En update på livet

En update på livet, som behandler mig rigtig godt for tiden. Det bliver måske lidt langt, så jeg håber, I kan holde ud til sidste linje. Det er svært at sige hvor langt, for jeg har intet forberedt, lader bare mine fingre glide over tasterne, og får mine tanker og følelser ned på skrift. Men vigtigst af alt: Jeg er virkelig glad!

Lige nu
Det er lørdag, det er weekend, som startede i går efter endnu en dejlig arbejdsdag. Da jeg havde hentet begge børn, sagde Sylvester og jeg farvel til Vega, som skulle sove hos sin far. Så handlede vi ind til en børnemenu og en voksenmenu. Gik hjem og lavede mad. Jeg havde forstillet mig en masse mor-og-søn hygge, med dyner i sofaen, leg på gulvet og kys i massevis. Men vi hyggede os ikke specielt meget, for han var så træt, den lille dreng, at han næsten ikke kunne være i sig selv. Jeg tror, han havde ondt i maven. Så da Rune kom hjem, smuttede jeg over og træne, og så blev S fodret af og puttet. Han sov på slaget 19.

Da jeg kom hjem fra en god, effektiv træning, smuttede Rune over og gjorde kunsten efter. Imens kastede jeg mig ud i HEVI Bodysugaring, som jeg har fået i min seneste GOODIEBOX. Jeg er blevet vokset med sukker rigtig mange år, men da det ikke lige har passet ind vores økonomi, har jeg de seneste måneder brugt min epilator – som også fungerer rigtig fint til formålet. Men jeg savner alligevel resultatet og den bløde hud med sukkervoksen, og derfor var jeg ret spændt på den udgave her. Og jeg må sige, at jeg virkelig er positivt overrasket. I det kit jeg har, følger der strips med, men jeg kan bedst lide at gøre det med sukkeret i hånden, det er meget nemmere og mere effektivt. Nå, men blot et lille tip, hvis I kunne tænke jer at prøve det der sukkervoks af derhjemme : ) Der findes mange tutorials på YouTube, hvis I er lidt usikre på det.

Kl 20 var aftensmaden klar, vinen hældt op og så satte vi os til at se X-Factor, med tanken om, at vi skulle se en film efterfølgende. Men efter X-Factor blev jeg ramt, og faldt i søvn i armene på min mand, som også faldt i søvn. Vi vågnede først over midnat og trillede i seng, og sov til – hold nu fast – kl 07 i morges. Dvs at Sylvester har sov heeeeeele natten i sin egen seng, endda uden sin storesøster ved sin side. Det er sket meget få gange, og jeg kan ikke få armene ned igen, når det sker. Tak, baby!

Nu sover han ude i barnevognen, jeg drikker dagens første kop kaffe, og Rune er ovre og træne. Vi er inde i en ret god periode lige nu. Vi motiverer hinanden. Jeg ville ikke kunne holde gejsten oppe, hvis han ikke også var klar på at give den en skalle med både kost og træning. Faktisk kunne jeg ikke ønske mig en bedre træningsmakker end ham : ) Jeg har tabt alle de kilo jeg gerne vil efter graviditeten, og nu handler det kun om at blive strammet op – men det trænger jeg til gengæld også gevaldigt til. Især på maven, pyha. Men det er der heldigvis råd for, og jeg er stadig fortrøstningsfuld.

img_0719Job, familieliv og livet generelt
Mit arbejde. Jeg er stadig virkelig glad for det, faktisk kunne jeg ikke ønske mig en bedre arbejdsplads. Faktisk vil jeg vove påstå, at jeg tror man kan have det mest kedelige arbejde, så længe omgivelserne og de folk omkring én, er gode. Ikke fordi mit arbejde er spor kedeligt, men jeg har efterhånden arbejdet en del steder, og aldrig før har jeg oplevet sådan en form for god stil hele vejen igennem. Jeg påtænker at lave et indlæg omkring det at søge job, da I har virket ret interesserede i det, og da det er et emne, mange kan relatere til.

