Ting jeg er blevet bedre til med alderen

Endelig weekend

 photo 598ae150-5a98-4a37-9af9-2dbada591cb3.jpg
^ Jeg elsker det her billede :) Vega 1 år.

Jeg kom desværre ikke ind på journalistuddannelsen, men jeg havde jo heller ikke regnet med det. Men derfor er det da stadig ærgerligt. Til gengæld er jeg rimelig godt tilfreds med mine resultatet, taget i betragtning, at jeg ikke rigtig havde forberedt mig. Jeg dumpede den første opgave med kun 20 point, men fik 70 point i de tre andre, hvilket jeg er glad for. Hvis jeg havde bestået den første opgave med 70+ point, var jeg nok kommet til samtale. Men jeg er glad for, at jeg prøvede, så ved jeg, hvad jeg går ind til, når jeg søger ind næste år :)

I dag er det fredag og start på en ny weekend. Vi har absolut intet på programmet i dag, og det passer mig glimrende. Forhåbentlig kan jeg holde mig vågen til en film i aften. Jeg er træt som ind i helvede, så jeg satser på, at tage en lille lur inden jeg skal hente minidamen. Derudover skal jeg også finde ud af noget meget vigtigt, nemlig hvad vi skal have til aftensmad. Vi har en del svinekød i fryseren, men efter alt det, der har været i nyhederne på det seneste, har vi ikke specielt meget lyst til at spise det. Vi overvejer faktisk at smide det hele ud. Jeg har heller aldrig brudt mig vildt meget om svinekød, der er et eller andet lusket over det. Bortset fra bacon, altid bortset fra bacon!

Har I et forslag til, hvad vi skal have til aftensmad? Det må gerne være noget med kartofler, hytteost eller persille – da vi har meget af det i køleskabet ;)

Jeg kan huske, da jeg boede alene, og bare var mig selv, kunne jeg sagtens finde på, at spise hytteost og avokado til aftensmad, eller havregryn for den sags skyld. Those days are over! Nu er der varm aftensmad på bordet hver aften. Men jeg nyder virkelig også, når vi sidder alle tre og spiser efter en lang dag. Jeg tror på, at det er godt for børn at have aftensmaden som en fast ting hver aften. Det er godt for os alle sammen :)

God weekend x

 
   

4 kommentarer

  • Katharina

    Hej Emma Kathrine!

    Jeg ville blot komme med et godt råd til din optagelsesprøve næste år :)
    Jeg gik til prøven for nogle år siden, men kom som dig heller ikke ind. Jeg valgte så at følge et dagkusus på Aarhus daghøjskole af 8 ugers varighed til 1600,- her i foråret – og i onsdags kom jeg direkte ind. Det er virkelig et super kursus, uden alt det der højskoleliv (hvis man ikke gider det) og en fantastisk lærer.
    Bare et tip! Tak for en god blog ellers :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Hej Katharina. Ja det ved jeg :) Helle er min mor, hehe. Men det kunne være jeg skulle prøve det på et tidspunkt, selvom jeg ikke helt tror, jeg ville kunne finde ud af, at blive undervist af hende ;) Selv tak! Og tillykke med at du kom ind!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Du kan lave en tærte! Der kan du bruge kartofler og persille til fyldet og så blande æg og hytteost til at hælde udover :)
    God weekend! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Det er en god ide! Men vi fik også tætte i går, hihi. Jeg har lavet en aftale med mine svigerforældre om, at vi kommer derud ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg er blevet bedre til med alderen