Når kun mor dur

Processed with VSCO with x1 preset

God formiddag fra sofaen med en varm kop kaffe og en hund på skødet. Jeg er hjemme igen med en syg, lille dreng. Eller han er hjemme med mig, er det ikke sådan? Det er simpelthen så svært med syge babyer, fordi de intet kan sige, og ikke forstår, når man prøver at hjælpe dem Der er væsentligt lettere, når Vega fx er syg, fordi hun forstår, hvad der hjælper og for det meste lytter. Jeg mistænker kraftigt et nyt frembrud af tænder (gør man ikke altid det?), da han savler helt absurd meget og hele tiden har fingrene inde i munden. Lille puttemus. Lige nu tager han en god, lang lur i barnevognen ovenpå en panodil, så jeg håber inderligt, at hans verden ser lidt lysere ud, når han vågner. Jeg savner min glade, positive dreng og hans smil, der gør mig blød i knæene.

Udover at være feberramt, er Sylvester mor-syg for tiden. Jeg skal helst være i hans nærvær konstant, og hvis jeg bare skal på toilet, er der med sikkerhed bævrende læber og våde øjne. Det er selvfølgelig dejligt på mange måder, men det er også hårdt. Det er slet ikke en beklagelse, blot en konstatering. Han er begyndt at blive tung, min ryg kan godt mærke alle de løft jeg laver i løbet af en dag. Rune vil jo meget gerne tage ham også, men det er ikke altid, det falder i god jord hos den mindste mand.

Mor-syge og feber er derfor en ret dårlig kombi – jeg er brugt for tiden. Men hvad gør man ikke, for de små pus. Jeg priser mig så lykkelig over, at jeg har sådan en stor, omsorgsfuld pige, der er så god til at hjælpe og passe på sin lillebror. Ved I hvad? Forleden spurgte jeg hende, hvem hendes bedste ven er, og hun svarede, uden at blinke. “Sylvester!”. Smelte, smelte, smelte.

I skal forresten have tusinde tak, for jeres søde, varme kommentarer til indlægget i går. Selvom det var meget personligt for mig, var det alligvel rigtig rart at komme ud med – især med jeres respons og råd. Jeg svarer på jeres kommentarer senere i dag :)

Lige i dag kunne jeg altså godt bruge en strøgtur, varm kakao og julestemning. Selvom det er pivkoldt, så er det så rart at indånde den friske luft – så længe, man er pakket godt ind. De her dage laver jeg ikke andet, end at rende rundt mine New Zealand boots, endda med bare tæer. De er så varme. Jeg tænker ikke, at der er særlig stor forskel på dem og UGG. Dog tror jeg, at NZ har en tykkere sål.

Nu vil jeg komme i tøjet og få lagt dagens eyeliner (og hvis I ikke ved, hvad jeg snakker om, så har jeg lavet en aftale med mig selv om, at jeg skal have flydende eyeliner på hver dag, så jeg kan blive bedre til at lægge det. Skørt, men det virker faktisk. I kan følge med på snappen: ekfk).

 

Så rart


I skrivende stund ligger jeg i sofaen hjemme hos min mor og lytter til virkelig lækkert musik, TAK Lau! Der er helt stille, og jeg får lidt associationer til dengang, jeg boede hjemme. Jeg har en hund liggende på maven, og han fylder så meget, at jeg har været nødt til at skubbe min computer så langt ned ad mine ben, at jeg skal anstrenge mig lidt for at skrive det her. Men det gør jeg gerne. Sylvester sover, og egentlig burde jeg vække ham, men han har sovet så dårligt i nat og hele dagen i dag, at jeg ikke nænner det. Min mor står i køkkenet og laver mad, og vi småsnakker lidt. Ord kan ikke beskrive, hvor rart det er – lige nu og her. Det var lige præcis det, jeg trængte til.

Jeg har været til jobsamtale i dag. Meget nervepirrende, men jeg synes, det gik godt. Nu må vi se, hvad udfaldet bliver. Man ved jo aldrig, hvem man er oppe imod. Men jeg vil virkelig gerne have jobbet! Kryds lige fingre for mig, ikke? x

 

Bodytalk #2

p9080117En af jer spurgte efter en update på dette indlæg, og det er faktisk en skide god ide. Der er gået tre måder siden sidste indlæg og snakken om min krop efter fødslen/fødslerne, så en update er helt klart på sin plads. Tak for reminderen!