For første gang nogensinde er vores økonomi også stabil. Hold op, det er dejligt. Der er ingen røde tal, overskud og plads til lidt af det sjove. Penge er ikke alt, nej – men det gør godt nok livet lettere på mange måder. Det giver os en enorm ro, og gør, at vi kan fokusere på alt det gode nu.

Generelt er vi bare et godt sted i vores liv lige nu. Alle sammen. Vi er glade, børnene er glade, de trives i hhv. vuggestue og børnehave. Jeg føler, jeg har fundet min plads i livet lige nu, og jeg nyder, at jeg har det som jeg har. Man skal huske at sætte pris på det, når livet behandler en godt.

Derudover er det marts og foråret er sat ind. Jeg har haft læderjakken på de sidste par dage, og jeg går ikke og fryser, som jeg gjorde for to uger siden. Dagene er længere, og der er lyst, når jeg tager afsted om morgenen og lyst når Rune kommer hjem om aftenen. Det gør alt sammen, at jeg har en del lettere ved at finde smilet frem. Der er overskud på mor-kontoen, og jeg nyder at bruge mine weekender med min familie. Faktisk er der ikke noget jeg hellere vil.

Nå, det blev alligevel ret langt. Sejt, hvis I er nået hertil. Jeg ved godt, der er lidt langt imellem mine indlæg, men det er sådan jeg har det bedst. Og faktisk tror jeg ikke, jeg ville kunne få tid til mere lige nu. Men I skal som altid være velkomne til at skrive, hvis der er noget I virkelig gerne vil læse om.

Nu vil jeg svinge en støvsuger, inden vi skal ind og hente Vega om en times tid. Jeg gad godt gå en lang tur med børn og hunde, men vejret er jo ikke sådan vildt fedt lige nu. Måske vi finder på noget helt andet istedet. I må i hvert fald have en god weekend, og igen tak fordi I læser med. Det betyder meget : )

 

Hovedpine: Når kroppen ikke er glad

Under min anden barsel havde jeg ofte hovedpine. Rundtregnet hver anden eller tredje dag lavede jeg et glas vand med en dobbelt TREO, for at dulme smerterne. Jeg vidste godt, det ikke var normalt at have hovedpine så ofte, men gjorde ikke mere ved det. Skyldte skylden på manglende væske, at jeg nok snart skulle få et nyt synstjek og så tænkte jeg også, at det måske bare var min hjernes inaktivitet, der lavede ulykker ;)

Da jeg i januar fik job, gik det efter en måned op for mig, at jeg ikke havde haft hovedpine i en måned. Det er en kæmpestor forskel, når man har haft det så ofte som jeg. Det slog mig pludseligt, og jeg blev så glad og lettet. Der er mange ting, der spiller ind, og jeg tror også, at store dele af det har været psykisk. Men derudover er der nogle helt væsentlige ting, som jeg vil dele med jer:

