Vi skal også tale om de gode fødsler

img_4243Det er fedt, når man bliver inspireret af en andens indlæg. Det er netop sket for mig, da jeg læste Stines indlæg om fødsler og smerte. Efter jeg havde læst det, havde jeg sådan en trang til at bidrage til det, hun skriver om, så nu skal vil jeg skrive lidt om mine fødsler.

Der er en lidt kedelig tendens, synes jeg. En tendens, der indikerer, at man kun kan tale højt om sine fødsler, hvis de enten har været mega hårde, ganske forfærdelige og/eller varet i over 20 timer. Misforstå mig ikke, for hvis jeg havde haft sådan en oplevelse, så ville jeg nok også have brug for at råbe højt omkring det og sige: “Det var en forfærdelig oplevelse.” Men sådan ligger landet ikke for mig. Jeg har ikke haft en forfærdelig oplevelse under mine fødsler, det har derimod været to virkelig gode oplevelser.

Læs også: Da Vega kom til verden

Jeg har før siddet og snakket om fødsler med andre kvinder. Nogen, der selv har født, eller nogen, der kender nogen, der har født. De gange, det er sket, har jeg faktisk følt, at jeg havde svært ved at få et ord indført. Følt, at det er mere interessant at høre på de dårlige oplevelser end de gode. Sådan er det måske også lidt generelt. Vi er jo ikke specielt interesserede i at høre, hvis alt bare går, som det skal. Selvfølgelig hvis det drejer sig om ens nærmeste, men hvis det er længere ude i rækken, så tror jeg, det er en anden sag. Hvis ens veninde kommer og siger, “ej nu skal du høre, Xx og Xx har det bare så godt sammen,” kontra “ej, ved du hvad? Xx og Xx har lige slået op, fordi …..” Jeg tror, I ved, hvad jeg mener, ikke? Det er altid det lidt oprivende, der er mest tiltrækkende. Sådan at folk kan sidde og blive lidt forbløffede.

img_5168
Men lige når det handler om fødsler, vil jeg gerne bidrage med noget positivt. Kvinder, der endnu ikke har født, skal ikke gå og frygte det værste – for det er slet ikke sikkert, det bliver sådan. Måske gør det, men chancen for, at det ikke gør, er mindst lige så stor. Jeg tror, hvis man har en ukompliceret graviditet, og at der ingen problemer er, når man går i aktiv fødsel, ligger en stor del af udfaldet mentalt. Man skal indstille sig mentalt på det, man skal, og samarbejde med sin krop – ikke modarbejde det, der skal til at ske.

Mine fødsler varede henholdsvis 3,5 og 2,5 time fra første ve, jeg udvidede mig hurtigt, brugte alle mine kræfter under hver ve, sådan at pressefasen blev så kort som mulig. Under begge mine fødsler har min indstilling været, at det skulle overstås så hurtigt som muligt. Forstået på den måde, at jeg ikke skulle have pauser for at sunde mig, jeg ville bare gerne have en hurtigt og effektiv fødsel, og gjorde alt for, at det skulle forløbe sådan. Jeg siger ikke, at alle kan gøre sådan, jeg var nok også heldig, og jeg ved udmærket godt, at der er tonsvis af ting, der spiller ind.

Vores fysik er forskellig, vores mentalitet er forskellig, men vi vil alle gerne have en god fødsel. Når flere og flere vælger hjemmefødsler er det vel også, fordi det giver en nærhed med både partner og jordemoder, som man ikke kan få på et hospital. Jeg føler bestemt, at det har været en gave, at jeg har fået lov at lægge krop til to gode og ikke mindst korte fødsler. Det er den vildeste følelse at føde, og den følelse man har efterfølgende, er uovervindelig. Jeg gør det gerne igen.

