Madplan uge 32

Fra tremmeseng til juniorseng

thumb_P8080121_1024thumb_P8080119_1024Affiliate: Plakaterne kan I finde her og her, og lampen kan I finde her.

Så skete det, at Vega ikke længere sover i tremmeseng. I weekenden fjernede vi den ene side på sengen og gjorde den længere. Hun har i lang tid kravlet op ad sengen selv, når hun vågnede – og ned igen, inden hun skulle sove, da der står en stol ved siden af hendes seng. Men hun er alligevel aldrig kravlet op, hvis hun fx ikke lige gad sove eller lignende. Derfor er vi også helt rolige ved at tage siden af, og lade hende få en større seng. En stor seng, til en stor pige. For det er hun godt nok. 2,5 år, blefri og verdens bedste storesøster.

Det er sjovt, med de der små ‘milepæle’ i børns opvækst. Når de stopper med at blive ammet/få flaske, bliver blefrie, skal sove i juniorseng, stopper med at bruge sut og så videre. Det er jo meget større for forældrene, end det er for børnene – i hvert fald når de er så små. Selvom at hun ‘bare’ er begyndt at sove i juniorseng, så synes jeg stadig det er en ret stor ting :) Jeg kan mærke, at mit syn på hende langsomt ændrer sig væk fra den der lille, bitte pige til en stor pige, der ’snart’ skal i børnehave.

Når Sylvester begynder at sove igennem, skal han også sove oppe på børneværelset sammen med Vega. Jeg glæder mig, til at få dem samlet derinde. Tror, det bliver mega hyggeligt. Så kan vi også for alvor gå igang med at gøre værelset enndu mere hyggeligt, da hans seng kommer på plads. Der er en masse, der skal laves om – både fordi værelset er meget småt, og der skal omrokeres nogle ting, men derudover har jeg også nogle ideer til pynt og diverse. Det er sådan et hyggeligt projekt – som Rune overhovedet ikke forstår, haha. Men han er dog stadig sød og hjælper, når der skal gøres noget. Han synes måske, at der er andre projekter her i huset, der har mere brug for opmærksomhed, og han har jo også ret.

   

Skal du være den første, der kommenterer?

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 32