December-syg

Om at rose sig selv

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der er nogle gange den slags dage, som man helst bare vil sove fra. Hvor den dårlige samvittighed banker på, og man tænker på alle de ting man burde gøre, istedet for alt det man har gjort, hvor der er røget lidt for meget kage indenbors, og hvor træningsskoene står og samler støv. Dage, hvor man føler sig utilpas, håret driller og man kan bare ikke finde noget ordenligt tøj at tage på. De dage har vi alle sammen engang imellem, men det gør dem bestemt ikke mere udholdelige. Når jeg har sådan en dag, kan jeg godt have brug for en peptalk og en krammer af mig selv, selvom jeg ofte er ret god til at holde mig selv nede i elendigheden. Så får jeg så ih og åh ondt af mig selv, selvom jeg egentlig bare burde hanke op og komme videre. Men det er lettere sagt end gjort.

Jeg synes, at vi i de her tider er alt for gode til at se på alle de dårlige ting ved os selv, og tænke på alle de ting vi ikke får gjort, og hvor meget vi er bagud når vi sammenligner os med andre. Nogle gange skal skuden bare vendes, der skal noget positivitet tilbage på banen, og den eneste der kan gøre det er os selv. Vi skal blive bedre til at give anerkendelse og give os selv et skulderklap – istedet for kun at gøre det overfor andre.

Så jeg tænkte på, om I ikke ville være med til en lille tirsdags-leg, hvor vi roser os selv for noget, vi er stolte af. Det kan godt virke skørt, men det føles faktisk ret så rart bagefter, og hvem ved, måske det kan gøre en af jer derude lidt gladere i dag? Jeg kan starte:

  • Jeg er stolt af at jeg har båret to, velskabte børn i min mave, og at jeg nu er en virkelig god mor overfor dem. Derudover er jeg stolt over, at jeg, selvom jeg stadig er en lille fisk, driver en blog som når ud til over 10.000 mennesker om måneden, og som virkelig giver mig meget læring både personligt og professionelt.

Det kunne være virkelig hyggeligt, hvis I vil bidrage i kommentarfeltet med hvad I er stolte over ved lige præcis jer :) Nu vil jeg smutte ud og gå en tur med hundende i solskinsvejret, og glæde mig til at læse jeres kommentarer i aften x

 
   

15 kommentarer

  • Katrine

    Jeg er stolt af at min kæreste og jeg har set i øjnene at vi desværre har lidt fertilitetsproblemer (måske PCO), og at vi nu får gjort noget ved det. Vi har forsøgt i et år og der er desværre ikke sket noget. Og så er jeg stolt af at vi ikke lader det påvirke vores forhold negativt. Så jeg er også rigtig stolt af min kæreste, som tager det super sejt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Jeg er stolt af, at jeg lige nu lytter til min mavefornemmelse og siger op på mit nye job. Det var mit første studierelevante job, og det har jeg virkelig brug for her i slutspurten af min uddannelse. Men at tage på arbejde med ondt i maven og det samme når man går hjem. Det er ikke det værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Jeg er stolt af, at jeg får mig taget mig sammen til at løbe i disse kolde dage trods halvdårlig form ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Jeg er stolt af, at jeg droppede ud af et tidligere studie og satsede ALT på at komme ind på mit drømmestudie. Jeg er stolt af at vide, at jeg ved jeg bliver en knald hamrende god psykolog om 4,5 år! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Det kræver altså også sin kvinde, og jeg er sikker på at du bliver en fremragende psykolog :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg er stolt af, at jeg er en god kæreste. Han får det bedste frem i mig og jeg elsker den person jeg er, når jeg er sammen med ham!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Sikke en sød ting at være stolt af. Jeg vil gerne lige hoppe med på din, hvis jeg må :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Virkelig god ide! Jeg er stolt af, at jeg har tabt mig 13 kg og endelig er nået dertil, hvor jeg kan sige, at jeg er glad for mig selv. Kan godt være jeg kun trænede 2 gange i sidste uge, selvom jeg burde træne 4, men jeg er kommet så langt det seneste halve år og det holder jeg fast i. Så skulder klap til os alle :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Hvor er du sej! Og lige præcis. 2 gange er bedre end ingenting, og tænk på, hvor langt du er nået :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg er stolt af at jeg er sygeplejerske. På trods af mangel på hænder og overbelægning, formår jeg at møde på arbejde og gøre alt jeg kan for at mine patienter har det godt. Det er jeg stolt af, for det kræver sin kvinde! 💪🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Så fin påmindelse :) Jeg har efterhånden mødt mange sygeplejersker i forbindelse med Vegas indlæggelser, og der er ikke noget bedre, end en god sygeplejerske!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Så fint et indlæg og en vigtig pointe!!
    Jeg er stolt af, at jeg ret tit er overskudsagtig. Som mor, som kæreste, som veninde eller som person ude blandt andre. Jeg har for det meste overskud til at lege en titte-bøh-leg ekstra med min lækre lille søn, til at rose min kæreste for hans mange gode kvaliteter, købe en buket blomster til min mor bare fordi, lave lækker mad og hygge om veninde eller lige smile til en tilfældig på gaden, der ser stresset ud.
    Det er bestemt ikke hver dag, jeg er overskudsagtig. Men jeg synes, jeg er det ret ofte… i hvert fald når man ser på, at jeg får alt for lidt søvn, ikke har ret mange penge og er arbejdsløs.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Åhhh, det er lige præcis det overskud jeg savner ved mig selv. Jeg vil SÅ gerne være den type, men jeg er det bare alt for sjældent. Men godt gået! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg er stolt af at jeg får så gode karakterer på mit studie og det bekræfter mig virkelig i at det er det rigtige jeg har valgt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Det ville jeg virkelig også være stolt af, hvis det var mig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

December-syg