Forårsgarderobe til en lille dreng

img_0551(Affiliate) Jakke, støvlerhue, bukser

Sylvesters forårsgarderobe er blevet opdateret en smule. Hans jakke var ved at være for lille, og det begyndte også at halte på både hue- og skofronten. Derfor var det så skønt, at han fik nogle gavekort til sin 1-års fødselsdag. Det blev til en ny vinter/efterårsjakke, et par termo-gummistøvler og en ny hue. Så er han i hvert fald godt klædt på, indtil vi rammer lidt varmere temperaturer. Jeg synes simpelthen det er så svært med sko til så små børn. Især alle støvler der bare har lidt skaft, nærmest går hele vejen op til hans knæ, så det kan være svært for ham at gå. Der er ikke nemt, når man har så små ben. Men det har blot krævet lidt tilvænning, for han går ganske fint i dem nu. Primært bruger han lige nu de sorte Angulus støvler som er i str. 22, som vi er virkeligt glade for. Aigle støvlerne er i str. 23 og stadig lidt til den store side – men det er heldigvis nogle, han kan bruge hele året.

Når det bliver varmere får han nogle seje sneakers, en tyndere jakke og en hue alá denne (sååå blød, men stor i størrelsen), som han faktisk har i forvejen, men som han bruger til at sove med i vuggestuen. Jeg har også en idé om, at jeg gerne vil købe en sort eller navy dunvest til ham, hvor han kan have en tyk trøje indenunder. Det kunne simpelthen være det sødeste og ikke mindst praktisk. Han vokser så hurtigt, og han bruger 86 nu, men alt jeg har købt fremadrettet de sidste par måneder er i str. 92. Men det er primært også fordi jeg ikke orker, at det bliver for småt efter kort tids brug – så hellere smøre nogle ærmer og bukseben op :)

Jeg har altid elsket at købe tøj til Vega, der er nok bare noget i det, når man selv er pige. Men jeg må indrømme, at jeg virkelig også synes det er fedt, at købe tøj til Sylvester, da man kan få nogle ret seje ting til små drenge. Så nu kan foråret bare komme an, lige indtil han vokser ud af overstående ;)

Det går lidt langsomt

thumb_img_8183_1024
^ Jeg ser af gode grund langt fra sådan her ud i dag, men det kunne da være meget lækkert, ikke?

Det bliver simpelthen så godt for mig, at starte på arbejde på mandag. Jeg kan mærke, at min hjerne ligeså stille bliver sat ud af spil. Det er ikke engang skrevet for sjov, men jeg kan oprigtigt mærke, at tingene ikke går helt så hurtigt derinde, som de plejer. Men det er vel heller ikke så mærkeligt, taget de sidste måneder i betragtning. Det bliver på alle mulige måder en helt ny tilværelse, og jeg kan faktisk ikke vente : ) Tusinde tak for alle jeres lykønskninger btw, I er søde.

Sylvester blev som sagt et år i mandags, og vi havde en virkelig dejlig eftermiddag. Børnene dansede rundt blandt vores familie og humøret var højt. Sylvester fik sådan nogle fine gaver, og hans far lavede en lagkage til ham, som han nød med største velbehag. Han har det så godt og er simpelthen så glad. Men (!) han vågner stadig hver nat for at spise (selvom han egentlig var stoppet?!), og efter lidt snak frem og tilbage med nogle fra min mødregruppe, besluttede jeg i går, at nu skulle det være slut. Og da jeg gik i seng, holdt jeg fast på, at når han vågnede, skulle han kun tilbydes vand. Rune er derfor blevet tilbudt en soveplads på sofaen de næste par dage, så det ikke skal gå ud over os begge. Hvis vi er rigtig heldige, forstår Sylvester budskabet inden på mandag, hvor jeg starter. Det kunne være en ganske perfekt timing : ) For jeg tror oprigtigt, at det bare er en dårlig vane han har fået. Men i nat sov han selvfølgelig igennem uden opvågning. Jeg var helt overrasket da jeg vågnede i morges, men lad os nu se, om vi er ligeså heldige i nat?

Ellers er der ikke meget spændende at berette her hos mig. Det øsregner og blæser mere end jeg længe har set. Så meget, at jeg kørte børnene til institutionen i morges – trods at vi kun har 200 meter derover. Det er altså en first-timer, vil jeg lige pointere. Motivationen til at træne er meget lav lige for tiden. I går rendte jeg rundt i mit træningstøj i flere timer, men endte alligevel med at droppe det. Nogle gange kan jeg virkelig ryste på hovedet over mig selv – så få det dog gjort, kvinde! Men åbenbart ikke. De her dage er langsomme, og måske er det helt okay. Jeg får ordnet nogle praktiske ting herhjemme, såsom at rydde op og organisere de steder der altid bliver udskudt. Det tror jeg, de fleste kender. I aften skal vi fejre verdens bedste svigermors fødselsdag, det glæder jeg mig til x

