Børnefri lørdag

Beautytalk #1

p4020817
p4020799Indeholder affiliate

Ofte vil jeg gerne tale om et-eller-andet nyt og/eller gammelt beautyprodukt, men kan ikke rigtig finde en ‘anledning’. Tit har jeg lavet indlæg om mine beautyfavoritter, men andre gange vil jeg bare gerne have en årsag til at tale lidt uformelt om et eller flere produkter, bare fordi jeg har lyst, uden at skulle lave det helt store set up. Jeg ved ikke, om I overhovedet forstår hvad jeg mener, men hvorom alting er, har jeg besluttet at kalde den slags fremtidige indlæg ‘beautytalk’. Og det her er så det første i rækken. De kommer, når de kommer, så det er ikke fordi der er afsat en bestemt dag eller noget andet punktligt. Alt i alt er det nok bare for at gøre det lidt bredere, og give plads til lidt af hvert.

Det her bliver dog en slags favoritter, for jeg vil gerne vise jer fem ting, der har en stor plads i mit hjerte lige pt. Som den beautyentusiast jeg er, er min månedlige GOODIEBOX (hvor et par stykker af nedenstående produkter er fra) altid en kæmpe fornøjelse. Jeg har efterhånden modtaget boksen i tre års tid, og må sige, at det seneste 1,5 år, er der virkelig sket store fremskridt på indholdet. Det har altid været godt, men det lange stykke tid har der været så mange gode og særdeles brugbare produkter, som jeg har været rigtig glad for at blive præsenteret for.

p4020815

  1. RUDOLPH CARE ACAI FACIAL SCRUB MASK
    Denne ansigtsscrub er, hånden på hjertet, den bedste jeg har prøvet til dato. Den eksfolierer huden blidt med små abrikoskerner, men det allerbedste er helt sikker indholdet af kokos- og olivenolie og sheasmør, der giver huden så meget fugt. Jeg bruger den to-tre gange om ugen, og når jeg bruger den i badet, lader jeg den sidde som maske, for at få endnu mere fugt. Når man fjerner den, er ansigtet totalt glinsende og olieret, og det er nok en smagssag om man er til det eller ej. Jeg er i hvert fald, og kan ikke forestille mig, nogensinde at udskifte denne med en anden skrubbemaske. Den er alle pengene værd. Jeg bruger den altid sammen med min Acai Cleansing Foam fra samme mærke, og de to går altså så godt hånd i hånd.
    Køb den her.
  2. KARMAMEJU NATURAL KONJAC SVAMP 02
    Kender I det, når man ikke føler, man får sit makeup ordenligt af? Selvom man renser og renser, kan man godt føle, at der stadig siddet et-eller-andet tilbage. Sådan har jeg det ofte, når jeg har haft meget på, fx. når jeg både har haft foundation og pudder på. Med den her naturlige og vitaminrige svamp, bliver der altid renset helt i dybten og samtidig eksfolierer den huden. Den har faktisk været væk fra min rutine i noget tid, men er nu kommet stærkt tilbage – og nok for at blive. Køb den her.
  3. MITCHUM ADVANCED 48 HOUR DEODORANT
    Verdens bedste deodorant! I kid you not. Min mor har brugt den i maaaaange år, og jeg har altid tænkt, at jeg synes den var grim. Men for nogle måneder siden gav hun mig en, og jeg er seriøst målløs over hvor god den er. Jeg har aldrig prøvet en så effektiv deodorant, der virkelig holder hvad den lover, og forhindrer den mindste lugt i at se dagslystet. Stor, stor, stor anbefaling! Det eneste minus er, at de ikke kan købes i DK endnu. Min mor køber dem i England, men jeg håber, at det snart ændrer sig.
  4. GROWN ALCHEMIST HYDRA REPAIR DAY CREAM (GOODIEBOX)
    Endnu et hit fra min seneste GOODIEBOX, som kom som sendt fra himlen, da jeg nemlig ikke havde flere ansigtscremer tilbage. Jeg har de sidste par måneder brugt alle de rester jeg havde liggende rundt omkring, og vil herefter finde the one. Jeg har endnu ikke sat søgningen igang, men denne fra denne kunne sagtens være bud! Den er drøj, har en rar konsistens, dufter dejligt og trænger ind i huden med det samme uden at fedte. Det er især godt for mig, der udnytter hvert minut om morgenen, og derfor ikke har tid til at vente på, at min ansigtscreme trænger ind i huden. Køb den her.
  5. HEVI SUGARING (GOODIEBOX)
    De sidste syv års tid er jeg blevet vokset. Først et par år med almindelig voks, derefter sukker. Det er langt fra en billig omgang, og jeg har endda prøvet at lave blandingen af sukker og vand selv – uden det store held. Så jeg er altid bare gået tilbage til den professionelle metode, og har betalt hvad det nu koster. De sidste måneder har jeg dog brugt en epilator, da jeg synes, det virkede ret godt og det sparede mig meget tid. Lige indtil der i min GOODIEBOX fra februar, lå en Hevi Sugaring. My prayers have been heard! Hvis man kan sit kram med sukker (håndmetoden), så er det her det bedste og letteste! Jeg får SÅ gode resultater, og man kan købe bøtterne i mange forskellige størrelser. Det spare mig både tid og penge, og jeg tror oprigtigt, at jeg har fundet noget, jeg vil bruge i mange år fremover. Det vil altid være bedst hos en professionel, men den tid jeg bruger på at tage ind og få det gjort + pengene, taber overfor den hjemmegjorte metode. Jeg er kæmpe fan, og er så glad for, at jeg blev introduceret til Hevi Sugaring. Køb det her.
  6. KARMAMEJU LOVE FACE MIST 01 (GOODIEBOX)
    Åhhh Karameju, det oser bare af velvære, spafeeling og lækkerhed. Sådan har jeg det med alle deres produkter, lige fra design på emballagen til de forfriskende dufte i produkterne. Denne facemist dufter af roser og pifter mit ansigt op på 0,5. Efter jeg har renset mit ansigt om morgenen, sprøjter jeg 3-4 sprøjt af i ansigtet, og lader min hud suge det ind. Den er også helt genial, når man føler sig lidt træt og slatten i løbet af dagen, og trænger til et pust af noget friskhed. Køb den her.
  7. MIQURA GOLDEN MODELING MASK
    Fugt, fugt, fugt og glød, glød, glød. Det er de resultater man får med denne maske, og man kan se det med det samme. Det er en treat uden lige, og min hud takker mig hver gang, jeg har brugt den. Hvis man virkelig trænger til at forkæle sin hud, eventuelt efter en ferie med meget sol, en festival med meget alkohol eller en hård og stressende uge på job – så er masken mit bedste bud på forkælelse til ansigtet :) Køb den her.