At motion ikke altid skulle være en del af min dagligdag, havde jeg aldrig troet. Men det er faktisk sådan landet ligger nu. Motion er ikke noget, jeg prioriterer længere. Det er slet ikke min plan, at det skal forblive sådan, men det er sådan det er lige nu. Jeg kender mig selv godt nok til, at når jeg får mere struktur i min hverdag, får jeg automatisk lyst til at prioritere det igen, og få det presset ind, hvor det nu kan. Men på nuværende tidspunkt ville jeg virkelig ikke ane, hvor jeg skulle få tiden fra. Pt. går jeg heller ikke de ture, jeg før har nævnt. Min egen undskyldning er, at det er for koldt lige nu. Nemt, ikke? Jeg glæder mig til at lysten og overskuddet til motion kommer igen, det gør jeg faktisk. For jeg kan meget bedre lide mig selv både udseendesmæssigt og også indvendigt, når jeg træner.
Jeg spurgte jer i sidste indlæg omkring tips til hjemmetræning, og I kom med vildt mange gode forslag, men jeg kom aldrig igang med det, af samme grund som overstående. Men jeg vil slet ikke udelukke det på et senere tidspunkt, for måske bliver det den eneste form for motion, jeg har tid til.

Min daglige kost er det samme. Jeg forsøger så vidt muligt at spise PCO(S)-venligt, og undgå brød, pasta, ris, stivelse mm. Det går også godt, men der er nogle få gange, hvor jeg bevidst vælger det til, når jeg fx er ude og spise. Vores aftensmad består stadig kun af okse/fisk/kylling og tilmed noget grønt, groft tilbehør, og engang imellem laver jeg noget pasta til Vega. Jeg kunne helt klart godt spise mere stramt ifht. PCO, men jeg har det faktisk fint med det niveau jeg spiser på nu. Giver det mening?

I sidste snak om min post-fødsels-krop for  skrev jeg, at jeg manglede +6 (8) kg, nu er jeg nede på +2 (4) kg, og det er faktisk meget tilfredsstillende for mig, trods den manglede motion. Hvad udfaldet har været, ved jeg egentlig ikke. Det lille vægttab har gjort, at mit maveskind også er ved at rette sig ind, men der er stadig en del løs hud, som jeg kun tror kan klares med træning, og det er helt fint. Det generer mig ikke på daglig basis, kun når jeg fremprovokerer det ved at stå foroverbøjet for at se det (prøv at forestil jer det, haha).

Så alt i alt har jeg det godt nok i min krop. Man siger, at det tager ligeså lang tid for kroppen at komme sig, som en graviditets længde. Nu er Sylvester 9 måneder, så det passer jo meget godt. Jeg har fået min krop tilbage i mit helt eget tempo, og egentlig uden at give det alt for meget tanke. Det har været rart, virkelig rart.

Fremtiden byder allerførst på en ny hverdag lige om lidt, og så gælder det bare om at holde den sunde og fornuftige kost. På længere sigt håber jeg virkelig, at motionen igen bliver en del af mit liv. Jer, der har læst med i 4-5 år ved, hvor meget det betød engang x

 

Da jeg var i Randers

P9100179 P9100188thumb_P9100242_1024P9100251 P9100263P9100271Forrige lørdag var jeg inviteret til Randers sammen med nogle andre skønne bloggerdamer fra Aarhus. Vi var inviteret af VisitRanders, Randers Cityforening og søde Camilla Julie, da de gerne ville vise og Randers som de så den – en rimelig skøn by, faktisk. Det er lidt skørt, at man sådan skal ‘forsvare’ sig selv, men jeg har aldrig haft noget imod Randers-by. Jeg kunne nok aldrig finde på at flytte dertil, men selve byen fejler bestemt ingenting, og har meget at byde på.

