Dåb

Der er ingen i min familie der er kristne, sådan rigtigt. Vi har aldrig gået i kirke juleaften, og jeg blev først døbt som 13-årig, fordi jeg ville konfirmeres, ligesom alle andre i min klasse. Min kæreste er heller ikke kristen, men på trods af det, synes vi begge to, at dåben er en rigtig hyggelig tradition og et dejligt ritual, som giver god mening, og derfor vil vi gerne have, at Vega skal døbes. Det skal ske på næste mandag, d. 9. juni, og vi glæder os rigtig meget! Vi bliver omkring 40 mennesker, men det er faktisk kun den nærmeste familie og venner. Min kæreste har en ret stor familie, så det er dem der vejer :) Vores...

Ink

Min kæreste har fået den her rockerseje tatovering på sin hånd. Hvor vild er den ikke lige? Den er dedikeret til Vega, fordi hun har været så meget igennem, i hendes korte levetid. Hun er en lille fighter :) Jeg elsker den, og ville ønske, at jeg selv var lidt sejere, og turde gøre sådan noget!  

Hello hello hello

Hej med jer :) Har I det godt? Jeg har haft en ufrivillig pause fra bloggen. Fritid i ordets forstand, har der bare ikke været noget af den sidste uge. Grunden til min forsømmelse, skyldes Vega. Siden mandag har hun ikke sovet særlig tungt, og vågner stort set hver halve time. Hvis vi er heldige, sover hun en time. Jeg har tænkt meget på, om hun ikke får nok mad. og har derfor suppleret med modermælkserstatning efter amning. Hun slubrer det i sig, men det har desværre ikke hjulpet på søvnen. Om natten har hun ligget i smørhullet mellem Emil og jeg, hvor hun selvfølgelig sover igennem. Hun har nok brug for ekstra meget tryghed, I guess. Overskuddet og tiden til at få bikset et indlæg sammen, har simpelthen ikke været der, for hver gang...

Husk livet

Har I set den her? Det er en ret tankevækkende video lavet af Hjerteforeningen. Jeg tror, den rører mig mere nu, end hvis jeg havde set den, før jeg blev forælder. Efter jeg har fået Vega er jeg blevet mere opmærksom på at passe på mig selv, for nu skal jeg jo også passe på hende. Jeg ville ikke kunne bære, hvis jeg var i en tilstand, som fx hjertesvigt, hvor jeg ikke kunne passe på hende, fordi jeg var nødt til at bruge mine kræfter på mig selv. Det er et godt budskab og en god måde at gøre opmærksom på Hjerteforeningen. Jeg synes, I skal tage jer tid til at se den :) Sponsoreret indlæg  

18.02.14 – 18.05.14

(Vega, 3 måneder <3) I dag er det 3 måneder siden, mit liv blev forandret for altid. 3 måneder siden, jeg opdagede en ny form for kærlighed, og 3 måneder siden, jeg mødte Vega Victoria for første gang. Hver evig eneste dag smelter hun mit hjerte, og hver evig eneste dag giver hun mig grå hår ;) Til jer, der ikke har børn endnu; GLÆD JER! :)  
Older posts