Boligdrømme

Første onsdag i januar

img_9959Da jeg vågnede i morges, var det med sommerfugle og nervøsitet i maven. Selvfølgelig også blandet med en god omgang træthed, da Sylvester var vågen fra 00-01.30 i nat. Ikke gråd som sådan, han lå bare i mørket med store, åbne øjne og kunne ikke finde ro. Rune og jeg valgte også at gå igang med at se Captain America – Civil War, som altså varer 2,5 time, alt for sent i går aftes. Så generelt var der bare ikke meget søvn at hente. Jeg endte med at gå i seng næsten tre timer senere end jeg plejer, og det kan altså godt mærkes. Lesson learned. Grunden til jeg var lidt spændt, er fordi jeg har været til jobsamtale i dag. Det er selvfølgelig lidt risikabelt at skrive det herinde, da der jo er en chance for at jeg ikke får det. Men nogle gange skal man også bare sende nogle gode energier ud, og håbe på det bedste. Det gør jeg i hvert fald nu. Jeg har ikke så meget at miste. Jobbet vil jeg så gerne have, følte virkelig, det var lige mig. Så jeg håber, I vil krydse alt hvad der krydses kan og heppe på mig : ) Det kunne være den bedste start på året.

Dagen er pludselig gået, og jeg vil hente min lille dreng om lidt. Jeg trænger til at være sammen med ham, og nyde, at jeg stadig kan hente ham lige når jeg vil. Vega skal hjem til sin far i dag, så Sylvester og jeg skal have mor-og-søn dag. Nogle gange er det rart, at hun skal hjem til sin far, men andre dage har jeg også bare brug for hende – det har jeg i dag. Men i sidste ende er det godt givet ud, da jeg i den tid hun er væk, lige kan samle lidt overskud. For det handler om at holde tungen lige i munden med en 1-årig og en 3-årig i hjemmet, I tell you.

Januar er virkelig, virkelig en slem måned, når det handler om kulde. Det er seriøst 3 grader i dag, og vinden bider som aldrig før. Jeg har haft alt for lidt tøj på idag, og været den værste frossenpind. De her dage synes jeg virkelig det er svært, at klæde sig ordenligt på. Det er som om, intet kan holde kulden ude. Puha. Men januar er derudover en rigtig god måned, for Sylvester fylder 1 år på mandag, og jeg bliver 25!

Kan I have en dejlig dag x

 
   

6 kommentarer

  • C

    Krydser fingre for at du får jobbet :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Jeg skal nok krydse fingre for dig ;) Det lyder spændende! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisa

    Sender al god energi din vej! Håber du får jobbet :) Tager virkelig hatten af dig, at du mestrer mor-rollen så godt med to små. Rigtig god dag til dig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Tusinde tak :) Og hvor er du sød, det er dejligt at høre. God dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Tillykke med jobsamtalen – godt gået! Må man spørge om, hvilken “slags” job det var? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Tak :) Ja, som receptionist. Men arbejdsopgaverne er meget ifht et ‘normalt’ receptionist job.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boligdrømme