Tidsfordriv under amning

Et hvidere smil

 photo PicMonkey Collage_13.jpg
Annonce

Jeg kan sagtens gå udenfor en dør uden make up. Ikke hvor som helst, men jeg kan sagtens hente Vega, handle ind, gøre korte ærinder og så videre. Hvis jeg skal noget ‘mere’, vil jeg i det mindste gerne have gjort noget ved mine bryn. Generelt hviler jeg meget i mit udseende, og jeg tror, jeg synes, det er vigtigere at se sund og frisk ud, end at have make up på. Det kan man jo gøre på mange måder, men for mit vedkommende betyder det at jeg gør noget ved mit hår, om det så er en knold eller en hestehale er underordnet, får noget creme/olie i ansigtet, noget plejende på læberne og så videre. Så føler jeg mig godt tilpas og kan være mig selv bekendt.

Jeg har længe gået og været træt af mine tænders farve. Ikke fordi de var gule-gule, men de havde en ret gulig tone, og det brød jeg mig ikke om. Hvem gør det? Jeg synes virkelig, et smil siger så meget om en person, og jeg elsker at smile, og har aldrig haft noget imod at vise mine tænder. Men de seneste år er det faktisk noget, jeg har tænkt yderligere over, og en tandblegning har trukket mere og mere. Rune var i samme båd som mig, hans tænder var også begyndt at se tydelige spor efter mange års kaffedrikning og festrygning. Jeg synes, et hvidt smil er vildt tiltrækkende! Gør alle ikke det?

Det, der afholdt mig (og egentlig også ham) fra tandblegning var, at man jo hører hvor skadeligt det kan være. Jeg er typen, der lytter meget til den slags ‘advarsler’ og følger dem ofte nøje. Jeg ved godt, man kan købe tandblegning på fx eBay, men jeg tør simpelthen ikke gøre det, da procenterne i de produkter er så høje, at de er ulovlige. At man får gode resultater med de produkter er et fact, men det er også et fact, at det er skadeligt – og jeg tør simpelthen ikke begive mig ud i den slags. Men det er jo en smagssag.

 photo tandblegning1.jpg

Jeg undersøgte derfor lidt, og fandt frem til en tandklinik, Centrum Tandlægerne, som tilbyder behandling med tandblegning med CE godkendte systemer. De ved, hvad de skal passe på når de bleger – eks. caries, blottede tandhalse og naturligvis tandkødet. Med CE godkendte produkter opstår der ikke skader i eller på tænderne. Det synes jeg var rigtig tiltalende. Derfor kontaktede jeg klinikken, for at indgå et samarbejde. Jeg har af den grund også fået behandlingen sponsoreret, men jeg er 100% sikker på, at jeg havde fået bleget mine tænder alligevel (når jeg lige havde sparet sammen). For det er ikke billigt, men jeg synes personligt, at et flottere smil er en ret god investering, hvad enten det omhandler blegning eller retning af tænderne. Apropros retning af tænderne, så burde jeg virkelig få det gjort. De seneste år har tænderne i mine undermund virkelig holdt en vild fest, øv!

blegning

Selve behandlingen foregår således at man en dag kommer ind og får lavet aftryk til skinner, hvilket kun tager små 15 minutter. Når skinnerne er færdiglavet efter et par dage, kommer man igen og får selve blegningen af tænderne. Først bliver tænderne renset, og derefter får man sådan en stor bideskinne-agtig ting (se billedet) på, og man får smurt blegegel på tænderne. Det er en meget omhyggelig process. Selve blegningen foregår ved, at man får sat lys på skinnen, og får bleget tænderne 3×15 minutter. Det er ganske smertefrit, men det er selvfølgelig ikke vildt behageligt, da det ikke er normalt for munden at være i den position i 45 minutter :)

Når man går derfra, får man de skinner man fik lavet tidligere + blegegel til hjemmebrug med hjem, da man de næste par dage skal blege tænderne yderligere derhjemme. Selvfølgelig med en masse information fra klinikken. Der er styr på det, og det er virkelig rart og betryggende :)

Man kan også vælge kun at få hjemmeblegningen, hvilket er en del billigere, men effekten er af gode grunde heller ikke den helt samme, som hvis man får den helt store tur. Det siger vel sig selv, men det kommer jo også an på hvor meget ens tænder trænger. Det smarte er, at når man først har fået lavet sine personlige skinner, kan man til hver en tid købe hjemmeblegningen, og skal jo så ikke betale fuld pris, da man i forvejen har skinnerne.

Jeg håber, I kunne holde tungen lige i munden. Ved godt, det var en masse information. Jeg er vildt glad, for det har virkelig givet mit smil et boost opad, og det er helt klart noget, jeg vil gøre igen om nogle år :)

Fordi I er de sødeste læsere, har jeg fået mulighed for give jer 15% på behandlingen. Centrum Tandlægerne har både klinikker i Aarhus, Middelfart og Odense. Hvis I kunne tænke jer at pynte på facaderne i munden, skal I bare henvise til min blog, når I bestiller tid. x

   

6 kommentarer

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tidsfordriv under amning