Lige for tiden

Bagud

Vasketøj der hober sig op, en opvaskemaskine der først bliver tømt, når vasken er helt fyldt, lidt for meget TV kiggeri for børnenes vedkommende, IKEA-poser der fungerer som garderobeskab, at tage et-eller-andet ligegyldigt tøj på om morgenen, fordi man er så træt – og jeg kunne blive ved. Vi er BAGUD lige for tiden. De sidste par morgener har vi sendt hinanden meget medlidende blikke, en slags ‘I feel you’-støtte. Trætheden har ingen grænser, og det er egentlig ikke fordi at vi går sent i seng, men Sylvester er begyndt at vågne om natten. Ak og ve, efter så mange, mange, mange måneder med hele nætter, er han nu begyndt at vågne om natten og kommer så ned til os. Den der afbrydelse i søvnen slår mig helt ud, og når jeg vågner dagen efter føles alt forkert. Jeg havde lykkeligt glemt, hvor hårdt det er med det der natterenderi. ***k.

46aba014-fcc9-4a77-98cc-8c7352c82683

De sidste to-tre uger har, udover intet overskud og manglende søvn, været gode. Der er godt humør, børnene er glade, vi er glade. Vi har haft mange gode dage, helt sikkert – men vi får ikke slappet nok af. Der er for få timer i døgnet, og før jeg når at se mig om, skal jeg i seng igen, og så starter det forfra dagen efter. Vi talte lige om det her til morgen, hvor vigtigt det er for os at få slappet af i weekenderne og ikke have for mange planer. Det er vores eneste mulighed for at få ladet op, og det fik vi slet ikke gjort i forrige weekend, og hele ugen har der også været run på, og det bøder vi for nu. Så. Bare det at tænde min computer og skrive et blogindlæg, har jeg ikke overskud til, det er sgu sørgeligt. Burde man ikke få mere energi, eftersom at dagene bliver længere og lysere?

Det her skriveri skal ikke ses som negativt, for som sagt er humøret højt – men for katten, hvor er vi trætte. Weekenden er SÅ kærkommen <3 Vi har ingen planer udover en 2-års fødselsdag i morgen eftermiddag. Vi skal bare lave lige hvad vi har lyst til, når vi har lyst til det, og jeg kan faktisk ikke vente. Jeg håber, at der bliver tid til en masse seriekiggeri, vi er nemlig begyndt at se The Handmaid’s Tale – kæmpe, kæmpe, kæmpe anbefaling! Hvis I har set Westworld og er til det der lidt bizarre og mærkelige, er jeg sikker på, at I vil kunne lide THT. Vi er hooked(!) herhjemme, og hvis det ikke var fordi at hvert afsnit varer en time, ville jeg gerne bruge alle mine aftener på at se afsnit, efter afsnit, efter afsnit. Cathrine har skrevet en virkelig god anmeldelse af serien lige her. Og nu når vi er ved serie-snakken, så må jeg sige, at jeg var liiiidt nervøs for fjerde sæson af SKAM med Sana i hovedrollen. Men jeg er blevet så positivt overrasket, og jeg synes, at det er den bedste sæson hidtil. Altså bortset lige fra hele Noora-William-seancen, det er der intet, der stikker ; ) Hvad synes I om den nyeste SKAM sæson? Og ser nogle af jer The Handmaid’s Tale?

918a06f0-dd87-483d-99fe-36eb925bb313

Det irriterer mig altid lidt, når der går langt mellem indlæggene herinde. Der ligger en masse kladder, som venter på at blive færdiggjort, men det sidste stykke tid har trukket tænder ud. Husk, at I altid er velkomne i kommentarfeltet eller på mail, med forslag til emner jeg skal berøre her på bloggen.

God weekend og god Northside, hils Frank fra mig <3

 
   

2 kommentarer

  • Jacqueline

    Jeg er helt med dig søde EK<3 Min datter er den sidste tid også begyndt at vågne igen, hun sov igennem allerde da hun var 8 uger, men har siden hun var ca 8 måneder vågnet mere og mere og den sidste uge har det været MANGE gange hver nat.. hun er nu 11 måneder. Selvom alt er skønt derudover, så er de der opvågninger altså noget møg – For så er er man jo aldrig helt frisk. Det føles lidt som tømmermænd synes jeg ;) Heldigvis er det nok også blot en periode og forhåbentlig sover de små snart igen hele natten (krydser mine fingre) – Dejligt at du er ærlig! Tak for det! For det er guld værd! For når jeg ser mig om herhjemme, så synes jeg i den grad også at jeg er bagud hele tiden, lige meget hvor hurtigt jeg render og dagene går og går bare. Så er det dejligt at vide at man ikke er alene om det jo ;) <3 Jeg er i øvrigt også mega vild med den nye sæson af SKAM, græd næsten helt forrige uge da stakkels Sanna skulle så meget sh*t igennem .. hehe Det er så spændende og jeg glæder mig hele tiden over hvor kloge og tænksomme de "unge mennesker" (så ved man at man er lidt old når man skriver sådan ;)) altså bare er i den serie! <3 Måske jeg også lige skulle tage et kik på det der THT, nu er der efterhånden mange der har anbefalet det synes jeg ! Tak. Men hvordan får jeg tid.. Dog er der en hel del tid hvor jeg alligevel sidder og ammer eller putter med min datter… – Det blev en laaang kommentar. Men jeg er bare sk*de glad for din dejlige blog og hverdagsfortællinger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Præcis, det føles som tømmermænd. Træt i kroppen, tung i hovedet og bare ved siden af sig selv! Og tak fordi du giver dig tid til at skrive så meget, og fordi du sætter pris på mine skriblerier. Det sætter jeg stor pris på!
      Mht. SKAM så er jeg altså helt oppe og køre over denne sæson, det er SÅ godt og reflekterbart. Synes helt sikkert du skal gå igang med THT, det er viiiirkelig en vild serie. Man kan lave mange ting, imens man ammer :D Håber snart din datter giver dig noget mere søvn om natten, men mon ikke <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige for tiden