Dag et

Sådan her så det ud, da morgensolen ihærdigt prøvede at trænge ind bag vores lidt for lille mørklægningsgardin i søndags. Klokken var ti, og jeg vågnede uden børn og med lidt ondt i håret. Vi havde aftenen og natten forinden haft det sindssygt sjovt med gode venner, og det kan man nok ikke undgå at bøde lidt for dagen efter. Men for katten, hvor er det altså dejligt, ikke at blive vækket af små mini versioner af en selv. Er I med mig? : ) Jeg havde selvfølgelig været vågen to timer forinden, da mit indre ur ikke kunne forstå, at jeg pludselig kunne sove længe, og så lagde jeg mig ind til min mand, som var langt fra at vågne, og...

Det har været det helt rigtige for mig

Da jeg fik Vega, og den første tid herefter, reflekterede jeg meget over det at være mor. Det blev til mange tanker og en del blogindlæg, da jeg havde mange følelser omkring emnet. Mest positive, egentlig. Jeg synes, det var fedt og jeg havde det virkelig godt i rollen som mor. Det har jeg i i den grad stadig, men jeg tænker slet ikke på det i samme omfang, som jeg gjorde dengang. Hvilket nok er en meget naturlig udvikling, men jeg kan virkelig mærke, hvordan mor-rollen bare har taget over mit liv. Det er mig. Jeg er selvfølgelig også mange andre ting, men min største bedrift er og bliver at være mor. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke har andre...

Det går lidt langsomt

^ Jeg ser af gode grund langt fra sådan her ud i dag, men det kunne da være meget lækkert, ikke? Det bliver simpelthen så godt for mig, at starte på arbejde på mandag. Jeg kan mærke, at min hjerne ligeså stille bliver sat ud af spil. Det er ikke engang skrevet for sjov, men jeg kan oprigtigt mærke, at tingene ikke går helt så hurtigt derinde, som de plejer. Men det er vel heller ikke så mærkeligt, taget de sidste måneder i betragtning. Det bliver på alle mulige måder en helt ny tilværelse, og jeg kan faktisk ikke vente : ) Tusinde tak for alle jeres lykønskninger btw, I er søde. Sylvester blev som sagt et år i mandags,...

1 år

(Affiliate) Termosæt (småt i størrelsen), støvler og hue Det har altid været sikkert og vist, at jeg skulle have to børn. Selvom Vega siden dag et har fyldt mig op med kærlighed, har jeg altid vidst, at jeg skulle have to børn forholdvis tæt på hinanden. Det har altid været mit ønske. Måske har det noget at gøre med, at der er hhv. 12 og 13 år mellem min storebror og jeg, og min lillesøster og jeg, så jeg har aldrig haft den der tætte søskenderelation. Så da Sylvester kom til verden, gav det hele pludselig mening for mig på en helt ny måde. Det var som om, vi havde ventet på ham. Min lille, vidunderlige Sylvester, som vokser på mig...

Søndag

Vi havde ikke en særlig god dag i går, I ved, sådan en med dårlig kommunikation, for meget vrisseri og dårlig aftensmad. Kender I det? Det er som om, at man nogle dage bare får det forkerte ben ud af sengen, og så er dagen ligesom sat. Det sker heldigvis sjældent for os, men det sker, og i går var bare en af de dage. Kæmpe øv. De sidste par timer af dagen blev heldigvis vendt til noget bedre med hjemmelavet bloody marys og white russians (altså bare to stk, ikke?), og vi gik begge i seng med ro indeni og et clearet hjerte. Et af vores største problemer har før I tiden været, at vi kørte de mindste ubetydelige ting...
Older posts