Hej fra stue 10

Dagene flyder lidt sammen, når man bruger stort set alle døgnets timer i et 20 kvadratmeter rum. Vi er ved at blive lidt halvskøre, og jeg har også haft et par tudeture, fordi jeg simpelthen ikke kan overskue at være her længere. Jeg savner så meget, og vil bare hjem og starte på vores nye liv. Det er langt fra begyndt endnu. Vi kan måske få lov til at komme hjem efter weekenden, hvis Vega tager på som hun skal. Hendes vægt er lidt svingende, men det er forudsætningen for at vi kan komme hjem, selvfølgelig. Derudover har hun det godt, hun er en blid lille dame, med et meget stort temperament – det har hun fra sin far :)...

Min fødselsberetning: Da Vega kom til verden

Det var morgenen til den 18. februar, og klokken var 03.30. Jeg vågnede op med et sæt og kunne mærke en smerte i mit underliv, som jeg ikke havde følt før i graviditeten. Aftenen inden havde Emil og jeg slappet af i sofaen, og jeg havde mærket en murren, som måske var lidt kraftigere, end jeg før havde prøvet, men eftersom jeg var gået 7 dage over tiden på daværende tidspunkt, troede jeg selvfølgelig ikke, at det betød noget. Jeg fik bevæget mig ud på toilettet, for at se om det ville hjælpe. Men imens jeg sad der, vred min krop sig i smerte, og jeg var nødt til at rejse mig op og stå foroverbøjet. Jeg tror, at jeg...

Hverdagen

Hvis man kan sige at vi har en hverdag, så illustrerer ovenstående billeder den nok ret godt. I dag var vi for første gang ude fra hospitalet, altså udenfor i den friske luft, for første gang i fire dage. Vi lånte en barnevogn af afdelingen, og trillede en tur i blæsevejret. Det var så(!!!) dejligt at komme ud og gå, bare os tre :) Det var den første følelse af ‘virkeligheden’ jeg har mærket, siden vi kom. Der er så stille og aflukket herinde, så bare det at se biler kører rundt, var rart. Vega var pakket ind i hendes isbjørnedragt og så totalt sød ud. Hun fik først sit eget tøj på i går, og det gør virkelig en...

Vega

Vores datter har selvfølgelig fået et navn. Jeg har ikke været hemmelig omkring det, hvis I har spurgt – men jeg har ikke skrevet det direkte herinde. Anyway, hendes navn er Vega :) Det har hun altid heddet, næsten også inden hun blev lavet, da jeg altid har haft det navn meget kært. Jeg synes det er et rigtig sejt, smukt og ikke mindst stort navn på samme tid, og så elsker jeg bare kombinationen af bogstaverne visuelt. Hun skal også have et mellemnavn, ligesom mig selv, men mor og far er ikke helt enige om sammensætningen endnu, hehe. Det kommer nok inden så længe, og så skal jeg nok løfte sløret for det. Hun kommer ikke til at blive...

En hård start på livet

Efter fødslen så alt ud til at være godt, og vi var så glade. Vi vidste godt, at hun skulle tjekkes af en børnelæge dagen efter fødslen, i forbindelse med de scanninger jeg havde haft under min graviditet, hvor man kunne se ‘et eller andet’ i hendes mave. Men hun kom ud og var helt velskabt og perfekt, det var næsten for godt til at være sandt, hvilket det jo også var. Hun ville ikke rigtig spise fra mit bryst, og fik lidt modermælkserstatning, men alt det hun fik ned, kastede hun op igen. Hun kunne ikke holde noget i sig. Det første halve døgn var der ikke nogen der bed så meget mærke i det, for hun kunne godt...
Older posts