Den fineste, ammevenlige kjole

Terminsdagen

Et lille tiltrængt pip fra sofaen. Jeg er udemærket klar over, at jeg har været mildest talt elendig til at skrive herinde i april, men da jeg startede med at blogge igen, lovede jeg mig selv at det udelukkende skulle være når jeg havde lyst. Og hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg ikke at I ville have lyst til at læse om nogle af de intetsigende ting jeg foretager mig pt, ej heller hvor lidt kreative tanker jeg tænker – min hjerne kører virkelig på autopilot.

I dag har jeg været gravid i 280 dage, og med et bækken der er lige ved at falde fra hinanden, er overskud ikke dét jeg har mest af. Det kan I nok forstå, og mange af jer har sikkert siddet i samme situation – det er mildest talt røvsygt. Min mentale tilstand er lige pt. på standby, da jeg føler, at jeg står i et limbo hvor mit ‘nye’ liv begynder lige om lidt, jeg ved bare ikke helt hvornår. Det kan være i nat, det kan være om max 12 dage. Men selvfølgelig går jeg ikke (så meget) over tid, og selvfølgelig når jeg ikke helt derud – selvfølgelig har jeg en baby meget, meget før. Selvfølgelig!

Påsken er fløjet afsted, og vi har på ingen måde nydt det gode vejr. Børnene har – men Rune og jeg har brugt tre dage indendørs på at male, sætte fod- og fejelister på og fuget. Jeg har kun hjulpet med maledelen, og for filan, hvor har det været hårdt at male kanter. Men Vega har været i Kbh med sin far, og vi havde lovet og selv at udnytte stilheden med kun ét barn, til at få ordnet det sidste inden lillebror kommer. Og det er på ingen måde det sidste, men nu kan der sættes kryds ved at soveværelset er helt færdigt, og vores ‘multirum’, som vi ikke helt ved hvad vi skal bruge til, er helt færdigt. Det der redebyggergen fylder ret meget lige for tiden, pudsigt nok.

Siden påsken er der gået en lille uges tid, hvor jeg har været alene imens hele familien er blevet sendt afsted hver morgen. Om jeg har lavet dagens gode gerning? Nej. Om jeg har set utrolig meget ‘Ex On The Beach’ og ‘Paradise Hotel’? Ja. Jeg gør lige det helt lavpraktiske: tømmer opvasker, ordner vasketøj, rydder lidt op – og så tilbage i sofaen, eventuelt kombineret med en lille lur. Overskuddet er bare ikke til mere, og ofte bliver det der vasketøj også udskudt lidt for mange dage.

Så med andre ord: der er intet stort at berette herfra, lige indtil den dag hvor min baby beslutter sig for at møde verden. Jeg G-L-Æ-D-E-R mig ubeskriveligt, og jeg glæder mig til at få overskud på alle punkter igen. Trods manglende søvn, selvfølgelig. Jeg glæder mig til igen at føle den lykkerus man er så høj på, lige efter at have fået sådan en lille baby. Derudover glæder jeg mig til at blive mig selv igen, for sådan har jeg ikke følt mig de sidste mange måneder, desværre. Det har faktisk fyldt mere end jeg ville have det til, og det vil jeg også gerne skrive om på et tidspunkt.

Send en masse vestøv i min retning, og så ses vi på den anden side <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den fineste, ammevenlige kjole