Offline

Hej med jer, og glædelig fredag <3 Vi har haft en lidt hård uge, synes jeg. Sådan en hvor dagene bare flyver afsted, og inden man når at se sig om, er det fredag. Det har været en uge med lidt for meget opkast og lort, bogstaveligtalt – pyllerier, gråd og irritation. Oh the joy. Derfor har jeg ikke haft overskud til at åbne min computer, overhovedet. Hver aften har jeg været helt overdrevet træt, og er bare gået på hovedet i seng. Sylvester blev syg i mandags med opkast über alles, hvilket fortsatte til tirsdag, og så har han ellers bare været pylret og puttesyg alle dage siden. Alt det oveni at han også er startet i vuggestue i...

Tøsetur

Det er torsdag, og jeg har sovet vildt godt i nat. Kun afbrudt af én opvågning fra Sylvester, hvorefter jeg tog ham over i vores seng, og snusede ham i nakken resten af natten. Men da jeg vågnede i morges var jeg så træt, som om at det kun var min krop, der havde ligget i den seng, men min hjerne havde været på 24 timers overlevelsestur uden søvn. Shit. Derfor gik jeg på hovedet i seng, da mand og barn var taget afsted – hvilket passede med, at Sylvester også skulle sove. Jeg krøb mig ned under dynen, som var blevet holdt varm af de to med pels, som ikke havde i sinde at stå op foreløbig. Men træt må jeg have...

Hospitalskuller og en klipning

Kender I det, når dagen forløber sig helt anderledes end forventet? Det skete for os i dag. Vi skulle til et rutinetjek med Vega, da at hun fik en urinvejsinfektion under sin indlæggelse tilbage i marts. Vi var til et lignende tjek for nogle måneder siden, så jeg tænkte, at det var det samme vi skulle igennem. Men nej. Der skulle lægges drop, så hun kunne få kontrastvæske – som skulle være i kroppen i to timer, inden vi sluttede af med røngten. I alt tilbragte vi fem timer deroppe, heldigvis sammen med både min mor og far på skift, og da vi satte os i bilen på vej hjem, åndede jeg lettet op. Jeg hader at tilbringe min tid de...

I tosomhedens navn

I starten af ugen vidste jeg slet ikke, at vi på skulle være alene i aften. Altså mor og far uden børn. Aftalerne med Vegas far er altid lidt løse, og vi havde ingen planer om, at få Sylvester passet. Men nu er det fredag, vi spiste aftensmad kl 20 istedet for kl 17.30 (steaks, bearnaise og smørstegte gulerødder btw), vi har set ‘Superrig i Slummen’ og det sidste af ‘Vild med dans’, og nu sidder jeg i sofaen og har de næste timer foran mig – for jeg behøver ikke gå i seng på et bestemt tidspunkt. At jeg så automatisk vågner kl 08 i morgen (senest) er en anden sag, så jeg kan ikke ignorere min døgnrytme helt....

Farvel til min barselsboble

I og med min barsel lakker mod enden, reflekterer jeg mere end jeg plejer. Jeg tror ærlig talt, at det bliver hårdt for mig at komme igang igen. Igang med det virkelige liv, dét alle andre lever, hvor alle dage ikke flyder sammen, og hvor der er noget, der hedder ‘weekend’. Det sidste år har jeg levet i min barselsbobbel, og jeg har (næsten) nydt hvert sekund af det, og lige om lidt er det slut. Det er vemodigt, men samtidig også befriende. Om lidt skal jeg forhåbentlig ud blandt andre, tale med voksne mennesker om voksne ting, have frokostpause og holde fyraften hver dag på samme tidspunkt. For derefter at tage hjem, hente børn og lave mad i ulvetimen...
Older posts