Mit store puslespil: Hverdag og træning

img_0027

To ting, jeg har rigtig svært ved at få til at hænge sammen. Hvis bare jeg havde flere timer i døgnet. Med fuldtidsjob, hentning af børn, lave aftensmad, putning – og alt det ind i mellem, bliver det der med træning virkelig en udfordring. Det eneste tidspunkt, det kan lade sig gøre, er om aftenen, og det har jeg ret svært ved at forholde mig til. Aftentræning har aldrig været min ting, men det er nu engang sådan det er, hvis jeg ikke vil ende med at ligne min sofa.

På en god uge hvor tingene fungerer, kan jeg træne omkring to gange om ugen. Det er ikke meget, men det er bestemt bedre end ingenting. I og med at jeg kun kan træne så få gange, vil jeg gerne have allermest ud af træningen og komme så vidt muligt rundt, som jeg kan. Derfor træner jeg et full body program, med ekstra fokus på ben og numse, da det er det, jeg allerhelst vil forbedre lige nu. Jeg forsøger at træne med korte pauser, så min træning kun tager omkring én time. Den gode rytme er jeg slet ikke nået til endnu, og det er stadig en kamp for mig, at tage mig sammen. Men jeg har da været afsted nogle gange de sidste to uger, efter jeg er startet på job.

Det er ikke fordi jeg slår mig selv i hovedet over at jeg ikke kan træne mere. For det kunne jeg godt gøre, men vi er to der gerne vil træne, og vi kan af gode grunde ikke gøre det sammen. Derudover prioriterer jeg også bare at slappe af efter en lang og nogle gange hektisk dag, det er virkelig vigtigt for mig.

Jeg prøver at fokusere på alle de små ting, der kan gøre en forskel. Fx at tage trappen så ofte jeg jeg kan, vælge de sunde ting fremfor de mindre sunde, drikke vand istedet for alt muligt andet, og så videre. Det kan godt virke lidt ligegyldigt, men jeg tror på, at lidt er bedre end ingenting, og når jeg ikke har mulighed for mere, må jeg udnytte den tid jeg har.

For at optimere min træning endnu mere, har jeg investeret i en ‘cw booty builder’. Det er et bredt bånd/elastik, der sikrer optimal kontakt til ballerne, og gør at alle øvelser bliver meget hårdere, men ikke mindst meget mere effektive. Man kan mærke forskellen med det samme, og jeg er så glad for, at jeg har købt sådan en sag. Den købes her, hvor I også kan læse meget mere om den. Skaberen bag, Camille Wagner, er virkelig inspirerende, så hvis I mangler lidt motivation, så tjek hendes blog og IG ud.

Faktisk er jeg begyndt at gå med båndet herhjemme også. Det er rigtig godt, da jeg hele tiden skal sørge for, det ikke falder ned. Jeg har den derfor også på, når jeg går op og ned ad trappen, og derved får jeg en lille smule træning herhjemme, de dage hvor jeg ikke kan nå i centret. Når jeg har båndet på, er jeg blevet ret god til at lave squats flere gange dagligt, imens jeg tuller rundt herhjemme om eftermiddagen. Igen, mange bække små – gør en stor å.

Jeg har mål og ønsker for min krop, selvfølgelig har jeg det, og i og med jeg har det liv, jeg har, må jeg få det til at fungere på den ene eller den anden måde. Istedet for at se det som noget negativt, at jeg ikke kan træne når jeg vil og kun om aftenen, så prøver jeg at gøre en lille leg ud af, at finde små muligheder for at få presset træningen ind, der hvor jeg kan. Selvom det er svært, altid at tænke sådan. Det er mine tanker om træning og sundhed lige nu, måske ændrer det sig, når jeg får mere rytme i min hverdag. Jeg håber, jeg får mere overskud med tiden.

