Nu skal det være

Sorry for stilheden. Jeg ved godt, det er kliche at ‘undskylde’ for sig selv, når man er fraværende på sin blog, men jeg har alligevel behovet for at gøre det. Det er ikke kun bloggen, men stort set alle mine sociale medier det går ud over. Men jeg er ikke inde i flowet lige nu, og det må jeg bare acceptere. Det er sket mange gange på de fem år bloggen har eksisteret, og det varer heldigvis ikke så længe. Det er ikke fordi, jeg ikke har lyst til at blogge, men ordene flyder bare ikke på samme måde som de plejer. Men nu sidder jeg på mit spot i sofaen, og fik lige lyst til lidt skriverier. Jeg har...

Vores nye afhængighed: Slowjucing

Slowjuiceren er en gave fra Philips Vi har fået en nyt apparat herhjemme. En ny ting, der kan fylde på bordpladen. Men faktisk fylder den ikke specielt meget, meget mindre end jeg troede. Vores blender (som vi altså aldrig bruger) er kommet ned i skabet, og nu står vores nyeste kærlighed der istedet: Philips Avance Collection Slowjuicer, og jeg lover jer, at den bliver brugt. Jeg har aldrig haft hverken en almindelig juice centrifuge eller en slowjuicer før, så jeg var ret spændt, da vi skulle prøve den første gang, og jeg klappede lystigt i mine hænder efterfølgende. Juicehimlen! Rune er, indrømmet, lidt bedre end mig til at sætte ingredienser sammen (indtil videre), og han har virkelig fået bikset nogle lækre...

Bodytalk

Bedste (min farmor) sagde forleden til mig: “Du har da stadig lidt af en topmave, vil du ikke gerne af med den?” .. Øh, jo! Det er sjovt, som sådan nogle gamle damer er meget ærlige. De pakker ikke noget ind. Men forleden satte jeg mit fitnessmedlemskab i bero. Ét er, at have dårlig samvittig over ikke at komme derover og komme igang, noget andet er, at have dårlig samvittighed over at betale penge til det måned efter måned. Jeg gætter på, at jeg langt fra er ene om at have det sådan? Men for en gangs skyld slår jeg ikke mig selv i hovedet for at have det på den måde. Jeg har det faktisk okay med det. For en...

All In

Eller så meget ‘all in’ man nu kan gå med to børn og en hverdag der skal hænge sammen, uden at gå alt for meget i ekstremer. Men NU skal der saftsusme ske noget med min post graviditetskrop. Jeg har 15 (-4) kilo der skal tabes, og i mine øre lyder det som ret meget, men det er nu engang dét der skal til. Så vejer jeg det jeg gjorde, inden jeg fødte Vega. Jeg går ikke så meget op i tal, så hvis jeg er tilfreds med mit spejlbillede efter 10 kilo, så er det også fint. Jeg synes, mit udgangspunkt er okay. Jeg er på ingen måde overvægtig, men jeg savner, at føle mig godt tilpas i mine...

“Sådan ser man altså ikke ud, når man har født”

Jeg synes, der er ved at være en tendens. Normalt sætter man et tillægsord foran ‘tendens’ i den sammenhæng, men jeg ved ikke rigtig hvilket tillægsord det skal være. Måske kommer jeg til at dele vandene lidt med det her indlæg, det er dog bestemt ikke meningen. @tammyhembrow og @sarahstage Hudløst ærligt, så er jeg ved at være lidt træt af: “I am a tiger, who earned my stripes”. Inden der er nogle der bliver helt ildrøde i hovedet, så har det intet at gøre med strækmærker, men den overordnede betydning sætningen også har. Der er meget den der “accepter hvordan du ser ud”-mentalitet, og “kig på dine børn, og spørg dig selv, om de ikke er det hele værd”, i stedet for “hvis...
Older posts