Nogle tanker om opdragelse

HELT NED I TEMPO

IMG_7586 IMG_7587Vi har lige sagt farvel til vores venner, som har været her og spise morgenmad/brunch. De har en lille dreng på 10 måneder, og jeg glæder mig til de 4,5 måned mellem ham og Sylvester udligner sig, så de kan lege en dag. Vi er netop blevet udstyret med en fantastisk slowjuicer fra Philips, så vi har fået æg, bacon, friskpresset juice og kaffe i massevis. Skøn start på søndagen med gode venner.

Vores weekend har været så stille og rolig. Vi har gjort rent, hvilket næsten er en fast del af vores weekender, set en masse Netflix, lavet alle mulige forskellige slags juice og bare nydt hinanden. Jeg er i hvert fald kommet helt ned i gear.

I fredags kl 20.30 var jeg den eneste, det var vågen i huset, bortset fra de to med pels. Børnene sov, og Rune gik kold. Jeg overvejede også at gå i seng, da jeg faktisk var ret træt, men blev enig med mig selv om, at det var for tidligt. Istedet begyndte jeg at ordne negle, tændte for Netflix og satte ‘Magic Mike XXL’ på. Den havde jeg nemlig ikke set endnu, og Rune, som jeg normalt ser stort set alle film med, har ikke ville se den med mig. Oplagt mulighed. Ikke fordi jeg skal til at snakke om selve filmen, men jeg har virkelig tænkt over noget i både 1’eren og 2’eren. Hvad er ideen med ham karakteren ‘Tarzan’? Han har ingen(!!!) rytme overhovedet. Har I set, når de danser sammen? Han kan overhovedet ikke følge med, og er helt stiv i kroppen. Det er så akavet at se på. Er det ikke hele ideen med filmen, at man skal kunne danse/bevæge sig – og være lækker imens? Det var bare lige en tanke jeg havde. Men ellers en god og pæn film. Bedre end den første.

I dag er der præcis en uge til, at vi rejser mod varmere himmelstrøg. Ord kan ikke beskrive, hvor meget vi glæder os. Helt ustyrligt. Sol, familie og god mad langt væk fra alting. Et lille break fra virkeligheden.  Jeg skal have styr på en masse inden rejsen, mest i forhold til børnene. Når man rejser med små børn må der ikke mangle noget, især ikke når den ene er så lille som Sylvester. Vi var jo afsted med Vega i påsken sidste år, hvilket gik så godt, så vi er nogenlunde forberedt. Kom så søndag, vi kan ikke vente x

 
   

Skal du være den første, der kommenterer?

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nogle tanker om opdragelse