  • Vand, vand, vand. I løbet af mine 6 timer på arbejde drikker jeg mindst tre, store, iskolde glas vand. Vandet herhjemme smager mærkeligt, så selvom jeg elsker at drikke vand, er det blevet slemt nedprioriteret grundet smagen, og derfor har jeg af gode grunde ikke drukket nok i den tid jeg gik hjemme. Men jeg kan virkelig mærke, at det er brændstof for min hjerne. Nogle dage har jeg drukket lidt for meget kaffe og næsten intet vand, og så stritter alt indeni mig imod og siger ’stop!.
  • Massage og udstrækning. Inden jeg startede på job havde jeg en episode, hvor jeg i flere dage havde haft en intens hovedpine. Så intens, at jeg til sidst tog til vagtlægen, fordi det gjorde så ondt og tårerne trillede ned af mine kinder. Jeg kunne ikke være i mig selv mere. Her fortalte lægen, at 90% af alle hovedpiner skyldes spændinger, og det kan afhjælpes ved at strække ud. Herefter viste han mig en helt simpel udstrækningsøvelse, hvor man bare lader hovedet falde helt ned, så man virkelig kan mærke strækket i nakken, hvorefter man langsomt drejer hovedet først til venstre og så til højre. Den øvelse laver jeg flere gange ugentligt, fx når jeg holder halvsovende børn i hånden ved sovetid, sidder på toilettet, er i bad og så videre. Det tager få minutter, og er så godt givet ud. Det er ekstemt rart, og jeg er 100% sikker på, at det forebygger eventuelle hovedpiner, da jeg ikke er så spændt omkring nakken længere.
    Derudover får vi på jobbet massage hver anden uge, og er I vimmer(!), det er fantastisk. Der er stadig lang vej, efter to børn og forkerte løft, men Karina, den søde massør, er ved at få løsnet godt op i mine spændte muskler, og det får mig til at ærgre mig over, at jeg ikke har gjort noget ved det før nu.
  • Nærende kost igennem dagen. Måske kan de af jer der har været på barsel, nikke genkendende til at man ikke altid får den mest nærende kost og/eller spiser på de rigtige tidspunkter. For mit vedkommende har det åbenbart betydet mere end jeg troede, for jeg kan tydeligt mærke, hvordan mit energi niveau og mit humør er helt anderledes nu. Vi får både morgenmad og frokost på job, så jeg bliver tanket fuldt op to gange, inden vi igen spiser aftensmad herhjemme. Under min barsel småspiste jeg hist og her, og blev sjældent ordentlig mæt, og derudover var det ofte noget hurtigt og ikke specielt nærende mad, jeg indtog.

picmonkey-image-8^ En glad reje uden hovedpine

Mine tips mod hovedpine er ret basale og er sikkert allemands viden. Men der er forskel på at vide noget, og rent faktisk bruge det i praksis. Det har jeg i hvert fald aldrig gjort på det her niveau før, og jeg har aldrig haft det bedre indeni. Mit humør er højere, jeg har ikke længere hovedpine (så længe jeg overholder overstående) og jeg er generelt bedre tilpas!

Jeg tror oprigtigt på, at alle har brug for b.l.a. vand og god kost, men at kroppen vænner sig til at være i én bestemt tilstand, og så tror den til sidst, at den har det godt. Giver det mening, når man læser det? Jeg har ikke før følt, at jeg ikke havde det godt. Men når jeg mærker hvordan jeg har det nu, kan jeg kun blive lidt rystet over, at jeg har gået i næsten et år og troet noget at alt var okay. For nu kan jeg med hånden på hjertet sige, at jeg har det godt indeni – nu mangler jeg bare at få skruet træningen op en smule…….

 

En mere minimalistisk tankegang

img_0239At leve mere minimalistisk har længe vækket min interesse. Hele ideen om less is more, og at man kun har de brugbare og værdifulde ting, istedet for at proppe sit hjem og ikke mindst sit hoved med mange overflødige ting, tiltaler mig. Min mor siger, at jeg altid har haft et oprydder/sorterings-gen, og jeg kan også huske, at jeg elskede at sortere i mine ting, da jeg var yngre. Jeg får det faktisk virkelig rart, når jeg smider ting ud og organiserer. Jeg elsker (og hader lidt) af gå igang med oprydning af ting herhjemme, og jeg kan godt lide tanken om, at sortere, så man kun har det nødvendige.

Den mere minimalistiske levemåde (som jeg jo ikke lever helt endnu) gør også, at jeg reflekterer meget mere over, hvilke materielle ting jeg oprigtigt er glad for, og hvilke jeg faktisk har brug for. Det har jeg langt fra altid gjort, men det er først i mine senere år (åh, jeg lyder så vis) blevet noget, jeg har fokuseret mere og mere på. Hvorfor skal jeg have tre forskellige hårsprays, hvis jeg kun bruger én af dem, fordi den er meget bedre end de andre? Og hvorfor skal jeg proppe mit skab med tøj, som jeg kun beholder ‘hvis-nu-jeg-en-dag-skal-til-havefest-med-blomster-tema’ – you get the point… Jeg ved godt, hvorfor jeg har meget af alt, det er til alle de der ‘hvad-nu-hvis’ situationer. Men kommer de nogensinde? Ikke særlig ofte. Jeg har i hvert fald fem par sko, som jeg ikke har haft på i 1,5 år. Men jeg gemmer dem alligevel, fordi de er svære at skille sig af dem. Der bliver hurtigt knyttet minder og følelser til ting, og derfor får de i større og mindre grad affektionsværdi.

