Om fremtiden

En god dag

IMG_6092Tusinde tak for jeres søde kommentarer til forrige indlæg. Det bekræfter mig også bare i, at det ikke er helt skørt, det jeg har gang i. Så TAK <3 Det er generelt bare fedt, at I er begyndt at være mere aktive i kommentarfeltet. Bliv endelig ved med det :)

Jeg er lige kommet hjem fra byen og en omgang bodysugaring (hårfjerning med sukker). Jeg er blevet vokset med sukker i mange år nu, og det er seriøst det bedste! Jeg er typen der ikke kan barbere mig i fx bikinilinjen uden at få vanvittigt mange røde knopper, selvom jeg gør alt ‘det rigtige’. Så derfor sværger jeg til at blive vokset. Det gør ondt, men er hurtigt overstået. Hvis nogle af jer bliver vokset med normal voks til hårfjerning, så kan jeg KUN anbefale at ’skifte over’ til sukker. Det er meget, meget mere skånsomt for huden :)

Nå, det var lige lidt intim snak. Jeg ville egentlig bare ønske jer en god weekend. Vi har fået en lidt halvdyr tradition om, at hver fredag skal vi have noget virkelig lækkert at spise. For vores vedkommende betyder det store, fede bøffer – gerne fra slagteren. Så senere skal jeg lige over og handle lidt ind. Selvom Rune og jeg bor sammen og ses hver dag, så har vi næsten altid en dag i weekenden som er dedikeret til hinanden. Lidt ligesom en date, bare herhjemme. Det er virkelig rart, og i dag så vores hyggedag. Det plejer at være sådan, at vi spiser Vega af, og så laver vi lækker aftensmad til os selv. Ikke fordi vi ikke vil spise og hygge med hende, men det er ikke særlig fedt, at have købt en dyr bøf, når man overhovedet ikke kan nyde den, fordi der sidder en 2-årig og skal mandsopdækkes. Så derfor bliver hun puttet, og så er der voksentid.

Vi skal se Suits (vi er to afsnit bagud i den nye sæson!), og så sætter vi nok en film på, som vi skal se under dynen med et glas rødvin. Jo, tak! :)

Nu er min mor og hendes veninde lige kommet for at kigge/kysse på børnebørn. So I gotta go :) x

   

12 kommentarer

  • Jeg er også blevet vokset i mange år af helt samme årsag… jeg synes, det er lidt irriterende i ugen op til man skal vokses, hvor man bare gerne vil AF med alle de hår, men ellers er ugerne uden hår det hele værd! Ellers skulle jeg gøre det hver dag med knopper osv. til følge = not gonna happen! Min kosmetolog gør det dog ikke med sukker. Det vil jeg prøve at høre hende om :)

    Vi kan også sagtens finde på at spise børnene af indimellem en weekenddag, så der er voksenhygge på programmet med god mad osv. Vores 6-årige er dog blevet særdeles vild med gode bøffer, så indimellem får vi dem også med børneselskab ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Du skal helt sikkert prøve sukker! :)

      Jeg glæder mig også til vi kan nyde lækker mad med børnene, når de engang begynder at interessere sig mere for det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Dejligt indlæg. Jeg elsker at i prioritere at være kærester. Jeg er selv blevet mor for 8 uger siden og vi har bevist valgt at have kærestetid, men også tid hvor vi hver især kan lave det vi har lyst til.
    Jeg vil gerne høre mere om din træning og hvordan du gør i forhold til alkohol. Jeg kan se du godt kan drikke et glas vin. Jeg har sådan lyst til det!
    Tak for en god blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emmakathrine

      Det er også rigtig vigtigt! :)

      Mht træning skriver jeg et indlæg om det.

      Mht alkohol, der er jeg ikke så striks. Jeg drikker et glas vin, hvis jeg har lyst, selvom jeg ammer. Sylvester spiser kun hver 3-4 time, så ofte passer jeg det med, at jeg drikker et glas når han lige er blevet ammet, og så skal han jo først spise lang tid efter.
      Da jeg var ude i weekenden malkede jeg (mælken med alkohol i) ud, da jeg kom hjem, og ammede ham senere på dagen, da der var kommet ‘nyt’ mælk til :)

      Selv tak! Dejligt du læser med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Synes også det lidt mærkeligt at jeg kan lide din blog, ja ikke lidt men meget – vi har næsten slet ikke noget tilfælles udover vi begge elsker makeup. Ved ikke hvad du gør, men din blog er gået hen og blevet en af mine favorit blog. Jeg elsker at du er så jordnær og ærlig.
    Bliv endelig ved

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      TAK <3 Jeg skal nok blive ved, især når jeg får så søde kommentarer fra jer :)
      Jeg skal nok lave et indlæg om min hudplejerutine snart!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Må virkelig også sige, at det er en af de bedste blogs jeg nogensinde har læst. Har læst med siden starten af din graviditet med Vega og synes bare, at du virker til at være helt igennem rar og en som man godt gad være veninder med ☺️
    Tak for en fantastisk blog, der har hele pakken med emner som børn, store tanker, mode, livet osv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Møller

    Jeg har længe overvejet at blive vokset med sukker – kan du anbefale et godt sted? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg ved simpelthen ikke, hvordan du gør det!
    Du har bare fanget mig med din blog. Om det er måden du skriver på, dine billeder (hvad enten det er selfies eller af børnene) ved jeg ikke, men det er nok den bedste blog jeg nogensinde har fulgt!
    (og kan du evt vise hvordan du laver den fine makeup som på billedet?)
    Jeg kan bare ikke finde ud af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Hvor er du sød! Undskyld det sene svar. Det er så dejligt med kommentarer som din! :)
      Jeg laver nok snart en ny makeup tutorial x

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om fremtiden