3 månder ude og hvad mangler vi egentlig?

I dag anmodede jeg om medlemsskab i en Facebookgruppe for kvinder, der har termin i april/maj 2019. En virkelig aktiv en af slagsen, med i hvert fald 25 opslag om dagen! Jeg var lidt overvældet, og scrollede ikke mere end 3 dage tilbage, før jeg ikke orkede mere. Ikke fordi det ikke var relevant, men bare fordi der var SÅ meget… Til gengæld blev jeg en lille smule stresset. For hold nu op, folk har jo stort set alt på plads! Mange af dem er også førstegangsgravide, og så får man bare tingene på plads meget hurtigere. Men jeg følte mig helt bagud, og blev lidt panikken, må jeg ærligt indrømme. Jeg følte mig faktisk også lidt grøn på nogle områder, og følte, at der var mange ting som jeg slet ikke var up-to-date omkring. Det er jo også tre år siden sidst, og med den fart babyindustrien har, er det svært at holde sig ajour, når man ikke selv er gravid eller har en lille bebs. Når det så er sagt, så kan jeg også mærke, at når jeg læser de forskellige opslag med mange forskellige holdninger, så føler jeg stadig at jeg ved, hvad vi har behov for, og ikke lader mig påvirke af andre. Der er jo så meget nice to have og meget mindre need to have.
Måske det kunne være sjovt for jer at se, hvad vi egentlig har tænkt os at købe, og hvad vi mangler denne gang:
- En autostol. Jeg henter en Cybex Cloud Q i morgen, som jeg har købt på Reshopper.
- En vikle. Kan I anbefale et mærke? Jeg er ikke ude i at skulle give helt sindssygt mange penge for en, men den skal selvfølgelig være i orden.
- Baby Jogger Deluxe Pram. Vi har en Baby Jogger City Elite, og da jeg for første gang får et barn i en varm(ere) årstid, vil jeg gerne have barnevognsdelen, velvidende om, at han ikke kan ligge i den i super lang tid. Jeg køber den også brugt, hvilket jeg gør med det fleste af de ting, vi mangler, især når den kun skal bruges så få måneder. Når vejret så igen bliver koldere, kommer jeg klapvognsdelen på igen, og putter vores voksipose i.
- En ‘altan’-barnevogn. Til at sove lure i herhjemme. Det skal bare være en stor, god, solid barnevogn. Den vi havde til Sylvester måtte simpelthen lade livet. Her køber jeg også bare en 500-kroners barnevogn, som bare skal være i fin stand, da den ikke skal bruges til meget andet end at stå udenfor til de daglige lure.
- To sæt babysengetøj. Vi har kun to sæt i forvejen, og med alt det gylperi mm. der er i starten, er det bare rart hele tiden at have mindst ét der ikke er til vask.
- Sutter.
That’s it, for nu i hvert fald. Jeg glæder mig til at finde slyngevuggen, kurvevuggen, babydynen, de fine hæklede og strikkede tæpper, tøjet og så videre, frem. Jeg sorterede lige Sylvesters babytøj forleden, og indså, at jeg nok ikke har helt nok til lillebror, så vi skal også lige ud og investere i lidt mere på den front. Jeg går og håber, at det stadig er liiiidt køligt når han bliver født, så jeg kan få brugt noget af alt det fine uld jeg har. Sådan er det, når man har haft to vinterbørn tidligere. Men seriøst, babyer i uld, hvad giver I mig?
I dag har jeg vasket alt det babytøj vi havde, så får jeg også et bedre overblik når jeg lægger det ned i kommoden. Jeg skal have købt noget skuffeopdeling til skufferne, da tøjet ellers kommer til at ligge hulter til bulter, fordi det er så småt. Nogle idéer? Tænker at JYSK eller IKEA er mine venner. Rune er til nytårskur med arbejdet, og jeg er helt ubeskriveligt træt, men jeg har bare brug for sådan en blog-instagram-pinterest-youtube aften, kender I ikke det? Jeg strækker den lige til kl 22 i hvert fald, ha ha.
Jer, der er gravide nu. Hvad mangler I at købe?
]]>
Hej Emma
Jeg er også 2. gangs gravid og denne gang har jeg tænkt at købe en deluxe pram lift, som jeg kunne se du også vil bruge – ved du om man kan bruge den i de kolde måneder? Jeg er sat midt i august, så det vil jo blive koldt ☺️