For mit eget vedkommende vil jeg virkelig gerne have en garderobe, hvor alt mere eller mindre kan mixes. Og det har jeg også sørget nogenlunde for, så min garderobe kun indeholder ting, som jeg synes klæder mig, og som kan matches på mange forskellige måder, så jeg ikke føler, at jeg altid har det samme tøj på. Jeg er slet, slet ikke i ‘mål’ endnu, men jeg er på vej. Det ville nemlig betyde, at jeg ikke behøvede at have halvt så mange ting, at jeg undgik tøjkriser, og at jeg måske kunne stræbe efter at købe få, lidt dyrere stykker tøj af ordentlig kvalitet, frem for mange ting af dårlig kvalitet og ringe holdbarhed.

Min største last i den her tankegang, er uden at blinke alt mit makeup. Jeg ved ikke, om jeg ville kunne sortere i det. Ærlig talt. Jeg elsker det, og jeg elsker at lege og fx kreere med vilde farver. Hvis jeg kun skulle beholde det jeg bruger til daglig, ville jeg smide så utrolig meget ud, som jeg oprigtigt er glad for. Så på lige det punkt ville jeg aldrig kunne sortere 100% ud. Men vi har vel alle sammen vores laster.

img_0240

Børnenes legetøj er også et glimrende eksempel. Jeg tror ikke, det forbedrer deres kreativitet og fantasi at have bunkevis af legetøj. Faktisk tror jeg det gør det modsatte.  Ofte ser jeg at de leger fem minutter med noget, og derefter leger fem minutter med noget andet. Der er alt for meget at vælge imellem, og det synes jeg kunne være interessant at eksperimentere lidt med. Fx ved at fjerne en del af legetøjet, og se om det bliver savnet. Vega har måske 20 bamser, hvis ikke mere, som alle er nede i en kurv. Men hvorfor har hun brug for 20 bamser, når hun kun sover med en? Selvfølgelig skal hun ikke af med alle sine bamser, men hvis man nu kunne skære det ned til 5-10 bamser, hun virkelig er glad for. Alt det legetøj kan forstyrre deres leg, og når de skal håndtere så mange ting dagligt i institutionen, er det garanteret kun en god ting, at komme hjem til et roligt værelse uden rod og ting stablet fra gulv til loft. Jeg siger slet ikke, at det skal skrabes fuldstændig, men jeg ved, at vi herhjemme godt kunne sortere ud i legetøjet, uden at børnene led under det.

Det er slet ikke fordi at jeg har taget den her livsstil helt ind under huden endnu, men det er noget, jeg gør mig mange tanker om og ligeså stille forsøger at implementere. Men det er svært(!), fordi vi er af den opfattelse, at jo mere man har, jo bedre. Men sådan behøver det langt fra at være.

Hvis nogle af jer har gjort jer samme tanker som mig og/eller selv lever mere eller mindre minimalistisk, så del endelig jeres erfaringer i kommentarfeltet. Det kunne være rigtig spændende at høre :) x

 

Det har været det helt rigtige for mig

thumb_img_4722_1024 Da jeg fik Vega, og den første tid herefter, reflekterede jeg meget over det at være mor. Det blev til mange tanker og en del blogindlæg, da jeg havde mange følelser omkring emnet. Mest positive, egentlig. Jeg synes, det var fedt og jeg havde det virkelig godt i rollen som mor. Det har jeg i i den grad stadig, men jeg tænker slet ikke på det i samme omfang, som jeg gjorde dengang. Hvilket nok er en meget naturlig udvikling, men jeg kan virkelig mærke, hvordan mor-rollen bare har taget over mit liv. Det er mig. Jeg er selvfølgelig også mange andre ting, men min største bedrift er og bliver at være mor. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke har andre værdier i livet, for det har jeg – og jeg får endnu flere lige om lidt. Men mine børn og min familie er, og vil altid være, det vigtigste, og dét er jeg stolt af.