Hvordan får i presset træning ind i en travl hverdag med job og børn? :)

 

Nu skal det være

Sorry for stilheden. Jeg ved godt, det er kliche at ‘undskylde’ for sig selv, når man er fraværende på sin blog, men jeg har alligevel behovet for at gøre det. Det er ikke kun bloggen, men stort set alle mine sociale medier det går ud over. Men jeg er ikke inde i flowet lige nu, og det må jeg bare acceptere. Det er sket mange gange på de fem år bloggen har eksisteret, og det varer heldigvis ikke så længe. Det er ikke fordi, jeg ikke har lyst til at blogge, men ordene flyder bare ikke på samme måde som de plejer.

Men nu sidder jeg på mit spot i sofaen, og fik lige lyst til lidt skriverier. Jeg har lige peelet mit ansigt med disse og efterfulgt påført denne maske, ahhh :) Sidstnævnte giver jeg en update på, hvis den giver gode resultater. Har kun brugt den i snart to uger.

Det her indlæg skulle egentlig handle om træning, så lad os komme til sagen.

untitled

Billeder fra Tumblr

Som nævnt før, har jeg endelig tabt mig så meget, at jeg nu har det okay i min krop. Jeg vejer omkring to kilo mere end jeg gjorde, da jeg blev gravid med Vega, og det har jeg det helt, helt fint med. Jeg er trods alt også blevet tre år ældre. Men min vægt har aldrig været særlig vigtig for mig, og det er faktisk først nu, at jeg har fået en badevægt derhjemme. Det er spejlbilledet der tæller, og her er jeg ikke tilfreds. Jeg er vist det man kalder tyndfed, og det er ikke specielt tiltalene. Jeg har løs hud, er fysisk svag – hvilket jeg aldrig har været før, jeg har ingen kræfter og er bare faldet godt og grundigt af på den. Øv bøv.

Som jeg skrev i dette indlæg, var træning ikke længere en prioritet. Og det fortsatte egentlig sådan, indtil engang i sidste uge, hvor jeg indså, at jeg måtte gøre noget. Ikke fordi det kun skal handle om det ydre, men mindst ligeså meget det indre. Jeg vil gerne i form, have en stærkere krop og en bedre holdning. Alt det har resulteret i, at jeg de sidste par dage har strikket et lille træningsprogram sammen og læst en masse, blevet opdateret og ikke mindst motiveret. Som Rune også siger, så skal jeg se på træningen som mit eget lille frirum. En times tid 3-4 gange om ugen hvor jeg bare kan koble af, og han har jo ret. Jeg skulle bare lige vænne mig til tanken om, at træningen kommer til at foregå om aftenen, når børnene er puttet, og hvor jeg selv er allermest træt. Men jeg bliver glad for det – på et tidspunkt.

Derfor stod jeg i formiddags i den lokale fitter, meldte mig ind (igen) og gik i gang. Alt i mens at begge børn var i vuggestue. Nu, hvor jeg stadig er uden job, giver det helt klart mest mening at få overstået træningen i dagtimerne. Min træning skal ikke vare mere end en time, så jeg var hurtig og effektiv, og vraltede ud igen en time efter. Føj for den, hvor har jeg ondt i mine baller. Bare tanken om i overmorgen får mig til at klynke lidt. Men min numse har taget en længere ferie sydpå, og nu er det på tide at komme hjem.

Så nu er jeg igang i den. Motiveret på ny, og klar til at få den her slappe og trætte krop i en nogenlunde form. Jeg er på! Skal I med?

 

Vores nye afhængighed: Slowjucing

thumb_P7270083_1024
thumb_P7220014_1024
thumb_P7230027_1024Slowjuiceren er en gave fra Philips

Vi har fået en nyt apparat herhjemme. En ny ting, der kan fylde på bordpladen. Men faktisk fylder den ikke specielt meget, meget mindre end jeg troede. Vores blender (som vi altså aldrig bruger) er kommet ned i skabet, og nu står vores nyeste kærlighed der istedet: Philips Avance Collection Slowjuicer, og jeg lover jer, at den bliver brugt. Jeg har aldrig haft hverken en almindelig juice centrifuge eller en slowjuicer før, så jeg var ret spændt, da vi skulle prøve den første gang, og jeg klappede lystigt i mine hænder efterfølgende. Juicehimlen!

