A 90's kid

Forår i fødderne

Hej med jer <3 Jeg var, i et kort øjeblik, bange for, at dagen ville ende med at blive grå og kedelig. Men så kiggede solen frem og jeg fik ro i sjælen. Det er okay at være på arbejde, når man sidder ved store vinduer, og kan kigge ned på Åen og mærke solen skinne ind ad vinduerne. Humøret er højt i dag, og i eftermiddag kommer mormor på besøg. Lækker dag i vente! Min største bekymring i dag er, hvad vi skal have til aftensmad. Og og og, så skal jeg træne i aften efter en uges pause. Det bliver lidt hårdt, kan jeg mærke. Min krop er lidt ude af balance efter intens sygdom i sidste uge, så jeg må hellere starte blidt ud.

p3270851Vi tog sandkassen i brug for første gang søndags, og det var et stort hit blandt børnene. Når man ikke har mere plads end os, er det så skønt at kunne åbne en dør og få ekstra plads i form af haven, og så er det jo bare endnu dejligere, når vejret er som det er nu. NU er det saftsuseme forår, og det kommer ikke til at gå den anden vej. Basta. Forår er lig med lettere fodtøj, og selvom at vinterstøvlerne stadig er i brug om morgenen, begynder gummistøvler, termostøvler og ikke mindst sneakers at komme på banen. Begge børn er blevet udstyret med et nyt par hver. De er jo begge i den alder, hvor de sko de kunne passe sidste år, kan de ikke passe i år. Hvor længe fortsætter det show egentlig? Fællesnævneren for begge par, udover at de er mega cute, er, at de er nemme at få på. Det skal bare gå stærkt og være uden snørrebånd.

p3270812 p3270824 p3270829Små, seje, klassiske Stan Smith’s til Sylvester i blå. Hvid er måske ikke den bedste farve til sådan en lille gut, men han skal primært bruge dem de steder, som ikke involverer jord og sand. Gode sko, som jeg ved vi får meget glæde af i løbet af foråret og sommeren. Han bruger allerede 23, det er altså for vildt, synes jeg.

p3270834 p3270839   p3270856Vega er røget op i en str. 27, og j Jeg er ret meget oppe og køre over hendes nye sneakers. De er så seje, i sådan noget neopren-agtigt stof, uden noget man kan spænde eller stramme, men man tager den bare på som man ville tage en strømpe på. Så bliver det ikke nemmere, når man er 3 år. Derudover synes jeg at printet er vildt cool, og det synes hun bestemt også. Hun havde dem i hvert fald på helt indtil hun skulle i seng i går aftes, og tiggede og bad om at få dem på i børnehaven i dag. Det fik hun dog ikke lov til, da jeg godt ved, hvordan de så ville se ud bagefter.

Næste køb må være sandaler, men det venter vi lige nogle måneder med. Sidste år havde Vega nogle virkelig fine nogle i lak, som simpelthen var for stive og gav hende ondt i fødderne. Så vi skal på en alvorlig sandal-jagt denne gang. Kan I anbefale nogle mærker der er ekstragode til sandaler?

xx E

 
   

2 kommentarer

  • Camilla

    Ecco eller Angulus :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg sværger til ECCO når jeg køber sko til de små. Ecco laver nogle rigtig skønne børne sko/sandaler og støvler. Min datter havde de yndigste små sølv sandaler med fine små blomster på sidste sommer. Og så var de bare gode ved foden! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A 90's kid