Onsdag morgen

Ting jeg er blevet bedre til med alderen

 photo P4031212.jpg

Det er jo ikke engang fordi jeg er særlig gammel, men når man bliver mor, får man lige nogle flere år på bagen mentalt – sådan føles det i hvert fald. Siden jeg blev mor, er der mange ting jeg har ændret holdning til, og kun til det bedre. Her er nogle af dem:

At gå tidligere i seng. Da jeg var yngre gjorde det mig intet at blive oppe til 01-02 stykker i hverdagen. Jo senere jo bedre. Jeg elskede at sidde i min seng med min computer på skødet imens byen udenfor sov. Nu kan jeg knapt nok holde mig vågen til kl 22. Tiden har selvfølgelig også ændret sig – jeg er blevet mor, osv. Men jeg er også blevet bedre til at lytte til min krops behov, og det er faktisk rigtig rart.

At klæde mig på i forhold til vejret. Jeg vil hellere se lidt dum og praktisk ud, end at fryse. Den holdning havde jeg bestemt ikke da jeg var yngre (bare spørg min mor), og jeg havde gerne bare ben og en lårkort kjole på i december måned. Nu er jeg heldigvis blevet klogere, synes jeg i hvert fald selv. Det er sgu da for dumt at fryse!

At sige nej til ting. Jeg er meget socialt anlagt, og jeg elsker at bruge tid med mine veninder og venner. Men jeg elsker mindst ligeså meget at være derhjemme med min familie. Jeg tror, at når man er yngre vil man helst ikke gå glip af noget. Sådan har jeg det slet ikke længere. Jeg kan godt misunde mine veninder, hvis de har haft en vildt sjov aften ude, men jeg ved også, at sådan en aften kommer der masser af i fremtiden.

At have et mere afslappet forhold til min krop. Det er nok en meget naturlig ting at få i årenes løb (heldigvis), og det er synd for dem, der ikke får det. Jeg går op i min kost og i min krops udseende, men hvor det før i tiden kunne styre mig på en helt anden måde, er jeg nu meget mere afslappet omkring det. Hvis jeg kan se, at mine baller er begyndt at hænge lidt, styrter jeg ikke op i FW og squatter, og spiser salat og kylling resten af måneden. Det kunne jeg i ekstreme tilfælde godt ha’ fundet på for 5 år siden. Jeg tager det hele i et sundere og mere rolig tempo, og det kan kun være en god ting, hvis I spørger mig. Jeg kender desuden også min krop meget bedre, end jeg gjorde tidligere. Det er rart.

Hvad er I blevet bedre til med alderen? :)

 
   

3 kommentarer

  • Åh, lidt klogere er jeg blevet. Er blevet bedre til at mene at hele verdens lykke ikke er mit ansvar, at cykle uden at vælte og nårhja, huske at købe husholdningsting før de slipper op B-)

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • christina

    Hrej
    Hvordan lød udfaldet til din optagelse på journalistuddannelsen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Kan nikke ja til ovenstående. Er også blevet mere afslappet mht til min krop og udseende. Har accepteret at det er sådan jeg er. Da jeg var yngre var jeg utilfreds med mine bryster hvorimod jeg idag er tilfred med mine små gajoler ;-)

    Forresten kan du lave et indlæg om din hudpleje rutine? Synes min hud ser meget kedelig og uren ud efter jeg er blevet mor. Tror også lidt det hænger sammen med, at jeg til tider er så træt at jeg ikke gør noget ved den.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Onsdag morgen