Læs også: Da Sylvester kom til verden

Ifht. Stines indlæg, så citerer jeg noget, hun skriver om smerten. Som jeg ikke kunne være mere enig i:
“Gør det ondt? Jeg synes snarere end decideret smerte, at det er en intensitet af hidtil ukendte dimensioner, jeg har stået overfor. Stået midt i. En følelse af at være omsluttet af en urkraft og at være helt og fuldt krop. En fornemmelse af at lære at føde undervejs i fødslen – at overgive sig til en kropslig viden, der er langt ældre end jeg. At lære at arbejde med veerne og spænde af i stedet for at spænde op og modarbejde kroppens arbejde.”

Har I lyst til at bidrage med nogle gode fødselsoplevelser?

 

Pas på dig selv og dit barn + konkurrence

 photo DSC_0349.jpg
 photo DSC_0344.jpg

Yay! Bloggens første konkurrence :) Jeg synes, det er fedt, at kunne give jer noget ? især når jeg ved, at der er mange mødre og gravide, der læser med. Nu skal I høre: Det er jo ingen hemmelighed, at man skal passe godt på kroppen, når man er gravid. Under graviditeten skal man tage flere forskellige vitaminer og være opmærksom på forskellige madvarer. Jeg kan tydeligt huske, da jeg var i Matas og købe jern og multivitamin. Jeg synes, det var ret stort. Spørg mig ikke hvorfor ? alt er nok bare stort, når man lige har fundet ud af, at man er gravid :)

Kvinder har for det meste ret små jerndepoter, og dét, samt at vi ikke får nok jern i vores almindelige kost, gør, at de fleste af os kommer i jernunderskud under vores graviditet. Derfor anbefales det, at man omkring 10. graviditetsuge skal have ekstra jern, fordi man som gravid har 50% mere blod i kroppen, til at lave et lille barn. Kroppen bruger løs af det jern, den har fra naturens side, og derfor er det nødvendigt med jerntilskud.

Noget af det, der er lidt irriterende med de fleste jerntilskud, er, at man ikke må tage det sammen med måltider. Det er upraktisk, og når man er gravid kan man godt være lidt distræt, og derfor kan det være svært at ?planlægge? at skulle tage en pille. Men HemoJern må man gerne tage sammen med måltider, dét giver en bekymring mindre, når man er gravid eller ammer :) Smart!

Nu til det sjove: Fem af jer kan vinde to pakker HemoJern + den søde bamse, som I ser på billedet. Vega har en, og den er faktisk utrolig fin på hendes værelse, og bonus er, at den kan sidde selv ;) Hvis I hverken er gravide eller lige er blevet mødre, er I også velkomne til at vinde præmien for en veninde, søster, svigerinde – you name it :)

Alt I skal gøre er, at skrive en kommentar til indlægget herunder, og så finder jeg fem tilfældige vindere inden ugen er omme :) Held og lykke!

 Sponsoreret af HemoJern

 

“Du er gravid”

Min veninde opfordrede mig til at lave det her indlæg. Hun synes det var en god ide, hvis jeg satte nogle ord på det at blive gravid, når det langt fra er planlagt. Det sker jo, for fanden, og det skete for mig. Der er forskellige reaktioner på den nyhed alt efter hvem man er, og hvor man er i sit liv, og derfor kan jeg udelukkende kun tale af mine egne erfaringer.

Da jeg fik nyheden om min graviditet, troede jeg, at jeg ikke kunne blive gravid, og hvis jeg kunne, så ville det måske ikke blive på en naturlig måde. Så at blive gravid var noget jeg ønskede meget – engang i fremtiden. Dog ikke i en fjern fremtid, for jeg har altid sagt at jeg gerne vil have børn tidligt, i hvert fald inden eller omkring de 25 år.