I kan tilmelde jer månedlig forkælelse fra GOODIEBOX lige her, hvis I er tossede med beauty ligesom mig. Håber I nød, at der igen kom lidt skønhed på bloggen. Jeg synes i hvert fald det er hyggeligt, at lave. Hvis der er noget jeg elsker, så er det at dele ud af mine erfaringer og anbefale ting og sager til jer, som I forhåbenlig kan få glæde af.

 
   

8 kommentarer

  • Malene

    Kunne du evt lave en lille guide omkring hvordan man bruger Hevi Sugaring? Fx på video? Jeg har altid brugt skraber og er lidt skræmt over at skulle til at bruge voks selv? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Det ville jeg gerne, men der findes så mange gode guides. Fx denne fra HEVI selv.

      https://www.youtube.com/watch?v=JAloXR6e28Y

      Jeg gør fuldstændig som på videoen :) Se evt de andre videoer også, hvor de viser hvilke fejl man kan lave. Derudover bruger jeg altid babypudder på området inden, så man er helt sikker på at det er helt tørt. Og det er også en god ide at bruge handsker, så det ikke klistrer så meget til fingrene. Held og lykke! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har også HEVI, og er kæmpe fan! Men har altså ikke lært håndmetoden – kan du måske beskrive hvordan man får det til at fungere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hedder det ikke “Hevi”? Du bliver ved med at skrive “heva”, så jeg bliver helt i tvivl

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Haha, jo! Det gør det da. Har også skrevet HEVI i overskriften.. mærkeligt, ved ikke lige hvad jeg har tænkt på :P

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dina

    Må jeg spørge om, hvilket behandlingssted du har benyttet, da du tidligere blev vokset af en professionel? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Ja da :) Hos Visage. Jeg gik der både da jeg boede i København og nu i Aarhus.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnefri lørdag