 

1 år

img_0108
(Affiliate) Termosæt (småt i størrelsen), støvler og hue

Det har altid været sikkert og vist, at jeg skulle have to børn. Selvom Vega siden dag et har fyldt mig op med kærlighed, har jeg altid vidst, at jeg skulle have to børn forholdvis tæt på hinanden. Det har altid været mit ønske. Måske har det noget at gøre med, at der er hhv. 12 og 13 år mellem min storebror og jeg, og min lillesøster og jeg, så jeg har aldrig haft den der tætte søskenderelation. Så da Sylvester kom til verden, gav det hele pludselig mening for mig på en helt ny måde. Det var som om, vi havde ventet på ham.

Min lille, vidunderlige Sylvester, som vokser på mig hver dag. Jeg er simpelthen på røven over, hvor meget glæde sådan et lille væsen kan bringe. Hvor meget kærlighed Vega har til ham, og hvor meget kærlighed han har til hende. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at de allerede skulle være så gode venner efter blot et år. De knuselsker hinanden og det stråler ud af dem begge, og at overvære det, er det største der findes for mig.

Læs også: Da Sylveser kom til verden

I dag kan vi fejre hans første fødselsdag, og det er selvfølgelig ikke til at forstå. Første halvdel af hans liv er gået superhurtigt, imens der har været mere ro på den sidste halve del. Der er sket så meget det sidste stykke tid, og at han allerede har gået i snart måneder er mig en gåde. Jeg kunne skrive sider op og ned om, hvor dejlig han er og hvor glade han gør os, men jeg ville nok ikke kunne stoppe igen ; ) Lige nu nyder jeg bare, at han har den uskyldige alder han har, inden han om kort tid sikkert begynder at blive en lille bandit, der driver sine forældre til vanvid.

Rune og jeg har holdt fødselsdag for ham i vuggestuen her til morgen, hvor jeg for første gang har bagt nogle boller, der faktisk endte med at blive gode, og de gik rent ind hos vuggestuebørnene. #Proudmama. Nu er han i vuggestue, og jeg har besluttet mig for at dedikere de næste par timer til hovedrengøring. Senere henter jeg børnene, og så kommer alle bedsteforældrene til fødselsdag : )

Lille, vidunderlige, sjove, elskede dreng, stort tillykke med din fødselsdag!

 

Om at finde et navn

Har jeg egentlig nogensinde fortalt historien om, hvordan Sylvester fik sit navn? Det var en meget lang process, for at sige det mildt.

Jeg havde, som det liste-menneske jeg nu er, en note på min telefon fyldt med drenge- og pigenavne, som jeg godt kunne lide. Det har jeg altid haft, også før Vega. Det var bare rart, når man faldt over et godt navn, at huske sig selv på det på den måde. Jeg er nok ikke den eneste med sådan en liste, vel? Men så blev jeg jo gravid, og allerede i uge 14 fandt vi ud at, at han var en dreng. Det var simpelthen så surrealistisk at jeg skulle have en dreng. Drenge er lig med drengenavne. Pis.

Det er meget nemmere at finde pigenavne end drengenavne. Det er bare som om, der er mange flere. Drengenavne er virkelig svære, for det skal også være noget, de søde små drenge kan hedde, når de engang bliver store, fuldvoksne mænd. Ikke? Det var i hvert fald noget af det vi tænkte meget over. Og jeg ved godt, at når man først hedder noget, så passer det bare til en – men alligevel. Svært var det.

den-bedste-dage-laenge5-1Vores største problem var dog, at vi aldrig kunne blive enige. Som i aldrig. Jeg kunne sagtens foreslå et navn, hvor Rune responderede med: “Ja, det lyder meget godt”, og omvendt, men der var aldrig den helt store begejstring for vores individuelle forslag. Vi var faktisk så uenige, at vi til sidst droppede det. Vi aftalte at vente til han var født, fordi vi til sidst gik hen og blev halv-uvenner over det navn. Det var så åndsvagt, men alligevel var det jo virkelig vigtigt, at vi begge to var glade for navnet.
Vi havde selvfølgelig en liste, hvor navnene blev slettet og tilføjet i ét væk:

Anakin
Sixten
Elton
Harvey
Vincent
Lyn
Marley
Vester
Carlo
Atlas
Aslan
Castor

Det var en blanding af ‘mine’ og ‘Runes’ navne, for vi gik jo selvfølgelig på kompromis, når et navn skulle på listen. Også fordi vi begge to jo var åbne, og gerne ville falde for et navn sammen. Det skete bare ikke rigtig.

en-snak-om-bleer-konkurrence0Så kom dagen, d. 9. januar 2016, og vi havde på daværende tidspunkt ikke snakket om navne i 2-3 måneder. Det første stykke tid hed han bare ‘lillebror’, og jeg synes alligevel ikke han var stor nok, til at bære et navn. Han var bare så lille, uskyldig og sindssygt cute. Så jeg kaldte ham også ‘mus’ meget længe.

