Tøj til tykke maver

På det seneste

 photo weekendcollage.jpg
 photo IMG_5048.jpg
 photo IMG_5024.jpg
 photo weekendcollage2.jpg
 photo IMG_5014.jpg

De seneste par dage har der ikke været så meget overskud til bloggen, eller noget andet for den sags skyld. Dagene er bare fløjet afsted, og før jeg når at se mig om, er klokken 22-23, og der er jeg virkelig træt! Jeg har også en baby der er lidt for vågen i dagtimerne, og nærmest kun vil sove 20-30 min af gangen. Så lige når jeg tror, at jeg har et stille øjeblik, starter hele showet forfra. Stress! Jeg håber på, at det snart bliver bedre :)

Weekenden blev brugt hos min far ude på landet. Det er så dejligt, at komme derud og slappe helt af, omringet af marker og fuglesang :) Men det allerbedst er nok at se, hvor meget Louis nyder det – så er det der man får lyst til at rykke pælene op og flytte i hus med have.

Der har ikke de helt store planer for i dag, andet end at jeg skal over i Kvickly og brokke mig, fordi de har solgt mig en for gammel oksegrydesteg! Haha. Vilde sager, jeg ved det. Derudover skal jeg selvfølgelig kysse på Vegas dejlige store kinder, og prøve at se, om hun ikke snart har lyst til at pludre lidt med mig :)

God dag!

P.S. Spejlrefleks’et er pakket i tasken, så I slipper for alle de billeder i dårlig kvalitet fra min iPhone, promise!

 
   

2 kommentarer

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tøj til tykke maver