Søndag

1 år

img_0108
(Affiliate) Termosæt (småt i størrelsen), støvler og hue

Det har altid været sikkert og vist, at jeg skulle have to børn. Selvom Vega siden dag et har fyldt mig op med kærlighed, har jeg altid vidst, at jeg skulle have to børn forholdvis tæt på hinanden. Det har altid været mit ønske. Måske har det noget at gøre med, at der er hhv. 12 og 13 år mellem min storebror og jeg, og min lillesøster og jeg, så jeg har aldrig haft den der tætte søskenderelation. Så da Sylvester kom til verden, gav det hele pludselig mening for mig på en helt ny måde. Det var som om, vi havde ventet på ham.

Min lille, vidunderlige Sylvester, som vokser på mig hver dag. Jeg er simpelthen på røven over, hvor meget glæde sådan et lille væsen kan bringe. Hvor meget kærlighed Vega har til ham, og hvor meget kærlighed han har til hende. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at de allerede skulle være så gode venner efter blot et år. De knuselsker hinanden og det stråler ud af dem begge, og at overvære det, er det største der findes for mig.

Læs også: Da Sylveser kom til verden

I dag kan vi fejre hans første fødselsdag, og det er selvfølgelig ikke til at forstå. Første halvdel af hans liv er gået superhurtigt, imens der har været mere ro på den sidste halve del. Der er sket så meget det sidste stykke tid, og at han allerede har gået i snart måneder er mig en gåde. Jeg kunne skrive sider op og ned om, hvor dejlig han er og hvor glade han gør os, men jeg ville nok ikke kunne stoppe igen ; ) Lige nu nyder jeg bare, at han har den uskyldige alder han har, inden han om kort tid sikkert begynder at blive en lille bandit, der driver sine forældre til vanvid.

Rune og jeg har holdt fødselsdag for ham i vuggestuen her til morgen, hvor jeg for første gang har bagt nogle boller, der faktisk endte med at blive gode, og de gik rent ind hos vuggestuebørnene. #Proudmama. Nu er han i vuggestue, og jeg har besluttet mig for at dedikere de næste par timer til hovedrengøring. Senere henter jeg børnene, og så kommer alle bedsteforældrene til fødselsdag : )

Lille, vidunderlige, sjove, elskede dreng, stort tillykke med din fødselsdag!

 
   

Skal du være den første, der kommenterer?

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvad har du på hjerte?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndag