En update på livet

En update på livet, som behandler mig rigtig godt for tiden. Det bliver måske lidt langt, så jeg håber, I kan holde ud til sidste linje. Det er svært at sige hvor langt, for jeg har intet forberedt, lader bare mine fingre glide over tasterne, og får mine tanker og følelser ned på skrift. Men vigtigst af alt: Jeg er virkelig glad!

Lige nu
Det er lørdag, det er weekend, som startede i går efter endnu en dejlig arbejdsdag. Da jeg havde hentet begge børn, sagde Sylvester og jeg farvel til Vega, som skulle sove hos sin far. Så handlede vi ind til en børnemenu og en voksenmenu. Gik hjem og lavede mad. Jeg havde forstillet mig en masse mor-og-søn hygge, med dyner i sofaen, leg på gulvet og kys i massevis. Men vi hyggede os ikke specielt meget, for han var så træt, den lille dreng, at han næsten ikke kunne være i sig selv. Jeg tror, han havde ondt i maven. Så da Rune kom hjem, smuttede jeg over og træne, og så blev S fodret af og puttet. Han sov på slaget 19.

Da jeg kom hjem fra en god, effektiv træning, smuttede Rune over og gjorde kunsten efter. Imens kastede jeg mig ud i HEVI Bodysugaring, som jeg har fået i min seneste GOODIEBOX. Jeg er blevet vokset med sukker rigtig mange år, men da det ikke lige har passet ind vores økonomi, har jeg de seneste måneder brugt min epilator – som også fungerer rigtig fint til formålet. Men jeg savner alligevel resultatet og den bløde hud med sukkervoksen, og derfor var jeg ret spændt på den udgave her. Og jeg må sige, at jeg virkelig er positivt overrasket. I det kit jeg har, følger der strips med, men jeg kan bedst lide at gøre det med sukkeret i hånden, det er meget nemmere og mere effektivt. Nå, men blot et lille tip, hvis I kunne tænke jer at prøve det der sukkervoks af derhjemme : ) Der findes mange tutorials på YouTube, hvis I er lidt usikre på det.

Kl 20 var aftensmaden klar, vinen hældt op og så satte vi os til at se X-Factor, med tanken om, at vi skulle se en film efterfølgende. Men efter X-Factor blev jeg ramt, og faldt i søvn i armene på min mand, som også faldt i søvn. Vi vågnede først over midnat og trillede i seng, og sov til – hold nu fast – kl 07 i morges. Dvs at Sylvester har sov heeeeeele natten i sin egen seng, endda uden sin storesøster ved sin side. Det er sket meget få gange, og jeg kan ikke få armene ned igen, når det sker. Tak, baby!

Nu sover han ude i barnevognen, jeg drikker dagens første kop kaffe, og Rune er ovre og træne. Vi er inde i en ret god periode lige nu. Vi motiverer hinanden. Jeg ville ikke kunne holde gejsten oppe, hvis han ikke også var klar på at give den en skalle med både kost og træning. Faktisk kunne jeg ikke ønske mig en bedre træningsmakker end ham : ) Jeg har tabt alle de kilo jeg gerne vil efter graviditeten, og nu handler det kun om at blive strammet op – men det trænger jeg til gengæld også gevaldigt til. Især på maven, pyha. Men det er der heldigvis råd for, og jeg er stadig fortrøstningsfuld.

img_0719Job, familieliv og livet generelt
Mit arbejde. Jeg er stadig virkelig glad for det, faktisk kunne jeg ikke ønske mig en bedre arbejdsplads. Faktisk vil jeg vove påstå, at jeg tror man kan have det mest kedelige arbejde, så længe omgivelserne og de folk omkring én, er gode. Ikke fordi mit arbejde er spor kedeligt, men jeg har efterhånden arbejdet en del steder, og aldrig før har jeg oplevet sådan en form for god stil hele vejen igennem. Jeg påtænker at lave et indlæg omkring det at søge job, da I har virket ret interesserede i det, og da det er et emne, mange kan relatere til.

For første gang nogensinde er vores økonomi også stabil. Hold op, det er dejligt. Der er ingen røde tal, overskud og plads til lidt af det sjove. Penge er ikke alt, nej – men det gør godt nok livet lettere på mange måder. Det giver os en enorm ro, og gør, at vi kan fokusere på alt det gode nu.

Generelt er vi bare et godt sted i vores liv lige nu. Alle sammen. Vi er glade, børnene er glade, de trives i hhv. vuggestue og børnehave. Jeg føler, jeg har fundet min plads i livet lige nu, og jeg nyder, at jeg har det som jeg har. Man skal huske at sætte pris på det, når livet behandler en godt.

Derudover er det marts og foråret er sat ind. Jeg har haft læderjakken på de sidste par dage, og jeg går ikke og fryser, som jeg gjorde for to uger siden. Dagene er længere, og der er lyst, når jeg tager afsted om morgenen og lyst når Rune kommer hjem om aftenen. Det gør alt sammen, at jeg har en del lettere ved at finde smilet frem. Der er overskud på mor-kontoen, og jeg nyder at bruge mine weekender med min familie. Faktisk er der ikke noget jeg hellere vil.

Nå, det blev alligevel ret langt. Sejt, hvis I er nået hertil. Jeg ved godt, der er lidt langt imellem mine indlæg, men det er sådan jeg har det bedst. Og faktisk tror jeg ikke, jeg ville kunne få tid til mere lige nu. Men I skal som altid være velkomne til at skrive, hvis der er noget I virkelig gerne vil læse om.

Nu vil jeg svinge en støvsuger, inden vi skal ind og hente Vega om en times tid. Jeg gad godt gå en lang tur med børn og hunde, men vejret er jo ikke sådan vildt fedt lige nu. Måske vi finder på noget helt andet istedet. I må i hvert fald have en god weekend, og igen tak fordi I læser med. Det betyder meget : )

 

Søndags-lørdag

picmonkey-collage-5Hej med jer <3 Long time no see, som man siger. Overskriften refererer til det billede jeg postede på Instagram tidligere i dag, som jeg (ganske uvidende) kaldte for ‘Søndas-eventyr’. Jeg har hele dagen gået med den tro, at det var søndag i dag. Faktisk var jeg helt overbevist om det, og spørg mig ikke hvorfor. Det gik først op for mig, at det i dag er lørdag, da mine veninder så sødt pointerede det på billedet. Men det er jo kun en positiv forglemmelse, for så er der jo endnu en dag i morgen, inden hverdagen starter igen : )

Både Rune og jeg blev hjemme fra arbejde i går, da Runes mormor skulle begraves. Det var en meget, meget smuk gudstjeneste og ikke mindst begravelse, samtidig med, at det selvfølgelig var meget følelsesladet. Men når det nu skulle være, var det en smuk dag og vi fik sendt hende godt afsted, og det var det vigtigste.

I dag har vi været på farten siden i formiddags. Første stop var hos tatovøren, da Rune, hans søskende og mor skulle have lavet en fin mindetatovering. Den blev så god, og jeg fik selv helt lyst til at komme under nålen igen. Derefter tog vi til stor(!) fastelavnsfest på mine søskendes skole, og selvom det var virkelig hyggeligt, så var der simpelthen for mange mennesker og for meget gang i den til at have to små børn med. Vi havde også oldemor på 87 med, så der var nok at se til. Der var også loppemarked, og jeg fik købt to par hjemmesko i virkelig god stand, til 50 kr i alt. Come on :) Så nu er der et par institutions-futter til begge børn, når de rykker en størrelse op.

På vej hjem gik det op for os, at børnene har fastelavn på mandag og skal møde op udklædt. Så vi fik lidt stress, og skyndte os forbi BR inden de lukkede. Vi sikrede os et stks kattekostume og et alt for stort cowboykostume. Men jeg tror, det går rent ind på mandag. Ingen af børnene er særligt vilde med at have for mange dimser, hatte og tilbehør på, så vi har fundet nogle kostumer, som er ganske behagelige. Særligt Sylvester nægter at have alle hatte på, selvom det kunne have været prikken over I’et med en cowboyhat.

