En mere minimalistisk tankegang

En update og søndagsshopping

Godmorgen, søde jer. Weekenden er endnu engang fløjet forbi, og nu er det søndag. Sylvester vågnede kl 05.30, og jeg synes godt nok det er tidligt på en søndag. Puha. I går flyttede vi hans seng fra vores soveværelse og op på Vegas værelse, som nu er deres fælles værelse. Vega var ikke hjemme, så det gik fint med at få ham til at sove. Men jeg er meget spændt på, hvordan det bliver i aften, når de skal sove sammen. Men min teori er, at jo længere der går med at de ikke sover sammen, jo sværere bliver det – i hvert fald for S. Så nu gør vi det og håber på det bedste.

Vores weekend har ellers været virkelig dejlig. I fredags var jeg til sleepover med tre af mine bedste veninder, og det var så hyggeligt. Vi spiste mexikansk, så X Factor, film og spiste snoller. Helt perfekt. Lørdag kørte jeg hjem til min lille familie, som jeg havde savnet ret så meget. Vega blev hentet af sin far, og jeg tog Sylvester under armen og mødtes med min mødregruppe. Det var så godt at se dem og de skønne børn igen :) I går aftes lavede Rune og jeg lækker mad, og så det nyeste afsnit af Suits, og så så vi ‘Lion’, som måske er en af de bedste film, jeg har set.

Såååå jeg er ladet op og klar til en ny uge på job med ny energi. Apropos job, så synes jeg virkelig det er en udfordring at skulle klæde mig pænt på hver dag. Under min barsel har jeg nok haft hyggetøj på fem ud af ugens syv dage, men nu skal jeg pludselig se velklædt ud hver dag. Det går ok indtil videre, og jeg har allerede fundet ud af, hvad jeg mangler i min garderobe. Blandt andet kunne alle tingene herunder sagtens være noget, jeg tog på på arbejde. Boozt har i dag 15% ekstra på deres udsalg med koden ‘EXTRASALE’, og tingene er i forvejen skruet godt i bund. Blot et tip, hvis I ligesom jeg er lidt i vildrede over work wear :)

Untitled #18
Nu vil jeg nyde resten af søndagen med min familie, og ønske jer en fortsat god en af slagsen <3
 
   

2 kommentarer

  • Gustavo Woltmann

    Lyder som en god weekend. Fortsat god dag og god shopping.

    Gustavo Woltmann

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Uh det lyder som en perfekt weekend! Søndagen her skal også gå med serie-kiggen, men hvor finder du de nyeste afsnit af Suits? Kan kun finde op til sæson 4 på Netflix..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En mere minimalistisk tankegang