En kærlighedshistorie #2

Endelig weekend

Tak(!!!) for alle jeres dejlige, dejlige, dejlige kommentarer til min kærlighedshistorie. Det er skønt, at den rører jer ligeså meget som den rører mig. Det er en af de indlæg, jeg kommer til at gå tilbage og læse. Vi er nemlig ‘meant to be’ <3

 photo IMG_5585.jpg

Det er jo ikke fordi jeg kan mærke den store forskel på hverdag og weekend, men det er alligevel bare en speciel vibe over fredage generelt. Så jeg har altid den der: “Yes! Det er fredag”-følelse alligevel. Vores dag og aften byder ikke på noget banebrydende, den bliver nok som den plejer med X-Factor og benene oppe. Jeg har lige taget noget kylling op af fryseren, og så kan det være vi åbner en flaske rødvin i aften hvis vi er rigtig vilde.

Sylvester og jeg er lige kommet hjem fra en tur i fitness. Ja sgu, og det er faktisk tredje gang i denne uge. De første to gange var han med inde og lå i liften, men han vågnede ret hurtigt op. Til gengæld er han så tålmodig, og var faktisk en ganske god træningsmakker! I dag stod han udenfor i barnevognen, hvilket fungerede en del bedre. Jeg har trænet cardio (ikke løb) og trænet overkroppen + maven. Hele underdelen venter jeg lidt med, da jeg virkelig er bange for at overbelaste noget. Men hold nu op, det er sindssygt dejligt at være igang igen og få noget sved på panden.

Bebse sover stadig, og jeg sidder og prøver at få styr på, hvilke indlæg jeg mangler at få taget billeder til, hvilke indlæg jeg mangler at færdiggøre og så videre. Der er faktisk en del, og det irriterer mig lidt. For jeg hader halv-færdige ting. Derudover har jeg også en kæmpe trang (trang, ikke lyst) til at gøre rent og rydde op, sådan helt i bunden. Ikke fordi der er beskidt herhjemme, det når der nemlig aldrig at blive, for Rune har en mildere grad af rengøringsvanvid. Men med to børn og to hunde, så skal der altså svinges en støvsuger HVER dag, og der kommer bare virkelig hurtigt til at rode. Især fordi Vega jo endnu ikke leger på sit eget værelse. Alt legetøjet skal med ud i stuen hvor vi er, og det er også helt fint. Men lige for tiden tager hun ofte noget legetøj frem, og så lader hun det bare ligge uden at lege med det…. Vi har ikke sindssygt mange kvadratmeter, så der skal derfor heller ikke særlig meget til, før der roder. Men det er vel ikke nogen videnskab. Jeg er også bare ret træt, og gad egentlig virkelig godt have en lur. Men jeg burde virkelig også gå en tur med hundene…. #firstworldproblems

Jeg tror, jeg laver en kop kaffe, og klapper mig selv på skulderen, fordi jeg faktisk har trænet igen i dag. Så må vi se, hvad jeg ellers får udrettet.

Håber, I får en rigtig dejlig weekend x

   

1 kommentar

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kærlighedshistorie #2