Indretning: IKEA BESTÅ

 photo P8312104.jpg
 photo P8312106.jpg

Det er sjældent, at jeg skriver om indretning her på bloggen. Men det er lidt svært at komme udenom, eftersom vi lige er flyttet i hus :) Vores overetage, som er stue/køkken i et, er ret svær at indrette. Der er ikke særlig meget vægplads, så vi har måtte finde på lidt andre løsninger, end hvad vi måske ellers ville have gjort. Fx. har vi en halvmur, som går langs trappen, hvilket betyder at man ikke kan sætte hvad-som-helst op på. I hvert fald var vi enige om, at vi skulle have en form for opbevaring til alle de ting der ligger og flyder, men som alligevel ikke skal for langt væk (nedenunder).

 photo P8312107.jpg
 photo P8312100.jpg

Valget faldt på IKEA’s fine, fine serie BESTÅ. En serie, som er minimalistisk og virkelig nem at have med at gøre. Rene linjer og flader. Vi valgte 2 x denne løsning, og er bare så glade for det. Der er rigtig meget plads indvendig, men de syner ikke særlig store, når de hænger der. Man kan få BESTÅ i alverdens størrelser og prisklasser, så det er bare om at være kreativ. Fx har HOMESICK lavet et fint indlæg om at style BESTÅ her.

Vi er kommet rigtig langt med det indvendige i huset, så jeg skal nok snart knipse lidt flere billeder derfra. Vores køkken er dog stadig fra 89′, vildt grimt og upraktisk – men det kommer! :)

Apropos indretning: Når jeg ser et billede på Instagram af et eller andet toplækkert gennemført rum, fyldt med lækre nipsting fra top til tå – er jeg så den eneste der tænker: “Hvordan kan I have børn i det rum?!?!?!”. Jeg ved godt, at alt er opsat på billeder – især den slags billeder, men alligevel? Jeg er nødt til at droppe alverdens små nipseidéer og pyntegenstande, fordi jeg godt ved, at de har en levetid på max én time herhjemme. Fx vil jeg gerne have en stor potteplante stående på gulvet, men det kommer bare aldrig til at ske, medmindre jeg vil vogte over den fra 07-19 hver dag.

Ha’ en lækker dag, jeg sidder og blogger på badeværelsesgulvet imens Vega bader x

 

Mandagslykke

 photo P8252076.jpg
 photo P8252075.jpg
 photo P8252074.jpg

– Ostehaps med på madpakke, hvilket også er den eneste gode ting ved den madpakke
– 15 minutters putning med Vega i vores seng i morges
– Om 4 måneder har jeg nok født eller gør det snart
– Kærlighed over SMS
– Det regnede ikke fra morgenstunden
– Min handyman skal sætte flere ting op i dag, og at vores hjem faktisk ligner et hjem
– Penge på kontoen! Minus det, der bliver trukket i morgen
Justin’s nye single
– Lillebror sparker
– Generel glæde og højt humør
– Blåbær på min skyr i morges

Hvad er jeres mandagslykke i dag? :)

 

En snak om permanent makeup

 photo laeligbecollage.jpg

Billederne er lånt af Permanent Makeup Danmark

Jeg er generelt ret tilfreds med mit ansigt. Jeg har intet imod at gå uden makeup, og har stort set kun mascara på i weekenderne. Dog forsøger jeg altid at gøre et eller andet ved mine bryn, inden jeg går ud af døren. For selvom jeg er udstyret med en stor, tyk manke på mit hoved, så er mine øjenbryn ikke helt hoppet med på vognen. Desværre. Men i store træk kunne det hele nok være meget værre. Jeg klager ikke, men der er altid plads til forbedringer, right?

Jeg blev første gang opmærksom på permanent makeup for omkring et år siden, og har egentlig været ret nysgerrig lige siden. Fx er jeg helt vild og ret betaget af, hvad man kan gøre med sine bryn. Det kan i nogle tilfælde se meget påtegnet ud, men det kan saftsusme også se dødpænt ud. Jeg tror, det kommer an på hvem der laver det. Jeg er i hvert fald overbevist om, at det er noget jeg vil kaste penge efter en dag. Især powderbrows er SÅ pænt og lige mig (se billederne). Jeg bruger utrolig meget tid på at få mine bryn til at se ud på en bestemt måde, så det kunne jo være fantastisk, at vågne op med smukke bryn hver morgen. Det er dyrt ja, men det er jo også en investering.

