Når kun mor dur

Udover at være feberramt, er Sylvester mor-syg for tiden. Jeg skal helst være i hans nærvær konstant, og hvis jeg bare skal på toilet, er der med sikkerhed bævrende læber og våde øjne. Det er selvfølgelig dejligt på mange måder, men det er også hårdt. Det er slet ikke en beklagelse, blot en konstatering. Han er begyndt at blive tung, min ryg kan godt mærke alle de løft jeg laver i løbet af en dag. Rune vil jo meget gerne tage ham også, men det er ikke altid, det falder i god jord hos den mindste mand. Mor-syge og feber er derfor en ret dårlig kombi – jeg er brugt for tiden. Men hvad gør man ikke, for de små pus....

Så rart

I skrivende stund ligger jeg i sofaen hjemme hos min mor og lytter til virkelig lækkert musik, TAK Lau! Der er helt stille, og jeg får lidt associationer til dengang, jeg boede hjemme. Jeg har en hund liggende på maven, og han fylder så meget, at jeg har været nødt til at skubbe min computer så langt ned ad mine ben, at jeg skal anstrenge mig lidt for at skrive det her. Men det gør jeg gerne. Sylvester sover, og egentlig burde jeg vække ham, men han har sovet så dårligt i nat og hele dagen i dag, at jeg ikke nænner det. Min mor står i køkkenet og laver mad, og vi småsnakker lidt. Ord kan ikke beskrive, hvor rart det...

Bodytalk #2

En af jer spurgte efter en update på dette indlæg, og det er faktisk en skide god ide. Der er gået tre måder siden sidste indlæg og snakken om min krop efter fødslen/fødslerne, så en update er helt klart på sin plads. Tak for reminderen! At motion ikke altid skulle være en del af min dagligdag, havde jeg aldrig troet. Men det er faktisk sådan landet ligger nu. Motion er ikke noget, jeg prioriterer længere. Det er slet ikke min plan, at det skal forblive sådan, men det er sådan det er lige nu. Jeg kender mig selv godt nok til, at når jeg får mere struktur i min hverdag, får jeg automatisk lyst til at prioritere det igen, og...

Da jeg var i Randers

Forrige lørdag var jeg inviteret til Randers sammen med nogle andre skønne bloggerdamer fra Aarhus. Vi var inviteret af VisitRanders, Randers Cityforening og søde Camilla Julie, da de gerne ville vise og Randers som de så den – en rimelig skøn by, faktisk. Det er lidt skørt, at man sådan skal ‘forsvare’ sig selv, men jeg har aldrig haft noget imod Randers-by. Jeg kunne nok aldrig finde på at flytte dertil, men selve byen fejler bestemt ingenting, og har meget at byde på. Da jeg skulle til fødselsdag i Aarhus tidligt på aftenen, kunne jeg desværre ikke deltage i hele programmet, som var planlagt for os. Det var jeg ret ked af, da jeg gik glip af en masse sjove...

Søskende

Vega og Sylvester har været hinandens bror og søster i lidt over 6 måneder nu, og de har for alvor fået et bånd. De har noget sammen, som vi forældre ikke er en del af. Siden første gang Vega så sin lillebror, har hun været meget opmærksom og omsorgsfuld overfor ham. Selvom hun måske ikke selv ved det, så elsker hun ham af hele sit hjerte. Det stråler ud af hende. Det lyder nok fjollet, men det føles som om, de allerede har et venskab. Sylvester lyser op som en lille stjerne, når han ser sin storesøster, og hun kan om nogen, få ham til at smile og grine. Hvis hun bare er omkring ham, er det sjældent at vi hører...
Older posts