Endnu en baby

 photo foto-5kopi-1.jpg

Sikke mange baby’er der er for tiden. En rigtig baby, en baby med pels og nu også en elektronisk baby. Tiden skulle jo komme før eller siden. Min tunge og langsomme HP kan bare ikke hamle op med den her fætter, sorry. Da jeg begynder på studie, er den her nærmest obligatorisk – især når det er e-learning. Jeg elsker den allerede, og er sikker på, at vi nok skal blive rigtig gode venner.

Tys tys

 photo foto-4kopi-1.jpg

 photo foto-2.jpg

 photo foto-3-1.jpg

 photo foto.jpg

Jeg vågnede klokken seks i morges, da det jo er omkring kl 14 i Danmark, så min krop kan ikke rigtig finde ud af at den gerne må sove længere Jeg tænkte at jeg ville udnytte tiden til at skrive et indlæg som forklarer lidt hvorfor jeg er her i USA, og hvad det hele handler om. Jeg fik skrevet et lang indlæg, og var egentlig klar til at pose det. Men da jeg kom hen på settet for en time siden, fik jeg af vide, at vi ikke måtte skrive noget nogle steder, før om en måned, når det bliver offentliggjort. Jeg tror mest de hentyder til de andre der også er her, da de er amerikanere, og hvis de skriver noget nogle steder, så går det stærkt. Men min lille delvis ukendte blog på dansk, kan ikke gøre meget skade, tænker jeg. Men jeg vil selvfølgelig ikke overskride nogle grænser, så jeg venter med at poste indlægget til om en måned. Men jeg kan fortælle at vi er igang med at skyde en reklamevideo, og det rigtig sjovt :-)

I går var vi til fittings og produktionsmøde, og ude dem der havde lyst kunne tage med ud og spise om aftenen. Jeg faldt død om i min seng kl 22. I morges blev vi kørt ud til et kæmpestort hus, der hedder The Lumber Baron Mansion, det er et ret fantastisk sted. Her er måske 50 mennesker der render rundt og arbejder. Nogle optager, andre får lagt make-up, nogle slapper, andre spiser, etc. Jeg nyder bare at få lidt tid til at blogge og den slags, og så nyder jeg selvfølgelig også det skønne vejr og mine midlertidige kollegaer, som er helt fantastiske.

Hver gang jeg poster et billede herinde, tænker jeg altid, at nu skal jeg altså til at bruge det spejlreflekskamera. For det ser sgu ikke så lækkert ud, med sådan nogle halvgrumsede iPhone-billeder. Men det må altså lige blive når jeg er flyttet, og kommet mere på plads. Det kommer til at ske, bare rolig!

God aften Danmark, her er dagen kun lige begyndt :-)

Spisebord: tjek

 photo 92193154_29032013085846_7100_3.jpg

En af de mange mange mange møbler som min kæreste og jeg ikke ejer endnu, er et spisebord. Det gør vi så nu. Min kære mor er nemlig god til at støve ting op på nettet, og i sidste uge støvede hun det her lækre bord fra ILVA op. Det har så vidt jeg kan finde frem til kostet omkring 3.000 kr, hvilket jeg aldrig kunne finde på at give (med min nuværende økonomi) for et spisebord. Men så er det godt at vi fik det for 400 kr! Grunden til den latterligt billige pris, var fordi dem der solgte det skulle flytte, og derfor stod og skulle af med det ret hurtigt. Just my luck! jeg synes bordet er virkelig fedt, da jeg godt kan lide at det er så massivt, og derudover tror jeg at farven passer rigtig godt ind i vores nye lejlighed. Nu mangler vi (også) bare spisebordsstole. Jeg tænker, at det skal være nogle spinkle nogle alla Eames-stolene. Men jeg vil prøve at finde nogle andre end lige dem da virkelig mange af mine veninder har dem OG fordi jeg ikke lige har råd til dem lige pt ;-) Der er tilhørende plader til bordet, og man kan sidde over 12 mennesker omkring det. Det er sgu da smart. Jeg glæder mig til mange gode stunder omkring denne sag!