Nu er vi hjemme, og har allieret os med verdens nemmeste aftensmad. Begge børn skal tidligt i seng, og så vil jeg nyde, at det altså kun er lørdag <3

 

Jeg glæder mig

Processed with VSCO with hb2 preset.. til at vågne op i morgen og have alt den tid i verden, vi har brug for. Vores hverdagsmorgener er ofte ret stressede, fyldt med rutiner og et hurtigt hej-heej, inden jeg skynder mig afsted og kysser mine tre dyrebareste farvel. Men om lørdagen skal vi for det meste ingenting de første par timer, og vi kan bruge tid med dyner i sofaen, nattøj langt op ad formiddagen og hvad der nu ellers hører med.

.. over at mine tænder faktisk havde det godt, og at jeg stadig er ‘grøn patient’, selvom jeg ikke har været til tandlæge i to år. Jeg har aldrig hadet at være til der, men i dag synes jeg overhovedet ikke det var sjovt. Det var både irriterende, gjorde ondt og skulle bare overstås. Hm.

.. til at hive nogle timer ud til kæresteri i morgen, imens børnene skal hygge hos deres mormor. Planen er brunch og hvis vi kan nå det vi gerne i Grossererbadet. Åhhh jeg glæder mig til vi kan gøre det helt samme, men bare sidde udenfor med bare ben og med solen i ansigtet.

.. over at min dårlige samvittighed over manglende gå-ture endelig kan lettes lidt fra mine skuldre, for vi har nemlig fået en hundelufter! Jeg elsker vores hunde, så himmelhøjt, men deres gåture bliver nedprioritet i hverdagene, fordi vi har vores lille have. Så jeg er lykkelig over, at der nu kommer en sød pige et par gange om ugen og går med dem :)

.. til at tilbringe resten af weekenden med min familie, som jeg ikke føler jeg ser særlig meget til hverdag. Selvom det jo er løgn, for det gør jeg. Men slet ikke så meget, som jeg ønsker, og alt den tid vi bruger sammen er meget på det praktiske. Det er min fjerde uge på arbejde, og jeg sætter mere og mere pris på mine weekender.

.. til at fejre Vega på lørdag, når hun fylder 3(!!!!!) år. Det bliver den hyggeligste dag, og vi mangler stadig en gave?!

.. over at februar er en kort måned, og marts bliver måneden, hvor jeg får min første fulde løn. Derudover er marts også den første måned i foråret, og så kan det da kun blive varmere!

.. over at jeg har fået fingrene i de her lækre støvler (affiliate), som har været på min ønskeliste så længe jeg kan huske. Nu kan resten af den her p**vinter komme an, for mine fødder fryser ikke længere!

GOD WEEKEND x

 

En update og søndagsshopping

Godmorgen, søde jer. Weekenden er endnu engang fløjet forbi, og nu er det søndag. Sylvester vågnede kl 05.30, og jeg synes godt nok det er tidligt på en søndag. Puha. I går flyttede vi hans seng fra vores soveværelse og op på Vegas værelse, som nu er deres fælles værelse. Vega var ikke hjemme, så det gik fint med at få ham til at sove. Men jeg er meget spændt på, hvordan det bliver i aften, når de skal sove sammen. Men min teori er, at jo længere der går med at de ikke sover sammen, jo sværere bliver det – i hvert fald for S. Så nu gør vi det og håber på det bedste.

Vores weekend har ellers været virkelig dejlig. I fredags var jeg til sleepover med tre af mine bedste veninder, og det var så hyggeligt. Vi spiste mexikansk, så X Factor, film og spiste snoller. Helt perfekt. Lørdag kørte jeg hjem til min lille familie, som jeg havde savnet ret så meget. Vega blev hentet af sin far, og jeg tog Sylvester under armen og mødtes med min mødregruppe. Det var så godt at se dem og de skønne børn igen :) I går aftes lavede Rune og jeg lækker mad, og så det nyeste afsnit af Suits, og så så vi ‘Lion’, som måske er en af de bedste film, jeg har set.

