3 månder ude og hvad mangler vi egentlig?

Barsel og sofaindlagt

Min barsel er begyndt to måneder før tid, da jeg er blevet sygemeldt. Det er lidt et ømt punkt, fordi jeg hurtigt tror man kan blive dømt negativt på baggrund af den udmelding. For det er ikke svært, at blive sygemeldt under gravidteten. Det har jeg erfaret igennem de terminsgrupper jeg er medlem af på Facebook. Jeg tror, at nogle kvinder udnytter systemet lidt på den front, men det skal jeg overhovedet ikke være dommer i. Men jeg tror også det er svært, at være læge og sidde overfor en gravid kvinde, der fortæller at hun har smerter. Hvad stiller man op, hvis alle behandlingsmuligheder er prøvet af? Det er ikke for sjov at være gravid, og de fleste går heldigvis igennem de 9 måneder uden komplikationer, det har jeg (stort set) selv gjort begge gange. Men tredje gang er bestemt ikke min bedste oplevelse.


Min sygemelding startede ud med mit haleben. Mit fuldstændig uduelige haleben, som har plaget mig i så mange år. Det startede da jeg blev gravid med Vega, og efter fødslen af Sylvester var det allerværst. Jeg har mere eller mindre ikke kunne sidde ned i tre år, uden overdrivelse. Jeg har gjort det, selvfølgelig – men det har altid været i smerter. Smerter jeg har ignoreret, fordi det er ret svært at leve sit liv uden at sidde ned. I de to år jeg har været på mit arbejde, har jeg kun siddet ned til frokost og/eller få minutter ad gangen pga. hvile. Ellers har jeg udelukkende stået op ved mit skrivebord.


I takt med at jeg blev mere og mere gravid, blev tyngden på mit haleben større. Men det der gjorde den største forskel, var behovet for at sidde ned. Tyngden i min krop og i mit underliv, følelsen af at være træt i benene stort set hele tiden, udfordrede virkelig dét, at jeg ikke kunne sidde ned. Men jeg gjorde det alligevel, fordi jeg var så træt i min krop, at jeg ikke kunne holde ud at stå op i alle de timer jeg havde gjort hidtil. Derudover satte min iskiasnerve sig fast, hvilket den også gjorde under min graviditet med Sylvester, men det var først helt til slut.
Man forstår først, hvor smertefuldt en fastlåst iskiasnerve er, og hvor meget det kan hæmme simple ting som bare at gå og stå, hvis man har prøvet det. De to ting har gjort, at jeg er blevet sygemeldt fra mit arbejde, to måneder inde jeg oprindeligt skulle gå på barsel.


Faktisk fik jeg sygemeldingen for to måneder siden, men det betød meget for mig, at jeg fik en afløser på mit job, som jeg havde mulighed for at lære op og give en ordentlig overlevering. Derfor aftalte jeg med min leder, at jeg gerne ville blive til han fandt en barselsvikar, men det tog desværre lidt længere tid end forventet. Dog har jeg haft mulighed for at blive hjemme, når min krop har haft det allerværst, og jeg er kommet igennem det, og gik i går fra mit arbejde med god samvittighed.


De sidste to måneder har været hårde, og det er kun blevet værre. Jeg er næsten helt sikker på, at jeg har fået mig en omgang bækkenløsning, og derudover er problemerne med mit haleben og min iskiasnerve kun blevet værre. Det er svært for mig, fordi jeg aldrig har været ramt under mine to forrige graviditeter, og jeg har aldrig før haft brug for at blive sygemeldt. Men jeg må nok bare erkende, at min krop har været under seriøs ballast, med at rende efter to små børn, og så er jeg også helt sikker på, at min krops udgangspunkt rent fysisk har været alt for dårligt. Jeg har slet ikke været i samme gode form inden denne graviditet, som jeg har været inden de andre, og det spiller en stor rolle, tror jeg. Det er nemt at være bagklog, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde set det komme.


Jeg er nået dertil, hvor jeg er nødsaget til at hvile mig flere gange om dagen, ellers kan jeg ikke gå ordenligt eller sidde ned pga. smerter. Det har været ret svært at kombinere med et arbejde, og derfor var det også en kæmpe lettelse, da jeg i går gik derfra. Det var selvfølgelig med blødende hjerte og tårer i øjnene, da jeg kommer til at savne mine kollegaer helt vildt. Men jeg er nødt til at passe på min krop, og have overskud til at være mor om eftermiddagen, hvilket jeg ikke har haft meget, meget længe.


Fra på mandag skal tage tingene i mit eget tempo, ligge ned når jeg har brug for det og bare få ro helt ned i maven. Jeg er sikker på, at min krop vil takke mig og forhåbentlig give lidt igen. Det bliver så fedt, at kunne hente børnene uden at være smadret ind til knoglerne, men faktisk have haft mulighed for at hvile og lade batterierne op inden.

April føles meget langt væk lige nu, men jeg glæder mig helt vildt til at møde ham og til at få min krop tilbage, så jeg kan gøre den stærk og medgørlig igen!

Hvordan har I det i jeres graviditeter?

]]>

10 kommentarer

  • CIlle

    Jeg er i 25. Uge og lige blevet deltidssygemeldt med rygsmerter, som starter en time inde i arbejdsdagen og kun aflastes i vandret stilling. Jeg tænker, at man simpelthen bare er nødt til at lytte til sin krOp og tænke på den lillebitte derinde, selvom det føles sOm et nederlag alligevel. Det Gør det sku.

