Offline

thumb_img_9066_1024Hej med jer, og glædelig fredag <3 Vi har haft en lidt hård uge, synes jeg. Sådan en hvor dagene bare flyver afsted, og inden man når at se sig om, er det fredag. Det har været en uge med lidt for meget opkast og lort, bogstaveligtalt – pyllerier, gråd og irritation. Oh the joy. Derfor har jeg ikke haft overskud til at åbne min computer, overhovedet. Hver aften har jeg været helt overdrevet træt, og er bare gået på hovedet i seng.

Sylvester blev syg i mandags med opkast über alles, hvilket fortsatte til tirsdag, og så har han ellers bare været pylret og puttesyg alle dage siden. Alt det oveni at han også er startet i vuggestue i tirsdags, plus at jeg havde kvalme og hovedpine hele onsdag og torsdag. Så der har været nok at se til, på den ikke så fede måde.

Angående indkøringen, så er det gået rigtig godt. I går var første dag han skulle sove der, og det samme skal han i dag. Han har det strålende derovre og jeg tror, han nyder det. Fra næste uge skal han have en normal ‘lang’ dag og have madpakke med og det hele. Spændende! Jeg prøvede at se om hans pylrede sind hang sammen med et tigerspring, og det gjorde det sørme – desværre et langt et af slagsen, men jeg håber, det stilner lidt af. Selvom han er glad mellem pylleriet, så er det sindssygt hårdt for ryggen at bære rundt på 10 kg heeeeele dagen. Lille mand.

Selvom det er den sidste hverdag i ugen, er det faktisk den første dag, hvor jeg bare har lidt overskud. Så derfor jeg har også mange ting, jeg skal have indhentet. Ting, der er blevet forsømt i ugens løb. Men jeg ville også bare lige hurtigt tjekke ind og ønske jeg en god weekend. Vi har for en gangs skyld ingen planer, så der er plads til spontanitet :)

 

Tøsetur

Det er torsdag, og jeg har sovet vildt godt i nat. Kun afbrudt af én opvågning fra Sylvester, hvorefter jeg tog ham over i vores seng, og snusede ham i nakken resten af natten. Men da jeg vågnede i morges var jeg så træt, som om at det kun var min krop, der havde ligget i den seng, men min hjerne havde været på 24 timers overlevelsestur uden søvn. Shit. Derfor gik jeg på hovedet i seng, da mand og barn var taget afsted – hvilket passede med, at Sylvester også skulle sove. Jeg krøb mig ned under dynen, som var blevet holdt varm af de to med pels, som ikke havde i sinde at stå op foreløbig. Men træt må jeg have været, for jeg vågnede først to timer senere, samtidig med Sylvester, og havde været i så dyb søvn, at jeg havde drømt adskillige drømme. Så jeg burde da være frisk nu, ikke?

I dag er en temmelig dejlig dag. Vega og jeg skal nemlig til København sent i eftermiddag, bare os to. Hendes vuggestue holder lukket i morgen pga pædagogisk dag, og da jeg har nogle ærinder i København, var det en oplagt mulighed at tage hende med, så hun kan bruge tid med sin farmor. Hun glæder sig, og snakker meget om togturen, og det slik vi har købt ;)

Sylvester, Vega og jeg er lige kommet hjem fra vuggestue, og nu er begge børn placeret foran TV’et og ser ‘Peter Kanin’, imens jeg får sat de sidste ender sammen. Om lidt kommer min svigermor og henter S, så Vega og jeg kan komme afsted.

