Vaskeægte søndag

Engang i mellem tvivler jeg

Man gør altid sit bedste som mor, man skal føle sin mavefornemmelse, og ingen kender ens barn bedre end en selv. Det er det vi bliver fortalt gang på gang, når vi bliver mødre. Det er også sandt langt hen ad vejen, men jeg ved af erfaring, at det ikke er forkert eller farligt, at tage ved lære fra andre.

Mødre, der gør tingene på en anden måde end mig, og som opdrager på en anden måde end jeg gør, har jeg et elske/hade forhold til. Jeg elsker det, fordi jeg bliver inspireret til at se på situationer på en ny måde. Jeg får redskaber til at håndtere moderskabet på en anden måde, og måske hjælper det mig i nogle konflikter, som jeg synes er svære at håndtere. Derudover synes jeg også det er rart at se, at netop det med at følge sin mavefornemmelse, kan være så forskelligt fra person til person. Man behøver ikke følge normerne.

Men mest af alt kan det faktisk få mig til, at tvivle på mine egne evner som mor, og det giver den helt modsatte effekt. Gør jeg det egentlig godt nok, trods mavefornemmelser og kendskab til eget afkom?

Jeg følger mange forskellige mødre på Instagram. Nogle som lever vegansk, fordi jeg gerne vil have mindre kød i vores hverdag. Nogle som lever helt minimalistisk, fordi jeg synes, at vi har for mange ting, og gerne vil inspireres til at kunne leve med mindre. Og nogle, som lever efter princippet i, at man skal opdrage uden skæld ud, fordi jeg har en meget kort lunte, og at bølgerne ofte går højt her i hjemmet – hvilket jeg gerne vil skære ned på. Derudover følger jeg også mange mødre som mig selv, som nok følger normen på mange punkter, men jeg er også meget opmærksom på, at ét er hvad man viser udadtil, og noget andet er, hvad der sker i hjemmet. Det er fedt at se, hvordan andre håndtere en hverdag med børn, og så kan jeg vælge og vrage, hvilke af deres råd jeg vil tage til mig.

Men de sår engang i mellem også en enorm tvivl i mig og i min måde at være mor på. Havde mine børn haft bedre af at blive båret i en vikle, end at blive lagt i en barnevogn? Har vi været for konsekvente omkring, at vores børn fra en tidlig alder har skulle sove på eget værelse i egen seng? Er den kost vi giver vores børn varieret nok, og viser det sig, at man om 5 år finder (endnu mere) ud af, hvor skadeligt okse- og svinekød er? Får mine børn lidt for meget skærmtid, istedet for samvær med os forældre? Og så videre.

Og nu kunne jeg godt skrive noget ala: “Men trods alle de tanker, er jeg stadig 120% sikker i, at vi gør tingene på den bedst mulige måde som forældre.” – men sådan har jeg det bare ikke altid. Selvfølgelig ved jeg, at jeg langt hen ad vejen gør det rigtige, men jeg tvivler, det gør jeg sgu. Jeg læste også i går om en, der ikke var væk eller havde været fra sine børn (overhovedet) imens de var små. Det kunne hun vente med, til de selv sagde fra. Selvom jeg ved, hvor meget det betyder for mig at få en pusterum og være mig selv, så ramte den mig igen – den halvdårlige samvittighed. Det er virkelig opslidende og frustrerende.

Jeg kan bare trykke unfollow, men jeg bliver jo også inspireret og moviteret af at følge de her skønne kvinder. Og jeg ville sagtens kunne argumentere for alle de valg vi tager herhjemme, uden problemer. Men om det altid er det helt rigtige vi gør, det ved jeg ikke. Jeg tror, det hører med til at være mor. Man er aldrig bombesikker på noget, og man er i mange situationer bare nødt til at tænke ‘whatever works’. Og for lige at tage den tilbage til, hvad jeg startede det her indlæg med. Jeg tror, at man lynhurtigt kan mærke, hvis man gør noget grueligt galt – så den der mavefornemmelse kan alligevel noget.

