FOR DE SMÅ

Om at gå i stå

img_2926
Man kan undre sig over, hvorfor jeg har valgt det her billede til indlægget. Det har jeg, fordi det er det sidste selfie jeg har taget, hvilket bare indikere, at noget ikke er, som det plejer. Billedet er nemlig taget, da jeg lå i min seng og skulle sove d. 9. juni. Og så tænker nogle måske, at det da ikke er særlig længe? Men det er det for mig. Forklaring følger:

Jeg har aldrig været så passiv på de sociale medier, som jeg har været den sidste måned. Det har overhovedet ikke være et bevidst valg, det er bare sket. Min telefon har bare ligget for sig selv, og jeg har ikke haft behovet for at blive opdateret non-stop, som jeg plejer. Førhen kunne jeg scrolle op og ned af min feed på Instagram en million gange, tjekke mine venners og dem, jeg stalker stories på snappen flere gange dagligt, samt holde mig opdateret på mine venners liv på Facebook. Men på det sidste har jeg kun gjort det en gang om dagen, og flere dage har jeg endda glemt det.
Det har været, og er, rart. Det er befriende og garanteret rigtig sundt (for sådan en som mig). Det har fx resulteret i, at jeg er mere nærværende i mine børns selskab. Før kunne jeg godt være dårlig til at lægge telefonen fra mig i deres nærvær, men her har jeg virkelig oppet mig, og det føles godt. Endda når det ikke er bevidst, men at lysten og behovet for den konstante opdatering ikke er der længere. Man kan nok sige, at mine prioriterer bare har ændret sig.

Hvad det skyldes, ved jeg virkelig ikke. Jeg tror måske, at jeg bare har haft så mange andre ting til at fylde, at det er blevet nedprioriteret og dermed glemt lidt. Det er egentlig også li vildt, at det kan være sådan et stort talteemne, men det kan det altså.

Summasumarum er, at jeg simpelthen ikke ved, hvad jeg skal gøre med det her sted længere. Min blog, mit fristed på mange måder, men på mange andre måder også mit fængsel. Det kan jeg selvfølgelig ikke skrive uden at uddybe det. Når man har en blog som jeg havde (før jeg begyndte at arbejde), kræver det kontinuerligt, interessant og meningsfyldt indhold. Sådan vil jeg i hvert fald gerne have det. Det var det nok ikke altid, men det var indhold som gav mening for mig og for universet herinde.
Men nu kan jeg ikke fine gejsten til det længere. Ikke mere end højst nogle dage, hvorefter jeg så står som et spørgsmålstegn igen. Det er så frustrerende, mere end frustrerende faktisk. Det gør mig faktisk lidt ked af det, selvom det lyder fjollet. For jeg elsker min blog, det gør jeg virkelig. Jeg elsker at skrive, det har jeg gjort lige siden de første år i folkeskolen, hvor det at skrive stile, var det bedste jeg vidste. Men nu kan jeg ikke finde ud af, hvilket ben jeg skal stå på.

Jeg har overvejet at lukke bloggen. Helt. Der er gået seks år, og jeg ved ikke, om jeg har mere at give af. Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere privat som tiden går – og kan det kombineres med at være blogger? Det ved jeg ikke om jeg kan. Derudover er der jo indholdet, som jeg selv har en del krav til, men som jeg ikke føler, jeg kan efterleve. Det er ikke fordi jeg ikke vil, for det vil jeg hellere end gerne! Men mit drive, mit gå-på-mod og min inspiration er ikke til at finde nogle steder.
Min eneste inspiration og lyst kommer, når jeg læser andre seje kvinders blogs. Så får jeg selv lyst. Men når jeg sidder med den blanke, hvide boks foran mig, føles det bare ikke helt rigtigt. Det er godt nok svært at forklare.

Faktisk overvejede jeg, om jeg overhovedet skule dele det med jer. For det er sgu lidt sørgeligt at høre på, synes I ikke? Men på den anden siden side, hvis jeg ikke kan dele det herinde, hvor så?

Om præcis en uge smutter vi 14 dage til Italien, og jeg håber, at lidt afstand fra hverdagen kan være med til at afklare mit fortvivlede sind. Hvis I sidder derude og synes, at I har nogle kloge ord til mig, vil jeg meget gerne høre fra jer. Det kan i hvert fald ikke gøre tingene værre, tænker jeg. I er altid så søde og fornuftige. Kryds lige fingre for, at jeg får overbevist mig selv om, at jeg sagtens kan tage et par år (eller mere) endnu! Det ville undre mig en hel del, hvis jeg ikke får det vendt til det positive. Så hep lige på mig, ik’?

 
   

5 kommentarer

  • Caroline

    Til at starte med får du et tak ❤️ Hvad end du vælger at gøre, skal du bare vide at jeg har nydt at læse med herinde, at følge hele din udvikling både personlig og familiemæssig har været enormt givende og inspirerende. Selvom man er herude på sidelinjen, så holder man af dig og din familie. Råd har jeg ikke nogle af, men hvad du end vælger er det rigtige. God sommer og ferie til Italien ☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jas

    Hej Emma! Åh et trist indlæg.. jeg har fulgt din blog i mange år! Jeg har bidt mærke i at du ikke blogger i ligeså høj grad som du engang gjorde. Men det er forståeligt med et fuldtidsarbejde. Måske et sjovt råd, men det virker altid for mig! Du skal følge din drøm! Hvor den ligger henne karrieremæssigt, det ved jeg ikke :)

    Håber ikke du lukker ned!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Træk vejret og nyd din ferie. Kommer blogger-skrive-dele energien tilbage er det skønt. For os alle. Gør den ikke er det det der er bedst for dig. Nogen gange er det bare roen der skal til. Jeg er netop vendt tilbage til Insta efter et års pause. Det var nødvendigt pga ubehagelige stalker ting – men ikke desto mindre gav det luft og ro til at tænke og mærke.

    Det kan du også – og du ved det lige pludselig. Og der er mange herinde som vil synes det var skønt hvis du blev :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Jeg elsker også at læse med her :-) jeg er selv mor til to, og synes det er så hyggeligt at få et indblik i hvordan andre får hverdagen til at fungere. For mig gør det ikke noget at der går længere tid mellem dine indlæg, hvis det er det der skal til for at få gode idéer og engeri til gode blogindlæg :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej Emma :-) dejligt at høre fra dig! Men jeg kan virkelig godt følge dig, jeg har også selv 2 små børn, begge under 2 år! Så jeg kender virkelig godt til, at dagene bare gå, og at man af og til kan have svært ved at finde tid og lyst til sine interesser! Så har egentlig ikke lige noget råd til dig, men vil blot fortælle dig, at jeg virkelig nyder at læse med her på bloggen, men at du jo selvfølgelig skal gøre hvad du føler er rigtigt for dig :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FOR DE SMÅ