Såååå jeg er ladet op og klar til en ny uge på job med ny energi. Apropos job, så synes jeg virkelig det er en udfordring at skulle klæde mig pænt på hver dag. Under min barsel har jeg nok haft hyggetøj på fem ud af ugens syv dage, men nu skal jeg pludselig se velklædt ud hver dag. Det går ok indtil videre, og jeg har allerede fundet ud af, hvad jeg mangler i min garderobe. Blandt andet kunne alle tingene herunder sagtens være noget, jeg tog på på arbejde. Boozt har i dag 15% ekstra på deres udsalg med koden ‘EXTRASALE’, og tingene er i forvejen skruet godt i bund. Blot et tip, hvis I ligesom jeg er lidt i vildrede over work wear :)

Untitled #18
Nu vil jeg nyde resten af søndagen med min familie, og ønske jer en fortsat god en af slagsen <3
 

Søndag

thumb_img_0747_1024Vi havde ikke en særlig god dag i går, I ved, sådan en med dårlig kommunikation, for meget vrisseri og dårlig aftensmad. Kender I det? Det er som om, at man nogle dage bare får det forkerte ben ud af sengen, og så er dagen ligesom sat. Det sker heldigvis sjældent for os, men det sker, og i går var bare en af de dage. Kæmpe øv. De sidste par timer af dagen blev heldigvis vendt til noget bedre med hjemmelavet bloody marys og white russians (altså bare to stk, ikke?), og vi gik begge i seng med ro indeni og et clearet hjerte. Et af vores største problemer har før I tiden været, at vi kørte de mindste ubetydelige ting op, som så endte ud i meget store skænderier. Det er vi blevet meget bedre til (efter lang tid og mange snakke), og nu vælger vi vores kampe med omhu. Det er altid svært at nå til enighed, når den ene er snakke-typen og den anden er tavsheds-typen. Men den slags dage har alle engang imellem, og det er sådan, man bliver stærkere. Ikke fordi jeg er fortaler for den der “hvis man aldrig skændes eller diskuterer, har man ikke et rigtigt forhold”-prædike. For selvom jeg bliver ked af det, de gange vi er uvenner, så lærer jeg stort set altid noget nyt om mig selv bagefter. Jeg er ikke perfekt, langt fra – og ved at tale om tingene, lærer jeg hvad jeg skal gøre anderledes, og derved lærer jeg noget nyt om mig selv. Sådan vælger jeg at se på de dårlige dage, for ellers giver de absolut ingen mening for mig.

Alt det jeg har skrevet ovenover, får mig til at tænke på et indlæg Danica har skrevet for længe siden. Omkring parforholdet, som langt fra er perfekt, og som alt for sjældent bliver talt om. For som hun også skriver, så har vi det alle sammen. Skænderier, nedture, frustrationer. Men så længe det er blandet med lykke, optur og forståelse – og hvis det er det, der vejer mest, så skal det hele nok gå. Jeg tænker nogengange at skrive et indlæg alá Danicas, men det bliver nok først, når jeg er lidt mere modig.

Men nu er det sødnag og en helt ny dag med nye øjne. Vi har flere ting på programmet i dag. Blandt andet skal vi ud og gå en tur alle seks (hundene, I ved) og blive blæst igennem. Jeg trænger i den grad til frisk luft, da jeg nærmest ikke var udenfor en dør i går. Det burde virkelig være en vane at få frisk luft hver dag. Derudover skal vi have lagt vores budget om, da jeg jo for første gang i et år har en fast indtægt (foruden bloggen). Nu kan vi endelig få fastlagt nogle ting, og det bliver bare så godt. Indtil nu har der været alt for mange lappeløsninger, men det har heldigvis en ende. Februar, du bliver god!

Derudover skal jeg bage boller til Sylvesters 1-års fødselsdag i vuggestuen i morgen tidlig. Om eftermiddagen kommer bedsteforældrene, og jeg skal lige have fundet ud af noget mad til dem også. Så der er nok at gå igang med på denne januar-søndag. x

 
Older posts