Sylvesters vej til verden

30. uge

First of all: VEJRET! Jeg bliver simpelthen så glad og jeg kan bare mærke hvordan jeg får mere overskud når solen skinner. Det har været virkelig sparsomt med solskinsdagene, og i dag fik jeg en pop-up meddelse fra DR vejret om, at det næste stykke tid ville der blive meget mere sol og højere temperaturer. YES. Bliver I også helt glade i låget over vejret?

I dag gik jeg ind i min tredje uge på ?barsel?. Det er helt tydeligt, at det har været det helt rigtige for min krop at blive sygemeldt. Mest ifht at jeg kan slappe af når jeg har brug for det – det har været så nødvendigt. I takt med at han bliver tungere og tungere, kommer smerterne også hurtigere. Jeg er begyndt til kiropraktor, for at få afhjulpet smerterne i det jeg troede var min iskiasnerve. Han sagde dog, at det ikke var min iskias men mit bækken der gav smerterne deromkring, og hans behandling af mit bækken har hjulpet, kan jeg mærke. Smerterne er ikke væk – men på vej. Halebenet er en anden sag, det kræver enten operation eller at blive rettet indefra. Auch. Jeg kan ikke lige overskue det, og det bliver skubbet til efter jeg har født. Der er en lillebitte chance for, at det retter sig ud under fødslen, hvis jeg er meget heldig.

Men sikke en ro, der har sænket sig over vores famile. Vi sover til 07.30 hver morgen, og hvis børnene vågner før (selvom de underligt nok ofte sover til 07-07.30?!?!), så smutter de ind i sofaen og ser lidt morgen-tv. Vi har ikke haft én stressende, forhastet morgen endnu, og det er bare uvurderligt. Det ved jer, der gør i den slags til daglig (ligesom os).

De første to uger har jeg brugt på at slappe fuldstændig af og finde ro i det. Tulle rundt med praktiske gøremål, slappe af, set Yummy Mummies på Netflix (sæson to, tak?!), og bare nydt at jeg har haft tid til at slappe af i min ømme krop. Men nu kan jeg også mærke, at jeg ønsker mere i min ?alene-tid?, så det sidder jeg og brygger lidt på. Man vil jo altid gerne udnytte tiden bedst muligt, men det er godt nok svært. Tiden går så stærkt, især når jeg henter børn 14.30 hver dag, nu når jeg kan. Jeg har heldigvis veninder på barsel, som jeg kan drikke morgenkaffe med engang i mellem – er der seriøst noget bedre end formiddagsaftaler? Men derudover vil jeg gerne have noget mere at rive i. Lige om lidt begynder vi så småt at renovere indenfor, så der kommer en helt masse jeg kan lave, i et vis omfang selvfølgelig, men der bliver nok at tage fat på. Derudover er der jo bloggen og en hel del indlæg jeg kan skrive, makeupvideoer jeg gerne vil dele, og så videre.

Derudover er jeg nu i uge 30 i min graviditet. 10 uger to go, og så garanteret nogle dage oveni hatten, hvis jeg kender min krop ret. Chancen for det bliver en lille maj-baby er ret stor, men det er også en dejlig måned. Jeg kan godt mærke, at jeg lige skal omvende min hjerne til at få et forårsbarn istedet for et vinterbarn, og tænke i lidt andre baner ifht. udstyr, tøj osv. Vi har næsten alt på plads nu, jeg mangler kun nogle småting og en del tøj! Nøj, hvor vi glæder os. Sig til, hvis der er nogle bestemte indlæg om baby/babyting I kunne tænke jer at læse?

5 kommentarer

  • D

    Hej Emma.

    Jeg er selv gravid med termin til sommer – også med en lille dreng, så synes det er så hyggeligt at følge med

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emmakathrine

      Dejligt du følger med 🙂 Sikke nogle gode forslag, tusinde tak! Og held og lykke med graviditeten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jasmin

    Hej emma 🙂
    Hvad med et indlæg om dine Musthaves ift Baby? Måske noget om amning os?

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emmakathrine

      God ide, det vil jeg prøve at strikke sammen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Kathrine

      Jeg ved ikke, om du ser denne kommentar. Men hvad tænker du, når du skriver omkring amning?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sylvesters vej til verden