Der var stor debat hos Christina, fordi hun havde skrevet et indlæg omhandlende Lærke, da hun synes, Lærke er en god og sej mor, der gør tingene på en inspirerende måde. Jeg kan sagtens forstå Christinas indlæg og grundlaget for det, for jeg har selv haft det sådan/været sådan som Lærke. Men jeg forstår også gode de kommentarer og de hug, som indlægget har fået med på vejen. Ikke fordi jeg selv følte mig truffet, både fordi jeg kender Christina, men også fordi at børn bare er så forskellige. Det var måske også hele den debat, der egentlig satte gang i det her indlæg, fordi jeg pludselig reflekterede over min rolle som mor, hvilket jeg ikke har gjort meget længe.

Læs også: 14 ting jeg har lært, efter jeg er blevet mor

thumb_img_5200_1024Da jeg blev mor første gang som 22-årig, følte jeg mig meget som en ‘ ung mor’. Det var jeg nok også, men jeg var jo ikke ung-ung, ligesom dem der fx er under 20. Jeg kategoriserede ikke mig selv som ung mor, det gjorde andre, men jeg så det aldrig som noget negativt. Det var det helt rigtige for mig, at få børn i den alder, og jeg har aldrig fortrudt det. Men jeg har nogle gange i et svagt og sårbart øjeblik tænkt i et splitsekund, at jeg ville ønske, jeg havde gjort tingene i en anden rækkefølge. Det har ikke altid været nemt, at gøre sådan, som jeg har gjort. Fortvivlelsen varer ikke mere end nogle få sekunder, og så får jeg ro i maven igen. Men er det ikke ofte sådan, når man tager store valg i livet, at man bliver usikker omkring det på et eller andet tidspunkt?

At få børn i en forholdsvis ung alder, har lært mig så meget om livet. Det har lært mig, hvilken person jeg gerne vil være, og gjort mig opmærksom på, hvilken slags person jeg i hvert fald ikke vil være. Det har lært mig, hvad jeg vil prioritere her i livet og ikke mindst lært mig, hvad der virkelig betyder noget – for mig og for os. Noget, som jeg 100% også ville lære hvis jeg først havde fået børn senere, men jeg er så glad for, at jeg allerede har gjort mig de erfaringer nu. Det styrker mig virkelig meget i min hverdag og i min måde at tænke på. Jeg siger ikke, at alle burde gøre som mig. Slet ikke. Nogle trives med nogle helt andre ting, end jeg gør, og sådan er vi heldigvis så forskellige.

Læs også: Derfor er det pissefedt at være ung mor

I virkelig mange henseender er jeg blevet voksen hurtigere, end jeg måske ellers ville være blevet. Jeg føler mig sikker i så mange ting, som jeg følte mig usikker i før. At jeg har fået børn i en tidlig alder, har selvfølgelig også gjort, at jeg ikke har gjort mig så mange erfaringer på nogle andre områder, og det er da helt sikkert en ulempe. For der er stadig områder i ‘voksenlivet’, hvor jeg føler mig usikker. Men man kan nok ikke få det hele på en gang, og jeg er bare glad for det valg jeg tog dengang.