Rune er, indrømmet, lidt bedre end mig til at sætte ingredienser sammen (indtil videre), og han har virkelig fået bikset nogle lækre juices sammen siden vi fik den. Juice, der både består af grøntsager og frugter. Udover at det er en sindssygt lækker og nem måde at få alt det grønne på, så er det også virkelig sjovt. På den måde, at det er sjovt at finde på nye opskrifter og ting, der smager godt sammen. For man kan ikke bare smide alt muligt i og så gå ud fra, at det bare smager godt.

Hvorfor ikke bare have en almindelig juicepresser? Det seje ved en slowjuicer kontra en centrifuge er, at den kværner istedet for at slynge, og på den måde bliver juicen iltet mindst muligt, så de fleste enzymer, næringsstoffer, fibre, vitaminer og antioxidanter forbliver intakte. Man siger også, at man får mere juice, altså at frugterne/grøntsagerne bliver udnyttet bedre ved en slowjuicer. Personligt synes jeg, at juicen bliver meget renere og lækrere ved slowjuicing. Det er vitterligt (uhh, hvor jeg bare har et elske/hade forhold til det ord) bedre, end juice man køber. Rune og jeg har altid julelys i øjnene når vi har juicet, ha ha.

thumb_P7220015_1024
thumb_P7270093_1024Min største bekymring var, om den nu var vildt besværlig at rengøre. Det er ofte det, der gør at folk ligeså stille stopper med at bruge den slags. Men det er den ikke. Den er, hånden på hjertet, piv nem at rengøre. Den kan skilles ad på to sekunder, og så skal alle delene bare skylles. Ta-daaa. Jeg er vild med det. At den er så nem at rengøre, har stor betydning for, hvor tit vi får den brugt.

En klar favoritopskrift herhjemme er en, der er tyvstjålet fra PALÆO – men den er altså virkelig også sprængfyldt med smag og freshness ;) Ingredienslisten er lige til at overskue, den består nemlig kun af agurk, æble, lime og spinat. Ellers er vi faktisk blevet ret vilde med at juice med alle slags melon, det er virkelig en undervurderet frugt til juice – selvfølgelig blandet med en masse andet. Mulighederne er mange!

Som I kan høre, er jeg svært begejstret. Jeg glæder mig til de utallige juice, vi skal lave i fremtiden, og jeg glæder mig til at eksperimentere på kryds og tværs. Det bedste er, at husets mindste dronning også elsker alt, hvad vi juicer – medmindre der er for meget ingefær i. Ellers går det rent ind.

Juicer eller slowjuicer I? Smid endelig lækre opskrifter i kommentarfeltet, vi er altid på udkig efter ny inspiration.

 

Bodytalk

IMG_7611Bedste (min farmor) sagde forleden til mig: “Du har da stadig lidt af en topmave, vil du ikke gerne af med den?” .. Øh, jo! Det er sjovt, som sådan nogle gamle damer er meget ærlige. De pakker ikke noget ind. Men forleden satte jeg mit fitnessmedlemskab i bero. Ét er, at have dårlig samvittig over ikke at komme derover og komme igang, noget andet er, at have dårlig samvittighed over at betale penge til det måned efter måned. Jeg gætter på, at jeg langt fra er ene om at have det sådan? Men for en gangs skyld slår jeg ikke mig selv i hovedet for at have det på den måde. Jeg har det faktisk okay med det. For en gangs skyld.

