Forårsgarderobe: Pænt og ammevenligt

Første husprojekt: Soveværelset

Selvom vi har boet her siden midt oktober sidste år, har vi gået og ventet på, at få solgt vores hus. Her 1. marts gik salget helt igennem, og vi har endelig overskud, både mentalt og økonomisk, til at gå igang med vores nye hus. Huset trænger ved første øjekast ikke til nogen renovering, og renovering er måske også så meget sagt, for der er ikke som sådan noget, der skal renoveres, men vi skal blandt andet have lavet nyt køkken og rumopdelt, da vi stort set ikke har nogle vægge på øverste etage. Dvs. at vi pt. sover i ét kæmpestort rum sammen med børnene.

Det har fungeret så fint, men selvfølgelig skal der inddeles værelser, især inden vi får en baby, som vågner hver 2. – 3. time om natten og skal spise. Derfor er det første projekt vores soveværelse. Der skal laves en væg, og så skal selve rummet indrettes med maling, nye sengeborde, nye kommoder, sengelamper, tæpper, nyt sengetæppe og puder. Derudover har jeg en junoseng der trænger til lidt kærlighed, og jeg regner med at spraymale den. Nogle erfaringer med det?

Det største arbejde er helt klart væggen, men jeg har en mega sej mand som kan alt (synes jeg), og som gik igang i lørdags. Han siger, at den er færdig om to dage ca. Indretningen står jeg for, og det glæder jeg mig til. Det er super vigtigt for mig, at værelset når at blive færdig inden lillebrors ankomst. Jeg skal bruge mange vågne timer i vores soveværelse, så det betyder meget, at det er et dejligt sted at være – både fysisk men også visuelt. Det skal være en hyggelig, afslappende oase, som emmer af ro og velvære.

LAMPE / MALING / SENGETÆPPE / PUDE / HYLDE / STRELITZIA

Det meste af indretningen er på plads, og herover kan I se min plan for soveværelset. Hele rummet skal males i ‘Delightful Pink’ Fra Jotun, som jeg lige har købt 9 liter af. Vores natborde kommer til at bestå af Curva hylden fra AYTM i guld (findes også i hvid og og sort), vores sengetæppe er også bestilt, men jeg er liiiidt usikker på velouren. Man kan nemlig også få det uden velour, men nu prøver vi! Ligeledes har vi bestilt lamperne, som bare er helt klassisk sorte og enkle. Derudover får vi tre MALM kommoder fra IKEA, hvor vi har købt en egetræsplade som skal ligge henover dem alle, og så får de fine greb på. Rune synes, at grebene er grimme, og jeg kan godt følge ham lidt – men jeg synes også bare de er ret smukke, men meget specielle. Er lidt nervøs for, at de ikke kommer til at passe ind, men det er også bare typisk mig, at vælge noget lidt usikkert.

Det eneste jeg mangler nu er gulvtæppe og puder til sengen. Ovenstående fra Semi Basic er ret fin, men jeg vil gerne have én mere, som er lidt mindre. De store gavlpuder jeg søger, skal også være nogle jeg kan sidde op af og amme om natten, så det er ret væsenligt, at det er en god pude – og det er bare svært at vurdere over nettet. Selvfølgelig mangler jeg også NIPS og flere planter, not to forget.

Men om to dages tid begynder malerarbejdet, og jeg glæder mig helt ustyrligt. Jeg håber, at resultatet bliver ligeså godt som jeg forestiller mig! Det er det første rum i huset som bliver indrettet ordenligt, så det er også lidt en milepæl for os, efter så mange måneder.

Efter soveværelset er det stuen, der står for tur. Dét glæder jeg mig virkelig også til. Vi har bestilt vores sofa, som havde 10 ugers levering, og derfor kommer lige oveni min termin. Jeg skal selvfølgelig også inddrage jer i dét projekt, når vi når dertil. Og så glæder jeg mig til at vise det færdige resultat i soveværelset, som forhåbentlig står færdig om en uges tid!

Håber, I får en dejlig dag x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forårsgarderobe: Pænt og ammevenligt