Glad og klar

Ferie er..

. Når man skruer ned for temperaturen i brusebadet, fordi man har brug for at køle ned.
.. Hele dage kun iført badetøj og knold.
.. Når alt dufter af solcreme.
.. At se ens børn have gang i en rigtig god leg.
.. Når ens 1,5 år gamle søn har lært at sige mor, og uden undtagelse råber den sidste del = moAR
.. Kortspil på alle tidspunkter af døgnet – Røvhul og 500 FTW.
.. Når ens concealer bliver for lys #firstworldproblems.
.. Følelsen af at tiden er gået i stå.

img_3378 img_3380 img_3552 img_3590 d450ef74-1840-4d8d-887c-ec945e55510d img_3607 img_3432img_3609

Turen til Italien gik smertefrit. Faktisk gik den overraskende godt og over alt forventing. Børnene var så gode og tålmodige, og vi fik tilbagelagt de 1900 km på bedste vis. Vi har haft en skøn, skøn, skøn ferie med godt vejr, høj sol, masser af vin, ost, pølse og gode stunder. Lige præcis som vi ønskede og trængte til. Vi har primært tilbragt tiden i vores hus, og så kørt rundt til nogle forskellige byer for at spise og shoppe. Børnene har også nydt det rigtig meget, lidt vand og en spand kan man komme langt med, og så har de også bare nydt at være omringet af så mange mennesker, der elsker dem. Ikke mindst hinandens selskab, de er simpelthen så gode venner.

Turen hjem startede fredag morgen og gik godt dén dag. Vi overnattede i Tyskland, og fortsatte i går omkring kl 09. Det gik egentlig godt nok, og vi slap for de værste køer i Tyskland ved at køre udenom motorvejen et par gange. Men Tyskland er jo bare et kæmpestort land, og det føles som om det aldrig ender. Børnene klarede ikke turen helt så godt som på vejen derned, de var trætte og udmattede – hvilket er fuldstændigt forståeligt. Vega klarede det meste af turen med iPad’en, men Sylvester var træt og tvær de sidste 4-5 timer, så der skulle tungen holdes lige i munden, og jeg måtte klemme mig ind mellem de to autostole og holde underholde.

Vi satte fødderne i vores hus lidt i elleve i går aftes, puttede børnene og tømte bilen, hvorefter vi selv gik helt kolde. Shit, vi var trætte. At sidde i en bil i 12 timer og være fuldstændig inaktiv, kun afbrudt af tissepauser og halv-dårlig motorvejsmad, det er ikke den bedste kombi. Vi blev enige om, at vi glædede os helt vildt til at komme hjem og få spidskål og kylling igen, ha ha.

Nu skal vi nyde de sidste feriedage inden vi begge vender tilbage til jobbet på onsdag. Børnene har ferie indtil næste mandag, og skal på tur ved bedsteforældrene, og Vega skal holde lidt ferie med sin far i slutningen af næste uge.

Glædelig, skøn og fantastisk søndag til jer :) x

 

 
   

Skal du være den første, der kommenterer?

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glad og klar