The aftermath

Kan jeg købe lidt mere overskud, tak?

Nøj, hvor har jeg mange tanker, som jeg ønsker at dele med jer. Emner, meninger, overvejelser som af en eller anden mærkelig årsag bare forbliver inde i mit hoved. Det er ikke særlig blogger-agtigt, som i øvrigt også er et markat jeg har ret svært ved, at putte på mig selv for tiden, og sådan har jeg egentlig haft det længe. Det er også derfor jeg har været så meget frem og tilbage med bloggen det sidste års tid, fordi jeg har haft svært ved at mærke efter hvad jeg vil. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at løfte min blog til næste niveau, men jeg ved ikke om jeg kan eller nok rettere sagt har det drive der skal til. Ofte tænker jeg også, at hvis bloggen skulle være ‘blevet til noget mere’, så var den nok blevet det her på snart 8. år. Men på den anden side har jeg aldrig nogensinde satset alt på bloggen, simpelthen fordi jeg ikke har haft muligheden økonomisk til bare at springe ud i det selvstændige. Og måske får jeg det aldrig? Men det ændrer ikke på, at jeg godt gad.

Jeg går og håber på, at når jeg går på barsel er mit overskud et helt andet. Det ved jeg, det kommer til at blive. Jeg kan ordne vasketøj, rydde op, handle ind, forberede aftensmad – you name it, lige når jeg har lyst. Lige nu er det hele presset ind på de få timer jeg har om eftermiddagen, og når jeg placerer mig i sofaen efter kl 19-20 stykker, er der ikke særlig meget, der fungerer på øverste etage. Noget jeg nød rigtig godt af under min barsel med Sylvester, var at lave en rutine for mig selv. Kl. xx gør jeg det, kl. xx gør jeg det. Det hjalp mig med at komme igennem dagen, uden at føle at jeg intet havde udrettet. For hvis der er noget, som virkelig kan løbe fra en, så er det tiden på barsel. Tiden derhjemme alene, som jeg ærligt må indrømme at jeg glæder mig ufatteligt meget til. Lige indtil jeg ikke er alene mere – og så bliver det også helt fantastisk.

Men jeg må blankt erkende, at den her graviditet er hård. Det er virkelig ikke for sjov, at rende rundt efter to børn på hhv. tre og fem år, det er mildest talt pisse hårdt. Meget hårdere end anden graviditet, skulle jeg hilse og sige. Jeg er udmattet på en helt ny måde, og har smerter i min krop, som jeg aldrig har følt før. Derudover er mit haleben også fuldstændig håbløst, og derfor er jeg blevet sygemeldt pr. slut januar – men det kan jeg fortælle mere om en anden dag.

I skrivende stund ligger jeg i vores seng, og ved siden af mig ligger Vega, som fik lov til at falde i søvn dér. Det har været den længeste dag, og generelt bare en lang weekend med hele to babyshowers. I dag var det mig der lagde hus til, og vi havde virkelig en dejlig dag – og hun blevet meget overrasket. Helt perfekt. Men nu er jeg så træt, at jeg overvejer at gå i seng, og klokken skriver kun 20.00. Mentalt og fysisk er jeg så udkørt, og det her indlæg er en kamp for mig at få ud igennem fingerspidserne. Hvornår det april?! Tredje trimester er en måned væk, og jeg tæller dage.

Apropos det jeg skrev i starten af indlægget, så er min skrivelyst sjovt nok meget stor lige nu, og det skal også bare udnyttes. Jeg kigger ind MEGET snart igen!

Håber, jeres weekend har været helt perfekt.

]]>

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The aftermath