Beautytalk #1

Påskeplaner

1959b7a6-30c0-4fae-bfa3-02ac4ed85ff0Hej med jer <3 Alt vel? Det er det i den grad hos mig, vi har nemlig påskeferie. Rune og jeg har begge taget fri for længe siden, fordi vi har en del praktiske ting, der skal ordnes her i påsken. Det er jo helt genialt, at man kan nøjes med at tage fri i tre dage – og faktisk få knapt 10 foræret (weekenderne inkluderet, selvfølgelig). Det udnyttede vi, og hold nu op det er dejligt. Børnene er i hhv. vuggestue og børnehave de her dage, da vi ellers ikke har en chance for at få arbejdet. Der er nemlig en del der skal gøres. Sådan er det, når man er husejere, men det gør egentlig ikke så meget når det er ens eget hus, synes jeg.

Vi skal:

  • Rydde ud og rydde op i vores garage, hvilket vi gjorde i dag. Det tog hele dagen (fra 09-14) og vi kørte en kæmpestor, proppet trailer på lossepladsen. Derudover har jeg lavet en stor samling af ting, der skal sælges på loppemarked her i midten af maj måned.
  • Ordne have og gøre den klar til sommer. Male stakit, rense fliser, ordne græsset, plante potter, ordne bede og så videre. Det er planen, at vi skal ordne det hele i dag, efter vi har købt et halvt byggemarked og havecenter.
  • Sidst men ikke mindst, skal vi have fikset vores altan fuldstændig. Den har stået som den er, siden vi flyttede ind, og det var nok grunden til at vi ikke fik den brugt sidste sommer. Men nu skal det være, og det bliver så godt. Jeg glæder mig helt vildt!

Praktisk, praktisk, praktisk. Men hvis vi holder tidsplanen, er vi færdige onsdag. Vi har også en navngivning og en påskefrokost i sigte, så det er ikke kun hårdt arbejde hele vejen. Vi glæder os også til en masse kvalitetstid sammen som familie, når vi rammer torsdag og frem. Børnene er så meget PÅ, når de er afsted, og de har ligeså meget brug for ferie som os voksne.

Vega er begyndt at have legeaftaler. Det er virkelig stort for mig. Altså sådan nogle, hvor vi (endnu ikke) kender forældrene, men skriver SMS’er som ‘kan xxxx lege?’. Det er indtil videre gået så godt :) Ind i mellem synes jeg hun er så stor og kan alt, og andre gange det helt modsatte. Det er der vel ingen der kender til, vel, vel vel? : )

Jeg ville bare tjekke ind her til aften, og afsløre vores spændende påskeplaner. I morgen kalder vores altan, som vi forhåbentlig får færdig, og SÅ kan vi ånde lettet op. Vi er mega trætte og smadrede, det er godt nok hårdt, alt det vi laver. Klokken er lidt over otte, og jeg overvejer at gå i seng. Vega er lige kommet hjem fra sin far, og jeg tænker, at jeg vil putte lidt med hende i sofaen, inden hun skal sove.

 
   

Skal du være den første, der kommenterer?

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beautytalk #1