]]>

9 kommentarer

  • Louise

    Børn er forskellige og forældre er forskellige. Og de Fleste forældre gør hvad de tænker Er bedst, i det omfang det kAn lade sig gøre <3
    Jeg tænker ikke Personligt, at der er en “rigtig” og “mindre rigtig” måde. Og som en anden Skrev, nogle gange ændrer ens maVefornemmelse også. Og måske har ens børn i nogle perioder brug for mere samsovniNg, vikle mm, og i andre perioder er det mere fuld Fart fremad i verden. Og nogle gange er det en blanding.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emmakathrine

      Nej, det er der heller ikke. Og det ved man jo også godt! Det kan bare være svært at navigere i ind i mellem, og så kan man tvivle. Men jeg tror du har helt ret i, at ens børn har brug for forskellige ting – og at man ikke kan sammenligne her! Derudover tænker jeg også, at det har meget at gøre med hvordan er som person selv – ifht hvad man kan rumme/ikke kan.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hvor er det et dejligt indlæg.
    det kunne ligeså godt være mig som skrev dette indlæg og du rammer plet.
    Jeg kan også få det på helt samme måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SOfie

    Tak for dit indlæg! Jeg går En del med de samme tanker som dig, og det er rart at viDe, at man ikke er alene – og at man faktisk bliver påvirket af andres måder at gøre tingene på. jeg synes tit, jeg står med et ben i jver “lejr”, da jeg Ligesom dig har brug for alene-tid, men samtidig også Ønsker at give min datter en tryg hverdag og opvækst og opfylde hendes behov 100 %. Ligesom du også siger, så tror jeg, det handler om at Følge sin mavefornemmelse – selvom jeg personligt synes den skifter lidt, og det ikke altid er så let, som det lyder 🙂 Tak for din åBenhed – er glad for du er tilbage på bLoggen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emmakathrine

      Lige præcis. Jeg står også med et ben i hver lejr! Og jeg tror kun det er sundt, at tage lidt fra hver måde at gøre det på. Men det er og bliver bare svært og frusterende. Det er nemlig ikke altid let 🙂 Det var så lidt, dejligt du kunne bruge det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg Er en af dem, sOm ikke er væk fra miT barn før han Selv ønsker fraværet, og samsover og ammer til han selv vælger fra. Jeg vikler, og Har aldrig ladet fremmede RøRe eller holde mit barn, hvis han ikke Selv ønskede KonTakten Osv.
    Og alle de her ting gør jeg jo i håb om at få et tryGt, kærligt, respektfult og rUmmende barn, og det giver mig ro i maven når mødre, der har valgt en anden opdragelse egentlig bare forsøger at få et barn med de samme egenSkaber som Jeg ønsker mit barn får. Vi Forsøger at nå det samme mål, men vejen deRtil Er vi ikke egNige Om.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • emmakathrine

      Du har helt ret, vi søger jo mod det samme – og det er det vigtigste. men det er især folk som dig (slet ikke negativt ment), der får mig til at tvivle, fordi det du fx gør er meget moderligt og ‘the right way’ agtigt, og jeg tror helt sikkert, at din metode er bedst på mange punkter, jeg tror bare ikke det er alle, der har overskuddet til det. Tak for din kommentar! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Jeg er egentlig ret sIkker på, at du gør det godt som mOr, da jeg har fulgt dig siden du ventede vega. Det er også mødre som dig, der gør, at jeg kan tvIle. For jeg synes Ofte, at mødre der lever meget det samme liv som før de fik børn får mere ros, end os der feks ikke får passet vOres børn “for de Skal jo lære at være væk fra Os” eller “er du ikke lidt pYlret, fordi du ikke vil væk fra Dit barn”… så Jeg tvivler også, for har de så ret? Eller.. ForældreSkabet er svært, for i sidste ende ved vi først om vores “metoder” har virket, når barnet er blevet ældre.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vaskeægte søndag