Han blev tre uger, og det begyndte at blive lidt mærkeligt for os, at han ikke havde et rigtigt navn. Vi havde givet lidt op, og det var faktisk ret svært at overskue. Men så lavede vi en aftale. Vi skrev hver tre navne på et stykke papir, og ud af de tre navne, skulle vi hver især vælge ét navn fra hinandens liste. Rune valgte ‘Sylvester’ fra min liste, og jeg valgte ‘Carl Emil’ fra hans.

Vi kunne selvfølgelig heller ikke nå til enighed mellem de to navne, så vi besluttede os for, at lave en afstemning blandt familien. Fjollet, ja måske – men det var faktisk nødvendigt. Så vi startede fra en ende af, og spurgte vores forældre og søskende, hvilket navn de bedst kunne lide. Allerede efter at have spurgt 4-5 familiemedlemmer, var ‘Sylvester’ klart mest populært, og sådan blev det afgjort.

S Y L V E S T E R

thumb_IMG_7226_1024Jeg elsker det navn. Det er et powerfuldt og smukt navn, og så er det også flot at se på. Rune elsker det selvfølgelig også nu, og han vænnede sig hurtigt til det. Det er sjovt, at han er endt med at hedde Sylvester. For navnet ‘Vester’ var jeg helt vild med hele vejen igennem, men det var Rune ikke. Da han så endte med at hedde Sylvester, sagde Rune: “så kan han jo ligeså godt hedde Vester”. Haha.

Har I haft let ved at komme til enighed, når det har handlet om navne?

 

Status på søvnen

img_5331

En af jer spurgte, hvordan det står til med det der søvn. Kort fortalt: ikke så godt. Siden jeg skrev dette indlæg er der sket meget, og jeg kan desværre ikke prale af 6 timers sammenhængende søvn længere.

Sylvester er nu omkring 10,5 måned, startet i vuggestue og er vist nok i et tigerspring. Han er meget nem at putte, hvilket som regel sker mellem 18-19, og herefter sover han også fint i 4-5 timer. Men kl 22-01 vågner han og er ked af det. Ked af det og utrøstelig. Ikke sådan at han græder helt ustyrligt, men han klynker og kan ikke finde ro – i lang tid. En sjælden gang i mellem sover han videre, når han får sutten. Men oftest ender det ud med, at vi i en time-halvanden, ligger med ham i sengen og ihærdigt prøver at få ham til at falde til ro. Intet hjælper. Vand, kys, ligge helt tæt, ligge for sig selv, ligge på maven, ligge uden dyne, med dyne, på den anden side, og jeg kunne blive ved. Intet. Det er virkelig frusterende, fordi man jo bare så gerne vil have sit lille barn til at lulle tilbage til drømmeland, og fordi at man også selv er helt overdrevet træt.

I de værste tilfælde har vi været nødt til at gå ovenpå, og lade ham finde ud af det selv. Han går i selvsving, og kan ikke falde til ro, når vi er der. Det er virkelig svært, for det kan jo skyldes mange ting. Måske er det alle de indtryk han får i vuggestuen, som skal bearbejdes om natten. Måske er det vokseværk og måske er det tænder. Der er mange bud, men det er hårdt, at alt det vi gør ikke hjælper.

Når han endelig er faldt i søvn igen, sover han oftest okay resten af natten. Men generelt har han ikke lægere én nat uden mindst en lang opvågning. Det er selvsagt møg hårdt, og vi krydser og beder til, at det snart vender. For den lille skat er også dødsens træt dagen efter, hvilket hans forældre også er.

Heldigvis er hans lure stadig gode, og han er stadig oppe på to stk. Den første er mellem 2-3 timer, og den anden er oftest på omkring en time. Jeg tror, Vega var omkring 1,5 år, da hun kunne nøjes med én lur om dagen. Apropos Vega, så er hun begyndt at vågne kl 05.45 +/- et kvarter, og hun vækker derfor Sylvester i samme omgang – selvom han godt kunne have sovet længere.

Så vi håber helt sikkert på bedre tider. Overstående scenarie udspiller sig hver aften,  og jeg tænker, lige at hive SP ind over. Det kunne jo være, hun havde et gyldent råd. Har I et?

Lidt søvnsnak, som nok er ret kedeligt for jer, der ikke har børn på samme alder som Sylvester. Men søvn er oftest det, der har størst betydning det første lange stykke tid af barnets liv. Man kan ikke komme udenom, at det fylder utrolig meget.

Hvordan sover jeres børn?

 
Older posts