Udover bryn kan man jo få lavet mange forskellige ting, fx optegning af læber. Jeg er personligt ikke god til at gå med lipliner, jeg synes altid jeg kommer til at se en tand for dullet ud. Men efter at have læst og set en masse før-og-efter billeder af permanent lipliner, er jeg altså også ret hooked dér.

Mascha Vang har fx både fået lavet læber og bryn, hvilket ser virkelig pænt og naturligt ud. Mascha har fået hendes lavet hos Camilla Hemmingsen fra Permanent Makeup Danmark, som ud fra hvad jeg kan se, er sindssygt dygtig. Jeg vidste ikke, at fx bryn kunne se så naturlige ud. Hvis det skulle være mere lokalt har jeg også hørt, at Nina Lammers, der holder til i Aarhus også skulle være rigtig dygtig. Det bliver i hvert fald et af de to steder jeg vælger, når pengepungen giver mig lov ;)

Har nogle af jer erfaringer med permanent makeup?

 

Når lyden er vigtig

 photo P8282089.jpg
 photo P8282091.jpg

God lyd er for mig ekstremt vigtigt, når jeg hører musik. Det kan virkelig ødelægge en sang, hvis jeg ikke kan få en ordentlig fornemmelse af dybderne i den. Jeg hører allermest musik når jeg er alene, går på gaden eller sidder i toget, hvilket jeg gør stort set hver dag. At have et godt headset har jeg altid prioriteret ret højt, og jeg har altid (og gør stadig) bandet Apple’s bæheadset langt væk. For de er ikke gode, og dem der siger noget andet, har ikke forstand på det. Under alle omstændigheder gik mit sidste headset i stykker for et godt stykke tid siden, og jeg følte ikke, at jeg lige havde pengene til at købe et nyt. Derfor har jeg (lidt for længe) været nødsaget til at bruge det headset der følger med iPhone. Men nu, når jeg tager toget hver dag frem og tilbage fra arbejde, har jeg foræret mig selv en omgang ordenlig lyd, og er nu meget glad :) Mit nye headset fra samme mærke som det gamle, nemlig Sennheiser. De laver headset i forskellige prisklasser, men man er altid sikret en virkelig god lyd. Jeg går også meget op i, at lyden lukkes inde og folk omkring mig ikke sidder og kan lytte med og bliver irriteret. Hvis I også gerne vil have en meget bedre lydoplevelse, kan jeg til hver en tid anbefale Sennheiser, som fx forhandles i Fona :) Jeg har købt disse i hvid.

Går I også op i god lyd, ligesom mig? :)

Lunch with a view

 photo IMG_3709.jpg
 photo IMG_3712.jpg
 photo IMG_3706.jpg
 photo IMG_3702.jpg
 photo IMG_3705.jpg

Ahh, sikke en dejlig dag. Efter job mødes jeg med min veninde til frokost. Det var egentlig meningen, at vi ville spise inde i byen, men endte med at tage ud til Sjette Frederiks Kro i Risskov. Vi sad på deres terrasse, og selvom solen ikke skinnede har vejret været stadig været mildt og varmt i dag. Det er min første gang på kroen, men bestemt ikke den sidste. God betjening, virkelig god mad og smukke omgivelser. Jeg har ladet mig hører, at de skulle have en virkelig god brunch derude. En varm anbefaling herfra i hvert fald :)

Vi har ligget i sofaen lige siden vi kom hjem, jeg tog endda en lille lur. Om lidt kommer min kæreste og Vega hjem, og så skal vi alle sammen have burgere til aftensmad :) Baby i min mave er for alvor begyndt at sparke i dag, det er så hyggeligt. Jeg har ikke mærket ham særlig meget før nu, men i dag var det vist ingen tvivl. Jeg er i 22. uge, men tiden måtte gerne gå lidt hurtigere.

Det var lige et kort hej herfra x

 
Older posts