    Kunne se i en tidligere post, at du manGlede en ammepude. Jeg har købt doomoo’s i str. Large, og den koster lidt mere, men den er intet mindre end fantastisk Som gRaViditetspude og rygstøtte allerede. Så De vArmeste anbefalinger herfra, – og god bedring 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emmakathrine

      Det tror jeg også. Og ja, det føles som et nederlag, især fordi man jo udefra ser helt ‘normal og rask’ ud. Godt du lyttede til din krop! Jeg har også kigget meget på Doomoo’s, den ser virkelig god ud. Jeg har en helt almindelig ammepude, men synes ikke den gør noget specielt godt. Så jeg skal altså have en ny! Tak og i lige måde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • UNder min fØrste graviditet, skulle jeg ikke rigtig Skrue ned for noget som Helst, men da vores nummer to blev til nummer to + nummer tre på en gang, Var det helt anderledes. Da jeg var gravid med tvillingerne, var kvalmen stærkere, trætheden to gange værre, og diverse smerte og Skavanker startede en del tidligere. Jeg blev sygemeldt i uge 28 (som er meget standard med tvillinger) og det var simpelthen en kæmpe lettelse! Jeg håber du kan nyde tiden uden dårlig samvittighed <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emmakathrine

      Godt du lyttede til din krop – det er også det eneste rigtige. Og med tvillinger tror jeg da pokker! Tak <3 Jeg har ikke dårlig samvittighed, især ikke fordi jeg kun får det værre – men det er så dejligt, at kunne slappe af, når det er værst. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg har et godt råd til dig ❤️ Du har sikkert prØvet både fys, kiropraktor, massør osv., men prØv at google Thomas Sommer. Han holder til i tranbjerg. Han har reddet min ryg, min svigermors haleBen og flere af mine kollegaer, som også hAr prøvet fys os alt muligt andet og opgivet. Han er helt fantastisk. En mirakelmaGer. Og hvis han føler han ikke kan hjælpe dig, så siger han det! Det er så vigtigt, så man ikke spilder en masse penge og tid! RigTig god bedring ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emmakathrine

      Tak for dit gode råd! Han lyder virkelig god. Jeg har en tid hos en anden i dag, men hvis jeg ikke synes det rykker noget, så vil jeg helt klart køre et smut til Tranbjerg. Tak! :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melissa

    Øv øv, ja det er virkelig et Personligt Nederlag at skulle sygemeldeS. Under min første graviditet blev jeg sygeMeldt i uge 17. Det startede i uge 13 med smerter i halebenet, derefter i skedebenet (hedder det det??) og til sidst begyndte det at gå neD i låret med kraftige kramper. Jeg arbejder som sygeplejerske, og efter en aRbejdsDag kunne jeg med Nød gå op og tage bussen hjem, og når jeg trådte ind af døreN hjemme – græd Jeg af smerter. Tog Til lægen og blev tjekket iGennem, og jeg havde en slem bækkenløsnIng med grænSe til bÆkkensKred. Blev derefter sygemeldt og tildelt krykker. Hele min graviditet gik med at gå til fysioterapi og få lindrende massage, og altid have krykkerne med, hvis jeg Skulle gå hen og blive overbelastet. Dette Kunne svinge, Nogen dage kunne jeg gå 3 Km uden kRykker og andre dage 20 meter og så skulle jeg støtte mig til dem. Det var virkelig hårdt At indse at min krop havde sagt fra, før man overhovedet kunne se på mig at jeg var Gravid, og det værste var at nogen ligefrem skulle Nævne for mig at Det godt Nok var tidligt.. det gjorde faktisk mest ondt, for deT sYnes jeg jo også. Havde ellers eN god sygemelding og var god til at aktiverer mig selv inde i hjemmets 4 væGge. Er nu i uge 15 og endnu ingen smerter – lad os hÅbe det bliver ved. God barsel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emmakathrine

      Din stakkel, det lyder helt umenneskeligt hårdt 🙁 Og ja, det er nemlig rigtig svært at stå overfor folk, fordi man jo ofte ikke ser ‘syg’ ud, men kroppen kan virkelig sige fuldstændig fra i en graviditet, og det har jeg for alvor oplevet nu. Jeg synes også bare at mit kun bliver værre og værre, og så er er tre måneder altså lang tid. Jeg skal heldigvis til kiropraktor i dag!

      Håber, at du slipper for diverse skavanker – og rigtig god barsel til dig også! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvor er det bare synd og træls for dig, at du skal være smertepræget på den måde! Jeg føler med dig og vi kan have lidt ondt af hinanden ;)! Jeg er selv gravid og er sat til d. 22 april (med tvillinger). Jeg har været sygemeldt siden graviditetsuge 6…… det har virkelig taget lang tid at acceptere at sådan var vilkårene denne gang. Jeg har kastet op i døgndrift indtil uge 22, været på Skejby og få væske et utal af gange og har så latterligt ondt i ryggen at det halve kunne være nok. Kaster stadigvæk op og trætheden er helt umenneskelig. Og det er svært når man har en lille dreng på 2,5 i forvejen 🙁 synes det sværeste har været, at man ikke kan være den mor man gerne vil være. Det er frygtelig hårdt! Og følte mig også ret snydt i starten fordi min første graviditet var helt fantastisk! Så forstår dine tanker og følelser og håber for dig, at tiden kommer til at gå stærk! Vi ser begge frem til slut april :-)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emmakathrine

      Hold da op, sikke en lang sygemelding 🙁 Men det der opkast er bare ikke for sjov, kender flere der har været igennem det. Det lyder da helt vanvittigt, hvor er det bare synd for dig. Og ja, det er helt klart det der med ‘mor skal altså lige hvile sig’ og ‘det kan mor desværre ikke’ – overfor sine børn. Vi må se rigtig meget frem til slut april 😀 Ønsker dig god bedring og en god fødsel med dine tvillinger!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 månder ude og hvad mangler vi egentlig?