Jeg kommer nok først til at skrive igen om et par dage, men regner med være aktiv på instagram (emmkathrine_) og snapchat (ekfk) x

 

Hospitalskuller og en klipning

Kender I det, når dagen forløber sig helt anderledes end forventet? Det skete for os i dag. Vi skulle til et rutinetjek med Vega, da at hun fik en urinvejsinfektion under sin indlæggelse tilbage i marts. Vi var til et lignende tjek for nogle måneder siden, så jeg tænkte, at det var det samme vi skulle igennem. Men nej. Der skulle lægges drop, så hun kunne få kontrastvæske – som skulle være i kroppen i to timer, inden vi sluttede af med røngten. I alt tilbragte vi fem timer deroppe, heldigvis sammen med både min mor og far på skift, og da vi satte os i bilen på vej hjem, åndede jeg lettet op. Jeg hader at tilbringe min tid de steder, måske fordi jeg efterhånden har brugt alt for meget tid på diverse hospitaler. Men som udsigterne er nu, er det helt slut med tjek og hospitalsbesøg. Pyyh.

picmonkey-image.. Og nu til noget lidt sjovere: Vega har nemlig været til frisør for første gang i dag. Hun er blevet klippet to gange før i sit snart tre-årige liv, første gang af min veninde og mig, hvilket blev katastofalt grimt og resulterede i, at hun lignede en lille munk. Not good. Anden gang fik hun studset spiser af min svigerinde, der er frisør, men der blev klippet ultra lidt af, og det var også på mine svigerforældres badeværelse.

Så i dag kom dagen, hvor hun skulle klippes sådan rigtigt ved en frisør i en salon. Det var faktisk på hendes eget initiativ, da vi gik forbi en frisør, hvor hun så, at en lille dreng sad i en af de der bil-stole, I ved, ikke? Det ville hun også gerne, og så synes jeg, at hun godt kunne bruge en lille klipning. Jeg har hele ugen gjort meget ud af at sige, at man skal sidde musestille, når man bliver klippet – og det gjorde hun sørme også. Hun var faktisk virkelig dygtig, og det overraskede mig, at hun havde så meget tålmodighed. Ved ikke, hvor hun gemmer det til daglig?!

picmonkey-image-2Hun var ret stolt, da vi gik derfra – og havde erhvervet sig en sundere hårpragt, der synes meget tykkere! Så det der med at blive klippet, kan hun godt finde ud af. Hun så simpelthen så stor ud, da hun sad der i ’stolen’, det kan stadig overraske mig.

Min dejlige kæreste kommer først hjem sent i aften. Men verdens bedste mormor er på besøg, og jeg håber, jeg kan lokke hende til at se DSB, når børnene er puttet. Det har faktisk været en ganske dejlig eftermiddag x

 

I tosomhedens navn

img_7763I starten af ugen vidste jeg slet ikke, at vi på skulle være alene i aften. Altså mor og far uden børn. Aftalerne med Vegas far er altid lidt løse, og vi havde ingen planer om, at få Sylvester passet. Men nu er det fredag, vi spiste aftensmad kl 20 istedet for kl 17.30 (steaks, bearnaise og smørstegte gulerødder btw), vi har set ‘Superrig i Slummen’ og det sidste af ‘Vild med dans’, og nu sidder jeg i sofaen og har de næste timer foran mig – for jeg behøver ikke gå i seng på et bestemt tidspunkt. At jeg så automatisk vågner kl 08 i morgen (senest) er en anden sag, så jeg kan ikke ignorere min døgnrytme helt. Men at jeg får 6-8 timers sammenhængende søvn siger vist det hele. Lige den del er faktisk det bedste.

Nogle gange har jeg tænkt, om jeg ofte nævner det der med, at vi trænger til at være uden børn/være alene mm. Altså for ofte. Det ved jeg ikke, om jeg gør. Hvis jeg gør, er det måske bare fordi, at når vi så endelig er alene, så er det bare sindssygt rart og ja, tiltrængende! Jeg synes at vores hverdag er lidt hårdt lige pt. Trods at jeg faktisk er på barsel. Det går meget op i praktiske ting og børn, børn, børn – og ikke altid på den fede måde. Det er måske derfor jeg har givet mere udtryk for manglen på tosomhed herinde. Alt kan misforståes herinde, men jeg har ikke behov for at pointere, at jeg elsker at bruge tid sammen med mine børn. Men det gjorde jeg vist lidt alligevel.