Istedet er jeg begyndt at gå ture på 4-7 km flere gange om ugen med Sylvester i barnevognen. Med musik i ørene og løbesko på, får jeg alligevel pulsen op og får gang i kroppen, da jeg går i meget forskelligt terræn og op/ned ad bakke(r). Derudover spiser jeg sundt og PCO-venligt som jeg skal, så jeg har det egentlig okay med de manglende ture i fitness. Så længe jeg har styr på kosten, føler jeg, at jeg ikke sakker alt for langt bagud.

Min krop kommer mere og mere til sig selv efter fødslen for et halvt år siden. Det er rart. Jeg havde en periode hvor jeg tænkte, at den aldrig nogensinde ville nå derhen igen. Ikke fordi jeg forventer, at den skal se ud som før jeg fødte to børn, men jeg har selvfølgelig ønsker og forhåbninger. Mit maveskind er stadig slapt, men ikke som det var for en måned siden. Så den smule jeg gør, samt tiden, giver pote, hvilket er meget motiverende. Der er stadig +6 (8) kg på kontoen, som jo er de sværeste at komme af med. For mit vedkommende kræver det hård styrketræning, hvilket jeg ikke kan overskue på nuværende tidspunkt – men igen, det er faktisk okay. Lige nu er det mere opstramning end vægttab der er vigtigt for mig, så jeg har overvejet (dog stadig kun i overvejelsesfasen) at gå igang med noget hjemmetræning. Kan I anbefale noget/nogen inspirerende personer/apps/sider til den slags? Jeg gider ikke betale penge for det.

Generelt er min interesse for at rende ind og ud af et fitnesscenter bare slet ikke den samme længere. Måske er det fordi jeg ikke har overskuddet længere efter børn, måske er det mit synspunkt på min krop, der har ændret sig, måske er det dovenskab og dårlige undskyldninger, og måske er det fordi jeg hviler mere i mig selv. Hvis jeg skal være ærlig, så er alle bud lige gode. For jeg kan helt klart mærke, at jeg har et mere afslappet forhold til min krop efter jeg har fået børn. Det er sindssygt rart og befriende. Men på den anden side kan jeg også mærke, at jeg synes det er hårdt, at min krop ikke så ud som for tre år siden, og jeg bliver flov over, at jeg ikke bare ‘tager mig sammen’ og får slæbt mig selv i fitness alle ugens dage. For det kan jeg, hvis jeg vil. Jeg er på barsel, og fitnesscentret ligger uden at lyve 150 meter fra vores hus. Er det så bare dårlige undskyldninger, eller er det behovet, der har ændret sig? You tell me. For jeg har jo stadig et behov for at se godt ud, og føle mig godt tilpas, og det ved jeg ærlig talt ikke, om jeg gør lige nu. Så det er lidt mig mod mig i den her situation. Jeg synes også det er meget grænseoverskridende at lægge sådan et billede op, som I ser her i indlægget.

Om en uge skal jeg rende rundt i badetøj stort set hele tiden, og jeg er faktisk spændt på, hvordan jeg kommer til at have det med det. Det kan måske lyde virkelig fjollet, at jeg bruger så meget tid på at tænke over det, men det gør jeg altså. Hvem ved? Måske bliver det slet ikke et problem. Og det skal jeg egentlig heller ikke tænke over. Jeg skal bare nyde min ferie med mine børn, min mand og min svigerfamilie. Ikke?

 

All In

thumb_IMG_6358_1024Eller så meget ‘all in’ man nu kan gå med to børn og en hverdag der skal hænge sammen, uden at gå alt for meget i ekstremer. Men NU skal der saftsusme ske noget med min post graviditetskrop. Jeg har 15 (-4) kilo der skal tabes, og i mine øre lyder det som ret meget, men det er nu engang dét der skal til. Så vejer jeg det jeg gjorde, inden jeg fødte Vega. Jeg går ikke så meget op i tal, så hvis jeg er tilfreds med mit spejlbillede efter 10 kilo, så er det også fint.

