Grillmad i sigte og pæne ting med rabat

Kør-selv-ferie og bikinikøb

p7100022 p7160006p7140177 p7140112Vi gentager succesen fra sidste år, og smutter til Italien igen. Min svigerfamilie har lejet en stor villa med pool, hvor vi kommer til at være 11 mand inkl. børn. Det var så godt sidste år og vi nød det virkelig. Det fungerede virkelig godt med børnene, og så er det bare en god måde at være sammen på, hele familien. Derfor gør vi det samme igen – bare 10 dage istedet for en uge. Vi. Kan. Ikke. Vente.

Men i år gør vi noget lidt (meget!) anderledes. Vi skal nemlig køre derned. Jeps, køre. Jeg har aldrig gjort det før, men Rune har gjort det hele sit liv, så jeg tænker, vi er i trygge hænder. Vi har selvfølgelig vores usikkerhed, i og med at vi skal køre i bil så længe med to små børn. Men vi er optimistiske. Vi tager de stop, der er brug for, når der er brug for dem, og så overnatter vi én nat i Østrig. Vi har aftalt, at vi prøver at se på turen som en del af ferien og bare tage det stille og roligt. Det kommer sikkert til at gå smertefrit, ikke? Vi allierer os med iPads, snacks i massevis og en hulens masse overskud og godt humør. Jeg tror virkelig at man skal have ja-hatten på, når man skal på sådan en tur med to børn på knapt 1,5 og 3,5 år. Fingers crossed!

Da jeg jo kun har arbejdet siden januar, får jeg selvfølgelig ikke løn under ferie. Det gør også, at jeg ikke kan holde særlig meget ferie, da det går ud over vores økonomi. Det er møg ærgerligt, men næste år ser det anderledes ud. Derfor skal de to uger i Italien også bare nydes for fulde drøn, inden hverdagen starter igen. Jeg ville ønske, at vi havde mulighed for at lave mange flere ting, bl.a. holde sommerferie med min familie også, men jeg kan ikke holde mere fri end jeg allerede har gjort. Næste år, it is :)

untitled-2

Solferie = bikini, og jeg har endelig fået købt mig en ny. De sidste par år har jeg brugt hvad-jeg-lige-havde, men da mine bryster er sporløst forsvundet (??), måtte der en ny bikini til. Jeg er endt ud med to, fine sager fra H&M (kunne desværre kun finde den ene på deres site), som jeg er ret godt tilfreds med. De er begge blomstrede og i lyse nuancer, og den ene (den på billedet) er med super push-up. Det er megasnyd, men det giver mig en følelse af, at jeg faktisk har noget at gøre med, og det er rart ; ) Så hvis I ser mig med den på og tænker, at det da ser meget godt ud der foran – så er det udelukkende takket være denne bikinitop ^. For første gang (siden jeg fik børn) har jeg det faktisk okay med mig selv i bikini. Min vægt tænker jeg ikke så meget over, men jeg trænger i den grad til at blive strammet op, det sker desværre bare ikke på én dag. Det kræver hårdt arbejde og høj motivation, og selvom jeg langt fra har sidstnævnte, går det stadig (langsomt) fremad.

Bikinien kan I finde her, og sandalerne er nogle jeg har forelsket mig meget i og kan findes lige her.

Hvad skal I til sommer? :)

 
   

8 kommentarer

  • Maja

    Vi elsker at køre selv og gør det hvert år. I år skal vi køre til Barcelona, det er lige lidt længere end vi har prøvet før, men jeg glæder mig så meget! God ferie <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Dejligt! Det giver mig lidt mere ro i maven :D Tusinde tak, og rigtig god ferie til jer også <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Godtschalk

    Jeg var det barn i mange mange år som sad på bagsædet og krydsede flere lande i bil med mine forældre. Vi var i alt 3 børn så bilen var fuldstændig presset. Men jeg husker det som de mest hyggeligste ture. Min mor havde købt skærme som sad på nakkestøtterne så vi kunne se film (idag har man dog ipads), cd’er var taget med så vi skråle med på sangene osv. Dine/jeres børn vil nyde de her ture! Ingen tvivl om det. God tur :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Åh hvor skønt. Det må være gode minder :) Jeg tror også, at hvis det går godt denne gang, kan vi helt sikkert godt finde på at gøre det igen. Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Hej emma. Jeg har kørt mange gange til Italien og har to fif til jer: Husk noget til at hænge for bag-sideruderne. intet irriterer unger mere end at få solen lige i skallen. 2. Kør om muligt natten til en søndag. Om søndagen 2r der ikke lastbiler (kun med fødevarer) på de tyske motorveje, hvilket gør det lange træk gennem Tyskland hurtigere. Rigtig god tur

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Vi skal have bilen til syn inden, og så får vi sat permanent film på bagruderne :) Vi kan ikke køre natten til søndag, men natten til mandag – da det skal passe med det hus vi har lejet i italien. Men rigtig godt tip! Tak :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja N.

    Det lyder super lækkert!! Rigtig god ferie til jer, når i når dertil.
    Vi ved ikke rigtig hva vi skal endnu. Vi har maser af uger at gøre med, og det er sgu for kedeligt at være derhjemme hele sommeren. Tiden kommer hurtigt til at gå med havearbejde og vasketøj. Vi har en søn på 6 mdr, så jeg føler vi er lidt begrænset. Vi havde overvejet 14 dage sydpå, men vi har ikke helt modet med den lille. Så vi overvejer noget feriehytte i DK… Gode ideer modtages med kyshånd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Tak! :-*
      Hvis den danske sommer holder, er jeg virkelig vild med at være hjemme og bruge landet. Vi var i Italien da Sylvester var 6 måneder, og det fungerede virkelig godt :) Synes da I skal tage ud og rejse! Det er i hvert fald nemmere nu, end næste år – for jeres vedkommende.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grillmad i sigte og pæne ting med rabat