Der er meget uro i mit liv for tiden, alene pga. at jeg ikke kender til min situation efter barslen. Det kan måske gå lidt ud over mit overskud, og derfor er det også bare ekstra rart med de her dage. I hvert fald overnatter Vega hos sin far i nat, og Sylvester bliver passet hos mine svigerforældre. Jeg har brugt dagen hos min veninde sammen med Sylvester, et selskab jeg nyder så meget. Vi har generelt bare haft en rigtig god dag. Apropos min veninde, så er hun lige kommet ud af et forhold på 10 år som 27-årig, har nu fundet sig selv på ny, og er gladere end nogensinde. Er det ikke vildt? Jeg er så overdrevet glad på hendes vegne. Livet kan virkelig overraske – også positivt.

Håber, I får en fantastisk weekend – det gør vi x

 

 

Farvel til min barselsboble

p7220008I og med min barsel lakker mod enden, reflekterer jeg mere end jeg plejer. Jeg tror ærlig talt, at det bliver hårdt for mig at komme igang igen. Igang med det virkelige liv, dét alle andre lever, hvor alle dage ikke flyder sammen, og hvor der er noget, der hedder ‘weekend’. Det sidste år har jeg levet i min barselsbobbel, og jeg har (næsten) nydt hvert sekund af det, og lige om lidt er det slut. Det er vemodigt, men samtidig også befriende. Om lidt skal jeg forhåbentlig ud blandt andre, tale med voksne mennesker om voksne ting, have frokostpause og holde fyraften hver dag på samme tidspunkt. For derefter at tage hjem, hente børn og lave mad i ulvetimen – hver dag. Selvom den del heller ikke lyder specielt tillokkende, så tror jeg, det bliver godt for mig. Jeg kan mærke, at jeg trænger til at have flere identiteter på mit CV end bare ‘mor til to’. Selvfølgelig ser jeg mig selv som mere end det, men jeg skal være ærlig at sige, at jeg engang i mellem glemmer det.

p7220018Min rolle som mor er blevet sat på prøve det sidste stykke tid, og måske er det også det, der driver mine tanker hen på, at jeg gerne vil gøre andre ting, end kun at være mor. Vegas udvikling kører derud af med 200 km/t, og hun tager ikke et nej for et nej. Men derimod skal der plages i evigheder, indtil hun kører mig så langt ud, at jeg ikke aner, hvad jeg skal stille op. Samtidig er der en lille gut, der skal have alle behov opfyldt prompte, og som ikke ejer skyggen af tålmodighed. Den kombi kan drive selv den mest tålmodige supermor til vanvid, vil jeg vove påstå. Nogle gange, når børnene er blevet puttet og jeg synker ned i sofaen, kan jeg tænke, at jeg ikke føler jeg har lavet andet, end at tale med meget store bogstaver og været meget negativ. Jeg prøver virkelig at lade være, og det er aldrig min første (eller anden, eller tredje, eller sjette) prioritet, men lige for tiden er der ikke andre muligheder, og dét synes jeg er hårdt.

Lige da Sylvester blev født, synes jeg oprigtigt, at det var nemt at have to børn. Som det er lige nu, er det ikke nemt at have to børn. Men jeg er helt sikker på, at det vender igen om lidt, og sådan kommer det nok til at gå op og ned i mange år endnu. Tror I ikke?

p7220013Selvom det selvfølgelig også bliver hårdt at komme ud på arbejdsmarkedet igen, får jeg samtidig mere overskud til mine børn, når jeg kommer hjem igen. Måske ikke det første stykke tid, men efterhånden. For lige nu tilbringer jeg stort set alle dagens timer med dem, og sådan en type er jeg bare ikke. Altså en, der kan sådan noget. Jeg ville aldrig kunne være hjemmegående med børn, aldrig. Uden, helt sikkert, men med – aldrig. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke elsker dem overalt på hele jorden, og vil gøre alt for dem. Jeg lever for de to baryler, men jeg lever også for en masse andre gode ting. Det (og meget andet) har jeg fundet ud af  under denne barsel, og det er faktisk helt vildt dejligt.

 
Older posts