Meyermetoden

Den fineste, ammevenlige kjole

Det er jo alt for sjældent, at jeg handler hos ASOS. De har virkelig mange, pæne ting. Ofte har jeg bare ikke rigtig tålmodigheden til at kigge det hele igennem, men hvis man bruger tiden, kan man finde gode skatte. Inde under ‘my orders’ tjekkede jeg selvfølgelig lige, og jeg har ikke købt noget siden juni 2017, såååe. Men det gjorde jeg forleden, og jeg vil dele mine køb med jer!

KJOLE / SOLBRILLER / BUKSER / SANDALER

Grunden til jeg overhovedet endte hos ASOS, var for at finde en pæn kjole som jeg også kan amme i. Jeg har kæmpe tøjkrise, og har ikke lyst til at have noget(!) af mit tøj på, når maven er forsvundet. Kan I kende følelsen? Men jeg faldt strakt over den her, fine, polkaprikkede sag. Jeg har købt den i en 38, og jeg kan liiiige lukke den omkring brysterne. Men når der først kommer mælk i, så kan jeg godt droppe det. Men det ser faktisk ganske pænt ud, at have den knappet op – så det gør jeg imens jeg ammer. Men stoffet er SÅ blødt og den falder meget pænt. Den er forresten også rigtig pæn med maven (se på min Instagram) – hvis nogle af jer mangler en flot kjole under graviditeten.

Solbrillerne er rimeligt store, især i virkeligheden. Jeg føler mig meget ‘Forside Fruerne’ agtig med dem på, men de er også ret pæne. Jeg har dog lige købt et par mere i dag, som er lidt mindre.

De blødeste bukser købte jeg, så jeg har noget at hoppe i efter fødslen. De er simpelthen kommet fluks ned i min hospitalstaske, og jeg glæder mig allerede. De stumper lidt, og derfor tror jeg også de bliver rigtig dejlige her til sommer. Om jeg nogensinde kommer til at gå i dem udenfor min barselsbobbel, det ved jeg ikke. Det kommer ret meget an på hvordan min numse tager sig ud i dem, hvilket jeg af gode grunde ikke kan se nu.

Sidst men ikke mindst et par sandaler, som jeg hurtigt kan hoppe i. De koster jo ikke alverden, og derfor havde jeg heller ikke store forventinger til kvaliteten. De passer mig fint, og de kan bruges til stort set alt, så jeg glæder mig til at se, hvordan de er at gå i.

Det er jo skræmmende nemt at netshoppe.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Meyermetoden