 photo DSC_0227.jpg

Vi bor jo i et land, hvor vi er så heldige selv at kunne vælge, om vi vil have barnet eller have en abort (hvis man opdager graviditeten i tide, vel at mærke). Det er rart, at man ved, at det også er en mulighed, især hvis man er et sted i sit liv, hvor man bestemt ikke ønsker at blive mor. Det var jeg dog ikke, og i og med min situation var, som den var, var der tusinde følelser, der vendte sig i min krop. Jeg havde kun boet i København i små 8 måneder, levede livet med mine veninder, gik lidt for meget i byen, havde lige mødt min kæreste – alt var nyt og spændende! Jeg havde den fedeste tid. At blive gravid satte for alvor tingene i perspektiv, fordi mit og min kærestes liv ville ændre sig fuldstændigt. Var jeg klar til det? Og hvad var det egentlig, jeg var klar til? Efterfølgende kan man jo skrive under på, at man ikke aner hvad man går ind til, før man står i det. Underligt nok var jeg åbenbart klar, og ligeledes var min kæreste. Men jeg kan ikke påpege det nok, det er så vigtigt at snakke de ting igennem, inden man beslutter sig. For hvis man ikke er klar til at opgive det, der skal til, så skal man ikke gøre det. Det er okay at have det sådan, så er man jo bare realistisk. Jeg tror dog aldrig man kan være helt sikker i en alder af 21 år, det er det simpelthen for stort til. Jeg var da også nervøs, og det var jeg lige indtil den dag jeg fødte.

 photo IMG_3737.jpg

I starten af graviditeten er man meget høj på lykke og spænding. Det er samtidig lidt svært at forstå, at man er gravid, da ens mave er ligeså flad som en pandekage. Man kan intet mærke. Man stopper fra den ene dag med at drikke, ryge, spise det ene og det andet, uden rigtig at forstå hvorfor. Alt føles jo, som det plejer. Men inden i er der jo allerede ved at ske en helt masse, og kroppen arbejder på højtryk for at skabe et barn. Men når man først har sagt ‘vi gør det’, så er der ingen vej tilbage. Sådan havde jeg det. Man kommer jo ikke et par uger senere og siger ‘argh, jeg gider sgu ikke alligevel, kan vi droppe det?’. Når man har sagt A, må man også sige B.

 photo DSC_0819.jpg

Der er også en anden ting, der spiller ind – hvem er ham fyren, der kan tage æren for, at graviditeten overhovedet blev til? Er det en, jeg vil være sammen med, og vil han være sammen med mig? Er det en, jeg elsker? Var det en engangsfornøjelse, og ved jeg overhovedet, hvem han er? Man skal overveje, hvem man får det her barn med, for det er sgu ikke nemt at klare alene. Selve graviditeten kan din partner jo ikke rigtig deltage i, men han kan deltage i alt det, der sker omkring dig/jer. Man er nødt til at have en støtte igennem det hormonhelvede, en graviditet er – både igennem det sjove og igennem det mindre sjove. For slet ikke at tale om den rolle, faren har efter fødslen.

Der var da flere tidspunkter igennem min graviditet, hvor jeg pludselig er blev totalt angst og brød ud i den største tudetur, imens jeg tænkte tanker som: “der røg min ungdom”, “kommer jeg nu aldrig ud på den der nærmest obligatoriske flere-måneders-rejse?”, “fuck, jeg gad godt i byen i aften”, “bliver jeg en god mor?” “jeg gad så godt drikke mig fuld i vin i aften og ryge en masse smøger lige nu”, “fuck, det er noget lort, det her” og så videre. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der har haft det sådan, men jeg havde nok bare brug for de tudeture og de tanker, som man aldrig siger højt. Heldigvis blev jeg altid reddet af den følelse, der gør det hele værd, tanken om, at man har en lille baby i maven. Min lille baby. No need to say more, og så er det okay er føle sig lidt magtesløs nogen gange. Jeg tror, det er en følelse, alle kommende mødre har haft i en eller anden grad, om de så er 19 eller 35 år. Det håber jeg, lidt.

 photo IMG_4121.jpg

Min graviditet var god og bragte mange gode ting med sig. Jeg har fået et andet og forbedret forhold til min krop, og sidder her, snart 4 måneder efter og er pisse stolt. For det er fandme sejt, alt det man går igennem som kvinde. Glæd jer, både til de hårde dage, men også til den største lykkerus. Det er det hele værd :)

