Uddannelse (?) #2

 photo Fotografiden21-08-14kl10293.jpg

Jeg er så snotforvirret når det kommer til uddannelse, og jeg er på ingen måde blevet klogere siden jeg skrev det her indlæg. Jeg vil ikke længere læse multimediedesign, for jeg kan mærke, at jeg ikke vil det nok, og min motivation er lig 0, hvis jeg ikke er 100% indstillet på det. Mit problem er, at der (som det er lige nu) ikke er nogle uddannelser der siger mig nok. Der er flere uddannelser hvor jeg tænker ‘joo, det kunne måske godt være’ og ‘tja, det lyder meget fedt’, men der er ingen hvor jeg tænker ‘FUCK, hvornår kan jeg starte?!?!’ og det er dén følelse jeg gerne vil have.

Jeg har snuset lidt til kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Det virker fedt, og jeg kunne godt tænke mig at arbejde med kommunikation på længere sigt. Men tingene skal åbenbart ikke være nemme, for jeg mangler matematik B og samfundsfag B for at komme ind. Men fordi man ikke får S.U. på HF-enkeltfag, og GSK ikke tilbyder samfundsfag, vil det betyde, at jeg kun kan læse matematik i to måneder, og derfor kun få to måneder S.U., men samtid læse samfundsfag som HF-enkeltfag uden S.U., og have de to fag som et fuldtidsstudie. Giver det mening? Jeg ville ikke kunne have et arbejde ved siden af, højst deltid, men det dækker jo ikke alle udgifter PLUS at jeg har et barn der også skal passes. Jesus Christ… Det hele går simpelthen bare ikke op, og jeg skal jo forfanden have en indkomst. ÅH.

Som I kan se, er jeg ret forvirret. Pisse forvirret! Nu er jeg ude i at finde mig et arbejde når min barsel slutter, og så arbejde indtil jeg forhåbentlig en dag vågner op og tænker ‘det her skal jeg læse!’. Jeg har en forestillig om, at når jeg kommer tilbage til ‘det virkelige liv’ og begynder at få en hverdag, vil jeg måske kunne se tingene lidt klarere og i et større perspektiv, så måske er det ikke helt tosset, med det der arbejde.

Har nogle af jer stået i samme situation som mig? Er der nogle af jer der læser noget I bare synes er THE BOMB, så må I meget gerne dele det i kommentarfeltet – hvem ved, måske jeg bliver inspireret :)

xx

 

Silence

 photo Fotografiden25-09-14kl21112.jpg

Emma-tid! Hele huset inklusiv min kæreste har sovet siden 19.30. Selvom jeg elsker aftenerne med min ham, er det alligevel dejligt, når der bare er helt ro, og jeg kan gøre lige præcis hvad jeg har lyst til, se lige hvad jeg har lyst til i TV, og spise lige hvad jeg har lyst til til aftensmad. Jeg har nusset rundt, sat opvaskeren igang, ryddet legetøj op, spist avokado med hytteost, og set et mega spændende program på DR3, som jeg aldrig havde fået Emil med til at se. Jeg er pænt træt, da Vega synes, at efter hun havde fået sin flaske kl 03.15, så var der fest, og den stoppede først igen 05.30. No wonder at nægtelse af søvn bliver brugt som torturmiddel, jeg havde vitterligt lyst til at græde til sidst. Fuck!

Selvom jeg har været mere træt end normalt, har vi haft en dejlig dag. Vi har haft besøg af mødregruppen, og senere kom mormor på besøg. Altså Vegas mormor. Dét er altid dejligt!

Nu vil jeg lufte Louis og hoppe under dynerne :) Godnat x

 

Altid et par Chelsea Boots

 photo foto-11.jpg
 photo foto-12.jpg

Forleden udvidede jeg min ikke særlig store skosamling. Min kæreste og jeg skulle ud og spise, og jeg indså, at de her elsklinger ikke er meget værd mere! Shit, jeg lavede også indlægget i november 2011… De har vist gjort deres, haha. Jeg indså, at jeg i hvert fald ikke kunne gå ud og spise med dem og susede ud for at finde et par nye. Jeg havde kun en time, så der var ikke tid til at hyggeshoppe. Inde i Maibom/Eurowalk, en butik jeg ellers aldrig rigtig besøger, stod de her støvler fra et mærke, jeg ikke kender. LBDK, kender I det? De røg med hjem og kom på mine fusser en halv time efter, og jeg har faktisk ikke haft andet på siden. Nu skal de bare gås til, så læderet bliver helt blødt og lækkert. Jeg er så glad for dem, man kan jo aldrig undvære et par Chelsea Boots :)

Gode smukke dage

 photo DSC_0179-2.jpg
 photo DSC_0167-1.jpg
 photo DSC_0173.jpg
 photo DSC_0176.jpg
 photo DSC_0182.jpg
 photo DSC_0190.jpg

Dagene flyver virkelig afsted. Men sådan er det, når man har det godt, ikke? Hvis alt går efter planen, skal Vega starte i vuggestue til december. Det er jo lige om lidt?! Jeg får helt ondt i hjertet ved tanken om, at vi ikke skal gå hjemme sammen længere, det er jo så dejligt :) Men det bliver selvfølgelig kun godt for os begge to at hun kommer i vuggestue, det bliver også godt for mig, at få en hverdag igen.

