Blogs jeg læser

 photo PA142442.jpg

Der er overhovedet ingen rød tråd i de blogs jeg læser. Nogle blogs læser jeg, fordi jeg synes vi har noget til fælles eller fordi de blogger om noget der interesserer mig. Andre blogs læser jeg fordi vi slet ikke har noget til fælles, og det vækker et eller andet i mig. Så læser jeg også de blogs, hvor jeg bliver draget af bloggerens smukke hjem eller misundelsesværdige garderobe, eller blot fordi bloggeren bare er skidegod til at formulere sig på skrift. Det ultimativt vigtigste for mig er at man kan mærke, at der sidder et menneske med en personlighed bag skærmen, og at man kan mærke, at vedkommende går op i sin blog og kredser om den. Det er det allervigtigste for mig.

YouBlush
Saras blog er egentlig den eneste beautyblog jeg sådan rigtigt følger. Hendes blog var også en af de første blogs jeg overhovedet begyndte at læse i tidernes morgen. Det er virkelig en skøn beautyblog med masser inspiration af både den budgetvenlige og den dyre udgave. Derudover er der en masse guides og rigtig gode tips. Jeg kan varmt anbefale YouBlush, hvis man interesserer sig bare det mindste for skønhed.

Sonoma Seven
De fleste boligblogs jeg læser, er nogle jeg bare lige kommer forbi engang i mellem. Men Sonoma Seven tjekker jeg flere gange ugenligt, fordi Mille er virkelig inspirerende og bor så fedt. Derudover har hun så mange DIY projekter, og der er tonsvis af inspiration at hente dér :)

Sidsel og Lasse
Kæresteparrets blog er faktisk den eneste blog jeg er begyndt at læse, på baggrund af personerne bag. Jeg begyndte nemlig først at læse den, efter jeg havde mødt dem i virkeligheden. De bor, ligesom mig selv, i Aarhus, og der er altså bare et eller andet ved os aarhusianere – skidesøde og nede på jorden, ha ha. Deres blog indeholder en masse mode, rejser og anderledes indlæg, som jeg synes er rigtig fint og god læsning.

Emiliblog
Jeg begyndte at læse Emilies blog da vi begge var gravide med hhv. Vega og Saxo. Saxo er født 5 uger før Vega, så vi fulgtes mere eller mindre ad i vores graviditeter, og det var hyggeligt at læse om. Emilie er en af de få bloggere, jeg snakker med privat, og jeg nyder at læse hendes blog, da vi har mange ting til fælles.

Miriams Blok
Det er ret nyt, at jeg er begyndt at læse Miariams blog. Hun er virkelig sjov, ekstremt god til at skrive, og så laver hun en masse anderledes og interessante indlæg. Derudover elsker jeg (og krummer tæer over!!!) hendes læseres hemmeligheder.

Jeg læser mange blogs herudover, når jeg surfer rundt på det store internet, men de overstående blogs er dem, hvor jeg selv skriver deres domænenavn i min adresselinje, så det må alligevel betyde noget ;)

Hvilke blogs læser I? Og hvad er det der gør, at en blog/blogger rammer plet hos lige præcis jer?

Kys kys x

 

Farvel barsel, hej virkelighed

 photo IMG_0604.jpg
 photo FullSizeRender.jpg

Jeg tror hurtigt, mange mødre kan blive enige om, at barsel er ret langt fra det den hverdag man kender – sådan har det i hvert fald været for mig. Man lever lidt i en anden verden end vennerne og familien. En verden, hvor tid er en sjov størrelse, og hvor hele dagen planlægges efter et lille menneskes behov. Det er en tid som er meget forskellig, fra de første måneder hvor barnet konstant ligger hos dig, og ikke laver andet end de tre S’er (sove – spise – skide), til at se et lille menneske udvikle sig fra dag til dag, og styrte rundt for at redde diverse dimser og dutter, der er ved at blive skilt ad eller suttet til døde. Jeg har virkelig elsket barsel, og jeg gør det glædeligt igen! Én ting er helt sikkert – tiden går så forbandet hurtigt..

Derfor bliver det selvfølgelig en omvæltning, at skulle tilbage til ‘det virkelige liv’, hvor der er noget, der hedder et vækkeur, mødetid, hente/bringe og planlægning på et helt andet niveau end jeg er vant til. Selvom jeg ridser det op på den måde, så glæder jeg mig rigtig meget til at starte på arbejde på mandag. Jeg kan som person rigtig godt lide, at have noget at stå op til og have et formål med at være et sted, så jeg er helt sikker på, at det bliver dejligt for mig. Den største udfordring bliver uden tvivl at skulle gøre mig selv klar, samtidig med, at Vega skal have morgenmad og gøres klar til vuggestuen. Som det er lige nu hopper jeg bare i et par hyggebukser, lidt vand i hovedet og håret i en knold, og så er jeg good to go. Jeg skal vist tidligere i seng og tidligere op :)

Jeg håber, at dem af jer der har haft juleferie, har nydt det, og at I allesammen får en lækker start på 2015!

xx

 

A trip down memory lane: Gamle indlæg

I går aftes udforskede jeg punktet ‘arkiv’ i min menu herinde. Det er meget sjældent jeg læser gamle indlæg, men når man trykker på den, folder hele ens bloghistorie sig ligeså fint ud, og så kunne jeg ikke rigtig lade være med at starte fra en ende af. Der er alligevel nogle gode og mindeværdige indlæg ind i mellem, selvom jeg slettede over 350 indlæg, dengang jeg stoppede bloggen, som jeg skriver om her.