__________________________

Med det sagt, vil jeg ønske jer alle sammen en rigtig dejlig weekend. Solen skinner, og mit humør er højt. På mandag starter jeg på arbejde, og jeg glæder mig overdrevet meget! Vi skal ingenting i aften, men i morgen skal Rune og jeg til en af mine bedste veninders 25-års fødselsdag. Det bliver helt sikkert godt : ) x

 

En status over året

OLYMPUS DIGITAL CAMERADet er mandag. Jeg sidder med andendags tømmermænd og hører julesange fortolket af Michael Bublé’s smørbløde stemme. Året er ved at nå sin ende, og derfor tænkte jeg, at gøre en lille status. 2016 har egentlig ikke været et særlig godt år for os. Selvfølgelig skal man se bort fra, at vi blev forældre til verdens dejligste dreng blot ni dage inde i året. Men derudover, har der været en del mere nedtur end optur, synes jeg.

img_5226Først og fremmest blev Vega jo syg allerede i marts og blev opereret for tarmslyng. For det ikke skulle være nok, fik hun i april tarmslyng igen, og skulle igennem endnu en operation. Efterfølgende gik der lang tid før hun var på toppen, og i alt havde vi mere eller mindre tre måneder, hvor hun var syg og ikke var i vuggestue. Det var virkelig en forfærdelig, langtrukken omgang, der tog hårdt på os alle. Heldigvis havde vi Sylvester, som bragte meget glæde i den svære tid. Forleden så jeg ‘Min bedste ven har kræft’ på DR1, hvor hovedpersonen Jesper på et tidspunkt får tarmslyng. Da Vega fik det, var hun lige fyldt to år, og kunne af gode grunde ikke sætte ord på smerterne. Derfor var det ret vildt, og ikke mindst hårdt, at høre ham fortælle om hvordan det var. Det skar virkelig i mit hjerte, at tænke på, at min lille pige har gået igennem så store smerter over så lang tid. Puha. Tænk, at man som snart tre-årig har været i narkose fire gange.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERAUdover Vegas sygdom, har 2016 også været året hvor Runes mormor er blevet meget syg. Det er så hårdt med de gamle mennesker, som er så skrøbelige men samtidig meget stærke. Det har fyldt og fylder stadig meget i familien, men vi holder som altid hovederne oppe og tror på det bedste : ) Min egen farmor har også virkelig taget et nøk nedad i det her år, og er godt nok ved at være slidt op. Hun er også 87, men stadig den allerbedste Bedste.

img_5674img_6015OLYMPUS DIGITAL CAMERADerudover er der også blevet kastet mange tårer, tanker og frustationer mod min manglende jobsituation det sidste halve år, og det har fyldt meget mere, end jeg ville ønske. Det er nok også med til, at jeg ikke ser 2016 som det bedste år, eftersom det fylder så meget i vores liv.

Selvfølgelig har 2016 ikke kun været dårlig – langt fra. Det var jo året, hvor jeg var på barsel med min lille dreng, og vi har også haft en masse gode oplevelser ind i mellem. Nogle af de gode ting, der skete i 2016 var fx at Sylvester blev døbt, hvor havde den mest fantastiske dag, med alt hvad det indebar. Sommeren tilbragte vi blandt andet i Italien, hvor vi havde den allerskønneste tur til Toscana. Det var mit første besøg i området, men bestemt ikke det sidste. Vi fik også ny bil i 2016, som vi knuselsker, og bare ikke kan leve uden. Det var og er stadig en vildt god investering. Sidst men ikke mindst blev Rune forfremmet, hvilket har givet lidt mere luft i budgettet.

Lidt billedespam fra året:

OLYMPUS DIGITAL CAMERAimg_6550img_6431img_6710img_6753Processed with VSCO with g3 presetProcessed with VSCO with c1 presetOLYMPUS DIGITAL CAMERAProcessed with VSCO with f2 presetProcessed with VSCO with f2 presetimg_8480OLYMPUS DIGITAL CAMERAProcessed with VSCO with x1 preset
2016 har været en blanding af godt og ondt, men jeg synes alligevel, at de hårde ting har fyldt mest. Så jeg glæder mig til en ny start, et nyt år.

2017, jeg regner med dig.

Hvordan har jeres 2016 været, og har I nogle forventninger til det nye år?

 
Older posts