På vej til mig

Med smil og nyt hår

Kender I det, når man vælger den forkerte kø, når man handler ind? Det skete (igen) for mig i dag, og det er virkelig sådan noget, der kan få det til at krible i fingrene på den ufede måde. Jeg føler, at det er spild af liv, og jeg gad godt se mig selv udefra, da jeg tror jeg ser meget frustreret ud i situationen. Ja, så store problemer har jeg nemlig ;)

Verdens længste dag er nået til ende. En dag fyldt med inspiration, da jeg har været på workshop med mine kollegaer. Jeg føler mig meget priviligeret, over at få lov at være med, og suger viden til mig om medieverdenen :) Fik jeg sagt, at jeg har den bedste arbejdsplads?

thumb_5aca2199-06a1-4cb5-9aef-09b451686de4_1024

Da jeg har tilbragt min aften hos frisøren, nåede jeg kun at være sammen med Sylvester i en time, efter jeg havde hentet ham. Det kunne godt mærkes i mit moderhjerte og den dårlige samvittighed, da han blev hentet af sin farmor, så jeg kunne tage afsted. Sådan har jeg det hver evig eneste gang jeg ikke tilbringer nok tid med mine børn. Hver gang. Det er lidt hårdt, især når det er mine behov der gør at vi skal adskilles. Men jeg siger til mig selv, at de få timer jeg bruger alene er godt givet ud, og giver en gladere mor og kæreste :)

Jeg glæder mig derfor helt vildt til weekend i morgen, og især til på lørdag, hvor vi får Vega igen efter hun har været to dage hos sin far. Vi har en dejlig lørdag foran os, og der skal jeg bare suge alt deres kærlighed til mig og give dem meget mere igen. Weekenden er gået fra at være dejlig til at være fuldstændig uundværlig. Det er i weekenden vi kan trække vejret.

Og så har mit hår jo fået en overhaling. Det trængte i den grad til en klipning, jeg kunne nærmest ikke redde det igennem. Farven var jeg meget i tvivl om, og vidste ikke, om jeg skulle få det samme som sidst, eller noget helt andet. Jeg har været glad for den mørke bund og de lyse spidser, men jeg endte med en mørk helfarve, som jeg har haft mange gange før, og som jeg føler mig rigtig godt tilpas i. Er der seriøst noget bedre, end at køre fingrene igennem nyklippet hår? Nyt hår gør virkelig noget for humøret og smilet ispejlbilledet.

Modtog forresten ordren fra ZARA i går, og både bukser og sko sidder perfekt. Skoene er overraskende gode at gå i, og jeg havde ikke ondt efter 9 timer i dem.

Jeg kan vist lige nå en times kærestetid på sofaen inden jeg dejser om. Håber, at vi i weekenden også kan indhente lidt kys og kærlighed.

P.S. Billeder af det nye hår kommer selvfølgelig, promise xx

 
   

2 kommentarer

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På vej til mig