Jeg synes, mit udgangspunkt er okay. Jeg er på ingen måde overvægtig, men jeg savner, at føle mig godt tilpas i mine jeans og kunne passe dem ordenligt, uden at de strammer på min mave. Mit maveskind er selvfølgelig stadig udvidet, og der går noget tid før det trækker sig helt tilbage igen. Det kan jeg godt leve med, fordi jeg ved, at det nok skal gå i sig selv igen, og det er trods alt også kun små tre måneder siden, jeg har født. Jeg savner bare mit gamle jeg, mere er der vel nok ikke i det.

Jeg tror, det bliver sværere den her gang end sidste gang. Uden at vide det, er det som om, at det hele har sat sig mere fast efter anden graviditet kontra den første. Lyder det helt skørt? Det er måske bare noget, jeg bilder mig selv ind, men sådan føles det i hvert fald. Jeg læste lige nogle gamle indlæg omkring at komme i form efter min fødsel med Vega, og kunne læse, at jeg efter tre måneder havde tabt alt det, jeg tog på under min graviditet med hende. Det er så desværre ikke tilfældet her, øv. Derfor føler jeg også, jeg skal arbejde mere for det, og så må det jo være sådan. I kan læse et af dem her.

Planen er for det første at ændre min kost. Vores kost, faktisk. For Rune er hoppet med på vognen, Selvom han er smækkerlækker, mener han selv, at han skal tabe et par kilo. Men det er fint med mig, for jeg har om nogen brug for, at det her projekt ikke bare bliver et one-man-show, men et fælles mål. Vi er faktisk ret gode til at støtte hinanden, det er vigtigt.

Vi har været igang igang i en lille måned, og i store omfang fjernet alt stivelse og søde sager fra vores kost. Især aftensmadsdelen fungerer virkelig godt, for der er simpelthen så mange gode alternativer til ris, pasta, kartofler mm. Vores aftensmad består primært af kylling, fisk eller oksekød, og så får vi oftest en grov salat til, hvor vi bruger nogle af de mere grove grøntsager, fordi man jo ikke bliver mæt af salatblade. Vi laver madplaner uge for uge, og handler en én gang om ugen til det hele, og det fungerer rigtig godt. Det går allerede ret godt. Jeg tager løbende billeder af processen, og har sat dem op mod hinanden, og jeg kan tydeligt se forskel. Det er virkelig en stor motivationsfaktor for at blive ved! Indtil videre har jeg tabt mig ca. 4 kg på tre uger :)

Et af mine største problemer har været, at jeg altid har været så dårlig til at sige ‘nej tak’, når jeg fik tilbudt noget usundt. Sådan virkelig dårlig, rygrad som en regnorm. Det var altid meget lettere at sige ja end nej. Men siden vi er begyndt på det her lille projekt, har jeg takket nej hver gang, jeg er blevet tilbudt søde sager. Første gang var det faktisk svært, men efterhånden blev det lettere og lettere, og nu er det bare en selvfølge, at jeg takker nej. Tænk, at noget så simpelt kan give så meget hovedpine, men det har rent faktisk været en udfordring! Derudover har jeg jo stadig PCO, og selvom jeg ikke mærker meget til det i hverdagen, er det alligevel noget, jeg skal tage hensyn til.

Stort set hele marts måned har været rigtig sløv på motionsfronten, så mine foreløbige resultater er faktisk kommet helt uden sved på panden. Når Vega er på dupperne igen, og jeg ikke er alene med begge børn, skal jeg selvfølgelig igang med at træne igen. Jeg glæder mig helt vildt!

Mit mål er, at jeg til sommer skal være i en form som jeg er glad for. Jeg sætter ikke mine forventninger op til noget urealistisk, men så længe jeg kan være glad og tilfreds med min krop når vi rammer juni/juli, så har jeg nået mit foreløbige mål. Bring it x

Older posts