En hverdag

3 år <3

af6bc0ca-6b5d-48f6-8b68-4cc198a322d2Det er efterhånden sjældent at jeg nævner Vega herinde. Det er nok bare en naturlig udvikling for mig, i og med hun er blevet ældre. For ældre er hun i den grad blevet, og i går blev hun tre år. Det er alt for vildt at tænke på, men jeg har ikke den der følelse ‘hvor blev tiden af?’-følelse, for i de tre år der er gået, er der sket så utrolig meget i mit liv, at det ville være underligt, hvis det føles kortere. Tre år med oppe og nedture, men bedst af alt, at være vidne til et lille menneske der vokser og vokser. Hun har vendt fuldstændig op og ned på min verden, og selvom der er sket meget, fortryder jeg intet af det, for så ville jeg jo ikke have fået lige præcis hende. <3

Vi vækkede hende i går morges med fødselsdagssang, og ude på gulvet stod en stor, sej, lyserød cykel med støttehjul og dertil en fin cykelhjelm. Hun blev mega, mega, mega glad for den :) Derefter spiste vi morgenmad, og så kørte Rune og Vega ind og hentede min mor. Imens handlede Sylvester jeg og ind, og så forberedte vi maden og gjorde rent. Vi skulle være 15 mennesker i vores forholdsvis lille hus, men der kommer pludselig meget plads, når man fjerner en sofa :) Alt i alt havde vi og ikke mindst Vega en virkelig dejlig dag, og hun fik så mange gode og brugbare gaver.

0c885822-b19c-4736-830e-a681b33bfa616893ecdc-06c3-41ab-afcf-09c1fc054a3bDagen bragte som sagt meget glæde med sig, men desværre også en stor sorg, da Runes søde, dejlige mormor gik bort i går. En besked vi fik midt i fødselsdagsforberedelserne. Så trist og sindssygt hårdt, og vi var af gode grunde nødt til at dele os op. Livet er virkelig kontrastfyldt nogle gange.

 
   

1 kommentar

  • Maja

    Tillykke med hende :-) Hvis jeg må give dig et råd, så er det at tage støttehjulene af med det samme. Hun lærer det på få dage :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hverdag