Inden da, var der stor fokus på sundhed på min blog, og jeg skrev blandt andet et motiverende kom-ud-af-fjerene indlæg i august 2011, om mine egne erfaringer og måder at komme igang på.

I min verden høre det rigtige musik sammen med motivation og energi når jeg skal yde mit bedste, derfor skrev jeg i september 2011, efter en del efterspørgsler, et indlæg om hvilket musik jeg lyttede til når jeg dyrkede motion. Mine spillelister er blevet opdateret en million gange siden da, men mange af sangene hænger stadig ved, og er geniale at løbe/træne til :)

Der var også rigtig stor fokus på mad herinde, og I burde virkelig gøre jer selv den tjeneste at lave denne fantastiske ret med kylling, I vil vitterligt ikke fortryde det. Indlægget er skrevet i september 2011, og jeg har heldigvis fået retten en del gange siden. Det er muligvis min livret. Jeg læste også til eksamen i maj 2012, og kreerede nogle vildt lækre quinoamuffins med rucola og gedechorizo, som er super nemme og tager ingen tid. Overspringshandlinger er det bedste ;)

I blandt de resterende indlæg fandt jeg et fra november 2011, af mine daværende nye og lækre støvler, som har fulgt mig lige siden. Jeg har lige haft dem til skomager igen i forrige uge, og elsker dem stadig ligeså højt. Faldt også over det her indlæg fra april 2012, hvor jeg savler over en Mads Nørgaard skjorte, som jeg til min store glæde, havde på under denne musikvideo over et år senere. Det bragte et smil frem, da jeg kan huske, hvor meget jeg ønskede mig skjorten, dengang :)

I den mere kreative afdeling lavede jeg i januar 2012 en guide, til hvordan man fikser sine ødelagte øjenskygger. Jeg synes selv, det er helt genialt! Et par måneder senere blev jeg student, og synes lige jeg ville tage det med, da det var bare en alt dag med alt for meget optur ;)

.. Og til sidst, efter en pause fra august 2012 til juli 2013, skrev jeg det her indlæg, for at se, om der overhovedet var nogle læsere tilbage, da jeg besluttede mig for at starte bloggen op igen. I tog heldigvis rigtig godt imod mig, og jeg er rigtig glad for, at være kommet igang igen :)

At skrive det her indlæg har taget alt for mange af mine ikke-eksisterende kræfter, så nu vil den højgravide tage en lur, og lade op til en hyggelig aften, med hendes bedre halvdel :) xx

 

Beauty through my iPhone

 photo d.jpg
 photo f.jpg
 photo c.jpg
 photo qww.jpg
 photo fq.jpg
 photo z.jpg
 photo Fotor013095034.jpg
 photo sd.jpg
 photo Fotor0130100451.jpg
 photo sa.jpg
 photo oslash.jpg photo zx.jpg

Jeg har haft iPhone så længe jeg kan huske, og igennem tiden er jeg generelt blevet rigtig glad for at tage billeder. Især efter der er blevet proppet flere megapixels ind i den lille maskine. Det er så nemt, at tage et billede af et givent øjeblik med sin telefon. Jeg har igennem mit forholdsvis lange iPhone-liv fået taget de flere tusinde billeder, som man nu gør, og ind i mellem er der nogle billeder der bliver bedre end de andre. Jeg finder næsten altid min telefon frem, hvis jeg er ude (for det meste i naturen) og ser noget med et flot snit eller et smukt lys. Alle billederne er taget af mig, og giver gode varme minder :)

Cool illustrationer

 photo tumblr_mxvb13vuEs1qez00mo1_1280.jpg
 photo tumblr_myqgcnFNOB1qez00mo1_1280.jpg
 photo tumblr_myhksyYG2z1qez00mo1_1280.jpg
 photo tumblr_mxyntzN0W81qez00mo1_1280.jpg
 photo tumblr_mx6wkkO2591qez00mo1_1280.jpg
 photo tumblr_mz5771b8YE1qez00mo1_1280.jpg
 photo tumblr_mx1c06L8ua1qez00mo1_1280.jpg

Source: Hayden Williams

Hvis I ikke er bekendte med britiske Hayden Williams illustrationer, er hans side helt klart et besøg værd :) Jeg faldt første gang over hans tegninger i Tumblr universet, og rebloggede straks. Jeg blev og er stadig ret fascineret, da mine egne evner med en blyant ikke er noget at skrive hjem om. Elsker det skarpe og sexede udtryk hans kvinder (og mænd) har, det er sådan nogle illustrationer der kunne være cool at komme i en ramme og hænge op. Jeg ved ikke særlig meget om selve personen bag, men ifølge hans Facebook-side, ser det ud som om at det går rimelig meget i den rigtige retning. Vanvittig dygtig er han i hvert fald. Enjoy!

Older posts