Tøj til tykke maver

 photo DSC_0819.jpg

Under min graviditet, efter maven begyndte at vokse, var den røde tråd i min påklædning stretch. Og hvis det ikke hed stretch, så hed det oversize. Jeg havde det lidt sådan, at enten skulle maven vises helt frem, hvis ikke – så skulle den dækkes til. Den der mellemting duede bare ikke, for så lignede det, i hvert fald for mit vedkommende, at jeg havde drukket lidt for mange øl og spist alt for meget kage. Så det var enten eller. Derfor var min graviditet heller ikke min mest fashionable periode, hvis jeg nogensinde har haft sådan en, haha. Det var i hvert fald ikke der! Da min garderobe bare bestod sad basics, basics, basics…

Når jeg skulle se lidt smart ud, eller bare var træt af strømpebukser, så hoppede jeg i et par gravidjeans. Når maven først begynder at vokse, så bliver det mildest talt umuligt at lukke sine bukser. Og når man som mig elsker at gå i jeans, er gravidjeans virkelig et must, og jeg skal have mig et stort lager til min næsten graviditet! Der findes heldigvis rigtig meget lækkert graviditetstøj, så hvis men vil smide nogle penge efter det, så kan man finde så meget fint.

 photo DSC_0525.jpg

Anyway, nu til sagen og det sjove! Strut har været så søde at sende barselsgaver i min og Vegas retning. Vega fik en suttesnor, og jeg fik en genial ammetop og ammeindlæg – tak! :) Apropos ammetoppe, så synes jeg, at det har været svært at finde nogen, der har et ordenligt system. Fx synes jeg, det er træls. at man med H&M’s ammetoppe alligevel ender med at sidde og flashe sit ene bryst, da der ikke er noget, der dækker for brystet, medmindre man har en bluse udover. Ammetoppen, som er fra Boob, har et dobbelt stykke stof, og derfor er brystet altid dækket til. Derudover er det bare et meget smartere system, i forhold til det kliksystem, der er på mange ammetoppe. Jeg er meget glad for den, og meget ked af, at den skal snart i vaskemaskinen :(

 photo DSC_0295.jpg

Strut har oven i hatten givet mig muligheden for at give jer 25% på alle gravidjeans i deres webshop. De har et kæmpe udvalg i forskellige prisklasser :) Jeg ved, at en del af jer der læser med, er kommende mødre, og derfor håber jeg, at I kan få gavn af rabatten. Koden gælder indtil d. 31. marts kl 23.59 – I skal bare skrive EMMAKATHRINE i kodefeltet.

Rigtig god mandag og god shopping :)

41+0

 photo Collage-1.jpgDagens højdepunkter indtil videre: En kæmpestor ananas, som nu er blevet til små tern i mit køleskab, det er så lækkert at gå og nippe af! En lille hund der strækker sig, og var så uheldig at blive fotograferet imens, og to meget undervurderede rugbrødsmadder! 

Så gik vi sgu en uge over tid.. Det er jo desværre helt normalt for en førstegangsfødende, men det gør det ikke mindre irriterende. Ihhhhhhhhhhh (imens jeg river mig selv i håret). Slimproppen gik i morges, men det behøver desværre ikke være et tegn på noget. Men når jeg er så langt henne, så kan man jo have lov at håbe, ikke? Det kunne i hvert fald være pretty fucking awesome :) Jeg har ekstra mange plukveer de her dage, og min mave er ufatteligt meget i vejen, meget mere end den plejer. Yes. Hvis jeg ikke går fødsel naturligt, så bliver jeg jo under alle omstændigheder sat igang på et tidspunkt. Men jeg synes, at tanken om at skulle sættes igang, er ret træls, så jeg håber, at det hele kan ske på naturlig vis! Jeg tror ikke, at jeg kan være mere klar, end jeg er nu…. Kom nu ud, for******* :)

Så som I kan læse, sker der lige præcis nul og niks i mit pt. meget stillestående liv. Men solen skinner og vejret er SÅ smukt, i hvert fald her hvor jeg er :) Min kæreste er hjemme fra arbejde i dag, og vi skal bare slappe af og nyde hinanden, og så selvfølgelig håbe på at jeg går i fødsel ;)

Ha’ en rigtig dejlig start på ugen :)

 
Older posts