P.S. Billedet er ikke af ‘vores’ bord, da ILVA ikke længere sælger det. Jeg har fundet billedet på Google :-)

 

CPH-KEF-DEN

12 timers flyvetur. Jeg er så  hjernedødt træt. Også fordi at klokken er ca. 05.30 i Danmark lige nu, og jeg plejer at ligge i den dybeste søvn på det her tidspunkt. Derudover tager graviditeten meget energi, og så er jeg ikke specielt god til at sove i fly, og fik måske sammenlagt sovet 3 timer. Jeg fik til gengæld set to film. Den ene var I, Robot – som jeg har set mange gange, men den er altid god. Og så så jeg en forholdvis ny film der hedder ‘Trance’, som varmt kan anbefales! Den overrasker helt vildt i handlingen, og man kan sidde og spekulerer over den længe efter den er slut. Da jeg ankom til Denver lufthavn og skulle igennem sikkerheden, ville de selvfølgelig ikke lade mig komme igennem. De er jo meget strikse, og det er også okay. Jeg endte med at sidde i næsten to timer imens de stillede en masse spørgsmål, da jeg jo kun skal være i USA i 4 dage. Til sidst lod de mig komme igennem. De var selvfølgelig rigtig søde, men det er bare ikke lige det man har brug for efter sådan en tur. Da jeg endelig kom ud fra lufthavnen var der en sød chauffør der hentede mig, og kørte mig til mit hotel.

Hotellet er virkelig lækkert. Det ligger lige i downtown Denver, og jeg sidder lige pt i en kæmpe kingsize bed. Jeg har bestilt roomservice, da min krop simpelthen ikke kan bevæge sig udenfor en dør lige nu. Jeg bestilte en clubsandwich og en salat som sideorder. Ja, I kan jo selv se på billedet længere nede, hvor meget mad jeg faktisk fik. Det er jo sindssygt, og jeg kunne på ingen måde spise op. Der var jo mad til 4 mennesker.

Billederne I får er dem jeg har taget med min telefon de sidste timer, de er ekstremt uinteressante. Der er heller ingen af mig, da jeg vitterligt ligner en hængt kat, og ikke skal i nærheden af et kamera i dag. Derudover er jeg så træt, at jeg ikke har kunne overskue at sætte dem ind enkeltvis, så derfor får I det her smarte galleri i stedet ;)

Jeg skal nok lige fortælle hvad jeg skal herovre, men først i morgen, for der ved jeg lidt mere selv, og så er det nemmere at forklare. Nu vil jeg spise færdig, og tage en stor fed velfortjent tur til drømmeland, og så skal jeg sove LÆNGE i morgen!

Jeg savner min lille bitte hundehvalp og verdens dejligste kæreste.

 

Endnu en lørdag

Okay, det er muligvis historiens mest deprimerende weekend-indlægs-titel. Men min weekend er stille og rolig, som mine weekender nu er, og har været de sidste mange uger. Det er okay. Jeg savner egentlig ikke at drikke på den måde, men jeg savner at være ude med mine veninder og venner. Det kan jeg selvfølgelig også stadig gøre, men det er bare ikke helt det samme vel? Det jeg faktisk savner allermest er at drikke vin, både til hverdag, men også bare sidde og få en god rødvinsbrandert på. Jeg havde sidste arbejdsdag på mit arbejde i går, og så var jeg ude og spise med min kæreste og hans kammerat. I dag vågnede Louis tidligt igen igen, og da jeg endelig fik taget mig sammen til at stå op og lave morgenmad, lagde han sig til at sove igen. Jesus. Heldigvis kom min veninde og hentede mig kl 10, og vi tog ned på Halmtorvet og spiste brunch og drak kaffe. Derudover har jeg brugt hele dagen med en af mine tætteste veninder, som jeg ikke har set sindssygt længe pga. sommerferien. Vi har slappet af, snakket, slappet af, snakket, slappet af og snakket lidt mere. Virkelig tiltrængt.

Nu er jeg lige kommet hjem, og Louis er faldet om ved siden af mig. Jeg er mindst ligeså træt som ham. Jeg har så mange ting i hovedet med flytningen, skolen, osv. Derudover skal jeg til USA på mandag – men mere om det senere! Nu vil jeg natte af, og glæde mig til at blive vækket af en fuld herre senere i nat.

Forresten, vi var jo til scanning, men lægen kunne ikke helt se kønnet. Hun havde en fornemmelse, men babyen lå ikke helt rigtigt. Hvad hun troede det var, holder jeg lige lidt for mig selv endnu – indtil alt er sikkert ;)

God weeked :)

Older posts