Jeg er mor

Seks produkter jeg er vild med lige nu

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

For mit vedkommende er der nogle produkter, som har begravet sig dybt i mit beautyhjerte. Der er også produkter, som har en storhedstid hos mig, hvorefter de bliver glemt lidt igen, for at gøre plads til nogle nye. Derfor er det svært for mig at sige, hvilke produkter, der er mine favoritter. Men jeg tænkte, at jeg ville vise jer, hvad der rør sig lige nu og her:

Miqura Peel Me Facial Tips *
Det er bestemt ikke første gang jeg nævner de her små, gule fingerbøl, og heller ikke sidste. En på hver pegefinger, og så masserer man dem rundt i ansigtet i 10-15 minutter, indtil huden er silkeblød. Den bedste peeling! Dutterne kan genbruges flere gange.

Bioderma Sensibo H2O rensevand
Ikke en ny kending, men efter at have været ude af min rutine i noget tid, er den tilbage. Jeg havde helt glemt, hvor lækker og effektiv den er. Den fjerner alt makeup, og irriterer på ingen måde huden pga. dens mildhed.

Balance Me Instant Lift Pore Minimizer *
Den her lille sag lå i min GOODIEBOX for noget tid siden. Det den gør, er at reducere porre og fine linjer, så den er ideel at påføre i T-zonen. Jeg gør det inden jeg lægger makeup, og den gør en væsentlig forskel, og så dufter den fantastisk!

OLYMPUS DIGITAL CAMERABiotherm Life Plankton Maske *
Ahhh, Biotherm. Det minder mig så meget om min mor. Den her er maske er (vist nok) en af de nyeste fra mærket, og indeholder plakton fra franske kilder. Det lyder alt sammen meget fancy, men virker den? Ja! Når jeg tager den på, føles det som om, min hud er en tør plante, der bliver vandet. Den kolde gel giver min hud glød og næring, og man skal sove med den natte over. Den er lidt dyr, ja, men den giver virkelig mig en følelse af luksus og effektivitet.

Miqura Care Golden Silk Facial Soap *
Denne sæbe bruger jeg som rens om morgenen og om aftenen, hver gang jeg har taget makeup af. Den skummer hurtigt op, og renser i dybden. Den er meget mild, og man er slet ikke tør efter brug. Jeg er SÅ vild med den, og generelt virkelig vild med Miqura Care. Hvis I vil have ren, ren, ren hudpleje, så tjek det ud.

KIMOVI Gel med salt *
Kimovi er virkelig et mærke, der har gjort indtryk på mig. Denne gel påfører jeg på urenheder, inden jeg går i seng. Saltet renser og virker baktierhæmmet, og det virker, sgu! Jeg synes, I skal læse meget mere på deres hjemmeside, hvis I har forskellige hudproblemer. Der er mange forskellige, brugbare produkter. Deres almindelige creme (den orange) er fx min dagcreme.

* Produkterne er modtaget som gave

Efter jeg har lavet indlægget, er det gået op for mig, at alle produkterne bortset fra ét, er modtaget som gave. Jeg håber I ved, at jeg altid er ærlig herinde, og jeg er ikke blevet betalt for at skrive overstående. Det kan nogle måske godt tænke, når jeg har fået produkterne. Jeg skriver det her af ren og skær lyst, for at gøre jer opmærksomme på rigtige gode produkter, og det håber jeg, bliver værdsat :) Det var bare det!

 
   

Skal du være den første, der kommenterer?

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er mor