Jeg synes virkelig det begynder at tage fart med hendes udvikling nu. Hun er på ingen måde en lille baby længere, men en lille pige der skal ud i verden og tingene kan kun gå for langsomt. Det er begyndt at blive sværere at stimulere hende, fordi hun er så meget PÅ hele tiden, hvilket betyder at jeg også skal være dobbelt så meget på, og det er sgu lidt hårdt i længden :) Men samtidig bliver hun meget mere selvstændig, og det er jo også et kæmpe plus. Hun kravler rundt, og jeg når kun lige at sætte mig før hun er på vej ind i et nyt rum og putte alt muligt i munden. Ofte får hun lov at sidde i sin Stokke Steps med lidt legetøj imens jeg sidder ved siden af, og får en kop kaffe og et roligt øjeblik. Heldigvis synes hun også det er rigtig hyggeligt, at observere når vi går rundt og ordner forskellige ting, så det hele flasker sig i sidste ende :) Store, store, store pige!

Vores søndag har indtil videre været helt som søndage skal være. Jeg vågnede kl 07 og så gik det hurtigt op for mig, at jeg ikke havde været inde og give Vega flaske i nat. Den lille dame havde sgu sovet igennem, og jeg fik 7 timers sammenhængende søvn :) Thank you, baby! Derudover tog hun en formiddagslur på 2 timer, som jeg også udnyttede til at lukke øjnene i – så nu er jeg frisk som en havørn, hvis man ser bort fra den forkølelse der har ramt både Vega, Emil og jeg. Gad vide om hunde kan blive forkølet? Jeg tror det ikke.

Gotta go x god søndag!

 

Bøffer, kys og rødvin

 photo IMG_8840.jpg
 photo IMG_8778.jpg
 photo IMG_8780.jpg
 photo IMG_8789.jpg
 photo IMG_8793.jpg
 photo IMG_8800.jpg^ Dæmpet belysning og iPhone er ikke den bedste kombi, men jeg håber I kan få en fornemmelse af aftenen alligevel :)

I sidste uge var Emil og jeg ude og spise for første gang alene, siden Vega blev født. Man kan vist rolig sige, at det var tiltrængt. Vi dressede os op mere, end vi normalt ville gøre, men nu når det var første gang, så skulle den lige have en tand ekstra :) Der var knald på læbestiften, og jeg havde min pels på og følte mig FAB ;) Det føltes så godt at gå hånd i hånd og bare være k-æ-r-e-s-t-e-r!

Vi spiste en rigtig lækker middag på den nyåbnede steakrestaurant KöD, som har fået en masse god omtale, på trods af at de ikke har haft åbent længere end en måned. Det er jo ikke, fordi Aarhus ikke har et steakhouse: der er gode gamle Jensens Bøfhus, så er der Bones og Mash (af hvad jeg ved). De to første er et no-go for mig, når det handler om at skulle på date med min kæreste, og Mash er lige pricey nok – og nu er der KöD :)

Jeg synes, det er rigtig fedt, at Aarhus har fået en restaurant som denne, og det er også derfor, jeg lige vil smide et par rosende ord i deres retning. Det første, jeg blev imponeret over, var selve stedet. Sorte lakerede gulve, sort interiør med rustikke træbjælker og dæmpet belysning. Det var virkelig hyggeligt, og man følte sig rigtig godt tilpas.

Vi fik forret, hovedret samt sideorders og saucer. Hovedretten var  lækker, altså virkelig lækker. Vi fik 300g ribeye fra Uruguay, steakfries, chilifries, smørstegte svampe, perlebygsalat og to saucer til. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået et så mørt stykke kød. Der var heller ikke en finger at sætte på tilbehøret, som supplerede kødet rigtig godt. Vi fik utrolig meget mad for pengene og rigtig god rødvin :) Det eneste, jeg var lidt skuffet over, var forretten, som bestod af chorizo, serranoskinke, spegepølse og andepaté. Det mindede lidt for meget om noget jeg selv kunne have købt og anrettet derhjemme, da jeg havde regnet med at få lækre stykker af pølse, som lige var skåret. Anyway, så smagte det stadig rigtig lækkert, og det er også det eneste minus, jeg vil sætte :)

Alt i alt havde vi en så skøn aften på KöD, og jeg sender stedet mine allervarmeste anbefalinger, hvis man er til en god bøf og god vin :) Vi glæder os allerede til næste gang.

KöD
Skolegade 21
8000 Aarhus C

 
Older posts