Da jeg skulle til fødselsdag i Aarhus tidligt på aftenen, kunne jeg desværre ikke deltage i hele programmet, som var planlagt for os. Det var jeg ret ked af, da jeg gik glip af en masse sjove ting, som jeg gerne ville have oplevet. Nu ligger Randers heldigvis ikke så forfærdeligt langt væk, og Rune og jeg har ofte talt om, at tage børnene med i Randers Regnskov. Men jeg vil nu alligevel fortælle om min halve, gode dag i byen.

Først og fremmest kunne vejret jo ikke være bedre. Vi startede ud med at spise morgenmad på græsset ved Gudenåen, hvorefter vi blev kørt i hestevogn op igennem byen via Stjerneruten. En gammel by, med fine, små gader og gamle bygninger. Derefter var der planlagt små, hyggelige stop nogle af byens udvalgte butikker, hvor vi hørte butikkernes historie, blev forkælet med vin og lækkerier og hilste på en masse søde mennesker. Blandt andet fik vi i Modecentret lov til at vælge ét valgfrit stykke tøj, hvilket jeg synes var helt vildt for meget (altså på den gode måde, ik?). Jeg valgte denne jakke i grå, som jeg overhovedet ikke kan vente med at få på, når det bliver koldere. Den er en del sejere på mig, end på billedet hos Boozt.

Vi lavede også et stop hos Hotel Randers, som sidste år brændte ned, og derfor er blevet renoveret mere eller mindre fra bunden. Og hvilken renovering! Det er, hånden på hjertet, et af de pæneste hoteller jeg har set. Jeg er ikke så meget til bling og lir, som mange udenlandske hoteller godt kan diske op med, men indretningen, farverne og hele atmosfæren på Hotel Randers er virkelig noget for sig. Så pænt, så pænt. Jeg drømmer om en overnatning i ét af de smukke værelser.

Vi spise vores frokost på Bistroteket, som serverede en Læsø-tartelet og tatar af kalv. To retter, som jeg kom til at spise så hurtigt, at jeg næsten fik ondt i maven. Indretningen og maden var on point, og det er med sikkerhed et sted jeg skal besøge igen, gerne sammen med min mand. Jeg tror, han ville kunne lide det.

Efter frokosten gik turen videre i flere butikker, men allerede der måtte jeg desværre forlade selskabet, da jeg havde endnu et stramt program foran mig. Derfor løb jeg igennem Randers, da jeg selvfølgelig kom for sent afsted og kastede mig ind i et tog mod Aarhus. Her sad jeg med oceaner af poser, fyldt med gaver og lækkerier og derudover sved på panden og et smil på læben. Hvis I kunne tænke jer at høre om resten af dagen, har Sidsel har skrevet et virkelig fint indlæg om hele dagen, som jeg synes I skal læse.

Tak for oplevelsen, Randers. Du overraskede :)

 

Madplan uge 32

IMG_7715Som lovet vil jeg fremover dele vores madplaner med jer. Jeg har lige strikket nedenstående sammen på fem minutter, så der er virkelig ikke lagt særlig meget i det – det skal bare være nemt og smage godt. Det er ikke sikkert, at planen holder hele ugen. Ofte spiser vi spontant ude nogle af dagene, og andre gange bytter vi om på noget, eller får pludselig lyst til noget helt andet den pågældende dag, og derfor kan en af retterne blive udskudt. Søndag er stort set altid en ‘tøm-køleskabet-dag’, hvor vi spiser rester, rugbrødsmadder mm. Sådan at vi kan få ryddet ud, inden den næste uges mad kommer derind. Jeg håber, at I kan få lidt inspiration anyways :) Her er i hvert fald vores bud på en madplan for den kommende uge 32:

Mandag: Boller i karry med blomkålsris

Tirsdag: Tortillias (rugtortillias) med oksekød og diverse grønt 

Onsdag: Mou’s græskar/chilli suppe med kylling

Torsdag: Minipizzaer af rugtortillas med kartoffel, mascarpone og rosmarin + salat

Fredag: Fyldt kylligefillet med mozzerella, tzatiki og tomatsalat

Lørdag: Torsk i ovn med bønnefritter

Søndag: Tøm køleskabet

Nyd jeres søndag x

 
Older posts